Professor sår tvivl om anklageskrift i rigsretssag mod Inger Støjberg

Folketinget har fået fejlagtig rådgivning, mener juraprofessor

Inger Støjberg (V) taler med pressen efter Folketinget har drøftet rigsretstiltale mod hende i Folketingssalen på Christiansborg. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

En minister kan straffes for at give urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget. Det fremgår af ministeransvarlighedsloven.

Og et bredt flertal i Folketinget mener rent faktisk, at Inger Støjberg i sin tid som integrationsminister flere gange gav urigtige eller misvisende oplysninger til Folketinget i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

Men et flertal har foreløbig valgt ikke at rejse tiltale for at tale usandt eller vildlede Folketinget.

I stedet vil det rejste tiltale for den ulovlige adskillelse og så lade usande eller vildledende oplysninger indgå som en skærpende omstændighed i forbindelse med en kommende rigsretssag.

Der er bare et problem: Det kan man slet ikke rent juridisk.

Det fremgår af en kendelse, som Rigsretten afgav under Tamil-sagen mod den tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen, mener juraprofessor ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet på Københavns Universitet. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Det kan ikke tillægges betydning som skærpende omstændighed, at der efter Folketingets opfattelse er løjet for Folketinget, fordi Folketinget selv har besluttet, at det skal der ikke rejses tiltale for, siger Jørn Vestergaard til DR.

Forkert rådgivning fra advokater

Når et bredt flertal i Folketinget indtil nu har besluttet sig for ikke direkte at retsforfølge Inger Støjberg for at give urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget, er det baseret på rådgivning fra advokaterne, Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord, der også er udset til at blive anklagere i sagen.

De to advokater har i deres skriftlige vurdering af sagen over for Folketinget skrevet, at “de urigtige oplysninger og misvisende oplysninger efter vores vurdering bør indgå som skærpende omstændigheder (…) på samme vis, som det skete i Rigsrettens dom fra 22. juni 1995.”

Men det er ikke rigtigt, at Rigsrettens i sin dom af 22. juni 1995 mod Erik Ninn Hansen lod urigtige oplysninger til Folketinget indgå som en skærpende omstændighed.

Den gjorde ligefrem det stik modsatte, påpeger juraprofessor Jørn Vestergaard.

- Det er faktisk ikke korrekt, at rigsretten i sagen mod tidligere justitsminister Ninn Hansen tillagde det betydning som en skærpende omstændighed, at han havde løjet over for Folketinget. Tværtimod er det sådan, at Rigsretten i 1994 afsagde en kendelse, som klart og tydeligt gik ud på, at i og med, at Folketinget havde overvejet selvstændigt at rejse tiltale for løgnen over for Folketinget, men alligevel ikke havde gjort det, så kunne man ikke komme igennem med en påstand om, at det forhold skulle være en skærpende omstændighed, forklarer juraprofessor Jørn Vestergaard.

Så på det her punkt, der har Folketinget altså ikke fået en korrekt rådgivning?

- Nej, det er faktisk det, der er tilfældet, konstaterer han.

Tilsidesættelse af grundlæggende juridiske principper

Forud for rigsretssagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen skrev et flertal i Folketinget også dengang, at det gerne ville have, at ”de urigtige oplysninger m.v. indgår som skærpende omstændigheder”.

Men det afviste Rigsretten i Tamil-sagen altså pure i en kendelse den 13. april 1994 med henvisning til retsplejeloven og rigsretslovens bestemmelser herom.

Rigsretten skrev, at det ville ”stride imod princippet i disse bestemmelser at tillægge de forhold, for hvilke tiltale er undladt, betydning ved strafudmålingen som skærpende omstændigheder.”

Det bekræfter også John Petersen, der dengang var anklager i rigsretssagen mod Erik Ninn Hansen.

- Rigsretten sagde i meget klart sprog, at de forhold, som vi ikke havde rejst tiltalte for, dem kunne vi ikke benytte som skærpende omstændighed. Dem var vi helt afskåret fra at påberåbe os som skærpende omstændigheder, siger John Petersen til DR.

