Professor: 'Sex bliver som udgangspunkt en strafbar aktivitet'

En nuværende og en tidligere underviser i strafferet undrer sig over flere ting i aftalen.

DR Nyheder har fået to eksperter til at komme med deres vurderinger af udlægget til en ny samtykkelov.

Fremover skal man sikre sig, at alle parter er enige om det, hvis man har samleje.

Det skal ske ved, at der bliver givet udtryk for samtykke fra begge parter.

Men hvad betyder det? Og hvilke konsekvenser kan det have for vurderingen af voldtægtssager i retssalene?

DR Nyheder har talt med to eksperter i strafferet om, hvad den nye lov kan komme til at betyde.

Den ene er strafferetsprofessor ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen, der både har arbejdet som anklager og dommer, og den anden er Eva Smith, tidligere juraprofessor i proces ved Københavns Universitet.

Begge understreger, at de udtaler sig med det forbehold, at de endnu ikke kender lovforslagets endelige udformning.

Hvad er forskellen fra nu?

(Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

- Der er jo den store forskel, at tidligere skulle der være vold eller trusler involveret, og så var det voldtægt, mens der nu skal være tale om samtykke, siger Eva Smith.

Lasse Lund Madsen mener, at den nye lov kan få vidtrækkende konsekvenser.

- For det første ændrer det noget på det principielle plan. Derfor synes jeg, at det er retshistorie det, der sker i dag, i og med at man vil lave en generel samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. For som udgangspunkt vil sex dermed blive en ulovlig og strafbar aktivitet, som vi borgere så konkret kan lovliggøre fra gang til gang med vores samtykke.

Er det problematisk?

- Jeg synes da, at vi som samfund her bør standse op og tænke nøje over, om vi vil tage det skridt at gøre en fundamental menneskelig aktivitet, som sex jo er, til i sit udgangspunkt at være ulovlig adfærd, siger Lasse Lund Madsen.

I februar fremlagde Straffelovrådet sin betænkning om en ny voldtægtsbestemmelse.

Her anbefalede 10 af rådets 11 medlemmer, at den nye lov skal basere sig på frivillighed frem for samtykke. Men det har regeringen og støttepartierne altså besluttet ikke at lytte til.

Og det undrer Lasse Lund Madsen.

- Jeg synes, at jeg savner en forklaring på, hvad det er, Folketingets flertal her ved, som det store flertal af rådet ikke ved. Hvorfor vil de ikke lytte til Strafferådets flertal, der næsten én til én valgte at lægge sig op af den svenske model, der netop er baseret på frivillighed og ikke samtykke?

Risikerer vi, at uskyldige bliver dømt, og skyldige går fri?

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Risikoen vil efter min vurdering være større end i dag. Selvfølgelig har anklagemyndigheden stadig bevisbyrden. Men på det praktiske plan er det med til at forskubbe dynamikken i straffesager, fordi man ændrer bevistemaet. Hvis du har pligt til at sikre, at den anden er med til det, vil det også være naturligt, at du skal gøre rede for det og vise, at der rent faktisk var givet samtykke, siger Lasse Lund Madsen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) understregede flere gange ved dagens pressemøde, at det fortsat vil være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden.

- Det er umuligt at svare på, om det her rykker noget. Det vil vi først se, når domstolene har vurderet den nye lovgivning, men man må antage, at tvivlen stadig skal komme den tiltalte til gode som i alle andre straffesager, siger Eva Smith.

Vil en ny lov føre til flere anmeldelser - og domme?

(Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © Scanpix)

Lasse Lund Madsen ønsker ikke at svare på spørgsmålet, da det ifølge ham vil være tale om rent gætværk.

Eva Smith siger dog:

- Måske vil det føre til flere. Det har jeg meget svært ved at vurdere, for det kommer meget an på, hvordan domstolene vil tage imod det. Man vil meget nemt kunne ende i samme situation, som man har i dag ved de fleste kontaktvoldtægter, hvor parterne kender hinanden, og det ender med ord mod ord.

Hvad med ofrene?

(Foto: Emil Helms © Scanpix)

I det danske retssystem skal tvivlen altid komme den tiltalte til gode, og Nick Hækkerup slår fast, at det også vil være tilfældet i fremtiden.

Men i udarbejdelsen af den nye voldtægtslov har det ligget parterne meget på sinde, at systemet skal være mere på ofrenes side end gerningsmændene.

- Voldtægtssager vil ofte være svære at bevise i en retssal, men vi kan ikke leve med, at lovgivningen spænder ben for ofrene, sagde Nick Hækkerup i en pressemeddelelse i februar.

Men Lasse Lund Madsen frygter, at det modsatte bliver tilfældet. Det begrunder han blandt andet med, at der i aftaleteksten lægges op til, at "nydende lyde" kan være et udtryk for samtykke.

- Det er jo herefter meget intime detaljer, som bevisførelsen formentlig vil blive centreret om, og for så vidt vil forsvareren få både en ret og pligt til i sit krydsforhør at bore endnu mere i intime detaljer end tidligere.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter