R: Krigen mod Taliban var en fejl

De Radikale mener, at det var en fejl, at danske soldater blev bedt om at nedkæmpe Taliban.

Det var utopi at tro, at demokrati kunne indføres på ti år i Afghanistan, mener De Radikale. Klik på play.

Danske soldater skulle ikke være blevet bedt om at bekæmpe Taliban, lyder det fra De Radikale.

Samtidig mener partiet, at det var en fejl at forsøge at indføre demokrati og kvinderettigheder i Afghanistan.Umulig opgaveForsvarsordfører Zenia Stampe (R) kalder det for en umulig opgave, som soldaterne dengang blev sendt på, skriver Berlingske.- Forsvaret skal ikke bebrejdes, for det gjorde, som det fik besked på, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi efterfølgende kan tage diskussionen og ikke mindst lære af denne krig. Også selv om soldaterne nu får at vide, at vi sendte dem ud på en forkert mission. Vi har mistet rigtig mange danske liv på den konto, og man er et skarn, hvis man så ikke kan være selvkritisk. Det gør ikke soldaternes heltedåd mindre, siger Zenia Stampe til Berlingske.Se interviewet med Zenia Stampe i videoen i toppen af artiklen.Krig var en illusionDe Radikale var selv en del af det brede flertal i Folketinget, der sendte de danske soldater til Afghanistan, men forsvarsordføreren forklarer til avisen, at det var en illusion at tro, at et ekstremistisk samfund kunne forvandles til et demokrati på ti år.Krigsgrundlag i ordenMen selve grundlaget for krigen i Afghanistan, der kom som en reaktion efter terrorangrebene 11. september 2001, mener Zenia Stampe, var i orden.Forsvarsordfører Bjarne Laustsen (S) er ikke enig i holdningen og fastholder, at grundlaget for krigen har været i orden og at det er for let at komme og sige, at vi skulle have gjort alt anderledes i Afghanistan.Ifølge Berlingske har Hærens Operative Kommando ikke nogen holdning til politikernes vurdering af krigen.Siden 2002 har 43 danskere mistet livet i Afghanistan, og 211 personer er blevet såret./Ritzau/

Facebook
Twitter