Professor undrer sig: Hvorfor skal et mistænkt ministerium finde beviser mod sig selv?

Der er et strukturelt problem i ordningen omkring undersøgelseskommissioner, mener professor. Flere partier er enige, men ikke justitsministeren.

Professor Jens Elo Rytter er skeptisk overfor dele af konstruktionen omkring undersøgelseskommissioner. (© dr)

Det er både selvmodsigende og problematisk, at Udenrigsministeriet selv skulle finde frem til alt relevant materiale i ministeriet forud for Tibetkommissionens undersøgelse af, hvad der ledte op til den klart ulovlige politiordre om at stoppe fredelige Tibet-demonstranter ved kinesiske statsbesøg i København.

Sådan lyder det fra professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter, efter P1 Orienterings afsløring af, at Udenrigsministeriet lå inde med backup af tidligere embedsmænd og ministres slettede mails, men aldrig udleverede dem til kommissionen.

- Når man beder om alt relevant materiale, så skal man have alt relevant materiale, siger Jens Elo Rytter.

- Det lidt sjove er jo, at det er op til ministeriet at følge op på den henvendelse og selv vurdere, hvad der er relevant, siger han.

Mistænkt skal selv finde beviser

Professoren ser det derfor som et "strukturelt problem" i ordningen omkring undersøgelseskommissioner, at ministerier selv skal fremskaffe det materiale, som en kommission beder om.

- Det er et problem, for når vi nedsætter en undersøgelseskommission, som er et af de stærkeste redskaber, vi har, fordi man politisk mistænker, at her er noget helt galt, så skal man have nogle skrappe redskaber, siger Jens Elo Rytter.

- Men når det handler om at indhente dokumenter, så er det altså ministeriet selv – den mistænkte selv, så at sige – der skal finde materialet frem til undersøgelseskommissionen. Det er vel ret oplagt, hvorfor det er et problem, siger han.

Jens Elo Rytter vurderer, at der i de slettede mails i Udenrigsministeriet meget vel kan være relevant materiale, som Tibetkommissionen kunne have brugt i sit arbejde, inden den afleverede sin beretning og konklusion i slutningen af sidste år.

Derfor tyder det på, at Tibetkommissionen har haft med et "mangelfuldt materiale" at gøre, lyder vurderingen.

- Det siger vel noget om de strukturelle problemer, der ligger i, at undersøgelseskommissionen i praksis er begrænset til at henvende sig til det ministerium, som også er blandt dem, der er under mistanke. Og så må det bero på ministeriets gode vilje, om man får belyst sagen fuldt ud eller ej, siger Jens Elo Rytter.

- Det havde været mere sikkert, hvis man på en eller anden måde kunne have en undersøger, der kan gå ind i ministeriets filer og backups og så videre, og som kan søge frit og har fri adgang til det hele, siger han.

DF: Nødvendigt at opbevare materiale i længere tid

Flere partier på Christiansborg, heriblandt DF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet, erklærer sig grundlæggende enige i, at der i dag er strukturelle problemer i forhold til, hvordan undersøgelseskommissioner arbejder.

Ingen af partierne har imidlertid konkrete bud på, hvordan man i fremtiden kunne tilrettelægge arbejdet for undersøgelseskommissioner bedre end i dag.

DF påpeger, at Folketinget løbende diskuterer, hvordan man skal skrue ordningen med undersøgelseskommissioner sammen, og om der skal rettes på styrkeforholdet mellem en kommission og en offentlig myndighed.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) mener under alle omstændigheder, at Tibetsagen har vist et stort behov for, at der indføres klarere regler for, hvor længe myndigheder skal opbevare materiale.

- Vi skal i hvert fald opbevare dem lang tid længere, end vi gør i dag. Senest har vi jo haft sagen, hvor nogle ledere i Københavns Politi har fået slettet deres mailkonti, selvom de ikke havde ligget på den server i særlig lang tid. Og så var de her mails altså væk, hvis man skal tro regeringen.

DF-ordføreren vil ikke angive et præcist antal år for, hvor længe materiale skal gemmes i eksempelvis et ministerium, men fastslår, at der skal være tale om "lang tid".

- Så længe man kan passe på den data, man opsamler, bør det også være udgangspunktet, at myndighederne selvfølgelig skal gemme det i en årrække, så det kan stå til rådighed for en kommission, siger Peter Kofod Poulsen.

- Der er ingen tvivl om, at næste gang vi skal nedsætte en kommission, skal vi være meget grundige i forhold til at sikre, at de får alt det materiale, der er tilgængeligt, supplerer retsordfører Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Pape: En kommission er suveræn

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ser dog ikke noget behov for at ændre på, hvordan en undersøgelseskommission skal arbejde.

- Nej, det mener jeg ikke. Der kan altid komme noget frem, hvor man tænker, om man skulle have håndteret det på en anden måde, siger Søren Pape Poulsen.

- Men ellers må vi sige, og det er vigtigt at minde om, at en kommission jo har adgang til det, den vil have adgang til. Det er der meget vide rammer for, når en kommission først er nedsat. Så er der ingen, der blander sig. Så afgør den suverænt, hvad den vil og ikke vil, siger han.

Men er de nye oplysninger om de slettede mails ikke lige præcis tegn på, at kommissionen ikke har haft adgang til alt?

- Ja, nu er det jo kommet frem. Men jeg tror bare, at vi skal passe med at sige, at den her episode så betyder, at der er noget galt med kommissioner, og at der er noget galt med det arbejde, der er sket i Tibetkommissionen, siger justitsministeren.