Den gang havde Folketinget også valgt at skrive sit ønske om, at de urigtige oplysninger skulle indgå som skærpende omstændigheder, ind i sin betænkning og indstilling vedrørende rigsretssagen.

Denne gang ønsker Folketinget tillige at skrive det ind i selve anklageskriftet mod Inger Støjberg. Men det ændrer ikke noget, mener Jørn Vestergaard.

- Det gør ingen forskel, når man sammenligner med, hvordan sagen blev lagt op mod Ninn Hansen. Tværtimod kan man sige, at man må betragte det som temmelig uheldigt, at man er kommet så skævt i gang, som det her er tilfældet, ved så at sige at tilsidesætte et grundlæggende strafferetligt og retsplejemæssigt princip.

Tiltale for vildledning eneste vej

Hvis et flertal i Folketinget vitterlig ønsker, at urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget skal udgøre en skærpende omstændighed i sagen, er den eneste mulighed således også at tiltale Inger Støjberg for den lovovertrædelse, mener Jørn Vestergaard.

- Flertallet i Folketinget har i betænkningen tilkendegivet, at de mener, at Inger Støjberg har løjet over for Folketinget. Kun ved at indsætte et selvstændigt tiltalepunkt i anklageskriftet om oplysningerne til Folketinget kan man få Rigsretten til at betragte det forhold som en skærpende omstændighed i strafudmålingen, siger han.

Kan ende med at Støjberg gerne måtte lyve

Hvis Folketinget på den baggrund nu vælger også at tiltale Inger Støjberg for at give urigtige eller vildledende oplysninger til Folketinget, så kan Rigsretten imidlertid ende med at slå fast, at ministre i hendes situation rent faktisk gerne må lyve.

- Hvis der selvstændigt rejses tiltale for at have vildledt Folketinget, så er der det problem, at hvis der er tale om usandheder, som er fremsat for at dække over tidligere begåede ulovligheder, så vil det nok være sådan, at man ikke selvstændigt kan dømme for det. Der er et godt princip, som hedder, at man ikke har pligt til at inkriminere sig selv. Altså til så at sige at lægge sine ulovligheder åbent frem, forklarer Jørn Vestergaard.

Vil det sige, at Rigsretten godt kan komme frem til, at Inger Støjberg gerne måtte lyve over for folketinget?

- Ja. Det kan godt tænkes. Det kan være lovligt at man dækker over tidligere begåede ulovligheder, siger juraprofessor Jørn Vestergaard.

Retssag kan afklare hvornår ministre skal tale sandt

Men det er juridisk uafklaret, i hvor høj grad og hvornår ministre gerne må lyve for Folketinget for at beskytte sig selv.

Blandt andet fordi der aldrig er rejst tiltale mod ministre for at overtræde ministeransvarlighedslovens forbud mod at vildlede Folketinget. Det fremgår blandt andet af nuværende højesteretsdommer Jens Peter Christensens juridiske tekster om emnet.

- Det er rigtigt. Der er ikke sådan fuldstændig klare regler om det spørgsmål. Og der kan også argumenteres for, at en minister har en særlig pligt til at altid at tale sandt over for Folketinget, fordi det er et grundlæggende hensyn til opretholdelsen af retsstat- og demokrati, forklarer også juraprofessor Jørn Vestergaard.

Så hvad kunne det give os af afklaring i forhold til ministres sandhedspligt over for Folketinget, hvis man faktisk valgte at rejse tiltale og få rettens ord for, hvornår ministre må lyve og ikke må lyve?

- Det er svært at sige. Man kunne jo forestille sig, at der kom en endelig afklaring på, hvor stor vægt hensynet til, at ingen har pligt til at bestyrke en anklage mod sig selv, har.

Og det er et uafklaret spørgsmål i dag, hvor grænsen går – hvornår ministre gerne må lyve, hvis de gør det for at dække over noget, de har foretaget sig, der er ulovligt?

- Ja, bekræfter juraprofessor ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard over for DR.

DR har flere gange forelagt alle oplysninger og påstande for de to advokater, der har rådgivet Folketinget og er udset til at være anklagere i den kommende rigsretssag. De to advokater er ikke vendt tilbage med korrektioner hertil men har oplyst, at de ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Facebook
Twitter