Professor revser ”dybt problematiske” bonusordninger i staten

Ingen ved, om de 663 millioner kroner udbetalte staten i resultatløn i 2016, har en effekt, siger professor.

Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig administration og ledelse på Syddansk Universitet. Han tvivler på, at staten får nok værdi af de 663 millioner, der årligt bliver brugt på bonusser i staten. (© DR Nyheder)

Da Banedanmarks topdirektør, Per Jacobsen, i maj sidste år satte sig ned for at evaluere på året, der var gået, kastede han et blik henover sin direktions mål for året.

De fem direktører, der foruden topchefen udgør direktionen i det statslige selskab, skulle levere på tre afgørende parametre: Deres resultater, deres ledelse og adfærd og på evalueringerne fra medarbejderne. Var resultaterne gode, så ville de få en præstationsbonus udbetalt for 2016.

Tre af de fem direktører nåede ikke målene, men fik alligevel den fulde bonus. Det rejser spørgsmål om den måde, som det offentlige forvalter de 663 millioner kroner, der i 2016 blev udbetalt i resultatløn og præstationsbonusser til medarbejdere i staten. Beløbet fremgår af Rigsrevisionens beretning om statsregnskabet.

Endnu er der ikke forsket nok i, hvorvidt præstationsfremmende aflønningsformer som præstationsbonusser rent faktisk virker, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig administration og ledelse på Syddansk Universitet.

- I teorien er det sådan, at hvis man sætter specifikke mål og giver særlige belønninger for det, så virker det motiverende for en medarbejder og leder, og derfor vil de yde en indsats for at nå målet. Det er styringsintentionen bag ved resultatløn.

- Men hvorvidt vi får det ud af det, man gerne vil have, det ved vi ikke, for det er ikke undersøgt ordentligt.

Politiet droppede bødebonusser

Diskussionen om resultatkontrakter i den offentlige sektor er ikke ny. Tilbage i 2013 havde politiet i sin målkontrakt et mål for, hvor mange bøder der skulle udskrives. Det blev efter et massivt pres droppet, da politiets fokus ofte handlede om at udskrive bøder.

Den adfærd frygter Kurt Klaudi Klausen også ses andre steder i staten, hvor lederne skal levere på benhårde mål og resultater:

- Det kan faktisk sagtens være, man får det modsatte ud af: At det går ud over topchefernes sunde dømmekraft, siger han.

Ifølge professoren er brugen af resultatløn mest udbredt i staten – mere end i regionerne og ude i kommunerne. Ofte får lederne og direktørerne tæt på 100 procent af den bonus, de er stillet i udsigt, når året er omme, fortæller han.

- I realiteten fungerer det både på medarbejdersiden og for cheferne som en del af en samlet lønpakke, frem for det fungerer som et selektivt styringsinstrument, forklarer han.

- Derfor er det dybt problematisk, at man bliver ved med at bruge det. Jeg kan ikke se på det på anden måde, end at det en form for designfejl i den måde, man tænker styring på i den offentlige sektor og ikke mindst i staten.

Det er innovationsminister Sophie Løhde (V) og Moderniseringstyrelsen, der har ansvaret for aflønningen og aflønningsformerne i staten. Hun forhandler i øjeblikket en ny overenskomst med det statslige ansatte, og har derfor ingen kommentarer til resultatlønninger i staten, meddeler hun gennem sin særlige rådgiver.

Facebook
Twitter