Ved forsigtigt at åbne døren på klem for mere udenlandsk arbejdskraft i sin nytårstale, har statsminister Mette Frederiksen (S) for alvor budt indenfor til diskussionen om en særdeles varm politisk kartoffel.

- Vi skal kun hente arbejdskraft ind, som der er mangel på. Det skal være for en afgrænset periode. Og det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde, sagde statsministeren på årets første dag.

Ordene falder kun en uges tid efter, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gjort antallet af gange, hvor virksomheder forgæves har forsøgt at hente nye medarbejdere, op til rekordhøje 158.000 gange over det seneste halve år.

Det er det højeste antal forgæves rekutteringer siden foråret 2007.

De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv har da også i snart mange måneder talt om lidt andet end mangel på arbejdskraft, og på Christiansborg har især Radikale Venstre, Venstre og Konservative presset regeringen for at se på sagen.

- Det falder på et tørt sted efter to et halvt år, hvor regeringen har været økonomisk uansvarlig og ikke har udvist rettidig omhu, siger Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg, om åbningen i statsministerens nytårstale.

Dét, der virker

Hvad regeringen konkret foreslår, står endnu ikke klart, men ifølge Andreas Steenberg er dét, som regeringen med statsministerens ord 'er villig til at diskutere', den såkaldte beløbsgrænse.

- Det er den, der virker, og det er primært den, vi taler om, når det gælder udenlandsk arbejdskraft, siger han.

Beløbsgrænsen er udtryk for, hvor meget en virksomhed som minimum skal tilbyde en medarbejder fra et land uden for EU, for at vedkommende uanset branche kan få lov til at arbejde i Danmark. I dag ligger den på 445.000 kroner inklusive pension og feriepenge.

Sammen med Det Konservative Folkeparti har Radiale Venstre foreslået at sænke den til 360.000 kroner.

Og den konservative formand Søren Pape Poulsen noterer sig også statsministerens åbning med tilfredshed.

- Lige i øjeblikket mangler virksomhederne rigtig meget arbejdskraft, og hvis vi ikke skal blive ved med at tabe velfærd hver eneste dag, fordi man siger nej til ordrer i virksomhederne, så skal vi være klar til, at der kommer international arbejdskraft hertil, siger han.

Diskussionen om udenlandsk arbejdskraft og diskussionen om beløbsgrænsen kan efter hans mening ikke skilles ad.

- Hun siger, at hun er villig til at diskutere det, og at det skal være på nogle ordentlige vilkår. Øh ja, er der nogle, der mener noget andet end det, har jeg lyst til at spørge, siger Søren Pape Poulsen.

- Den ordning er jo skruet sammen på så fantastisk en måde, at du kommer hertil, du skal tjene et vist beløb, og hvis du gør det, så har du arbejde i Danmark. Den dag du mister dit job, der har du heller ikke opholdsgrundlag, og så skal du rejse tilbage igen.

'Decideret idioti'

I et interview i dag med Berlingske bliver finansminister Nicolai Wammen spurgt direkte til beløbsgrænsen. Den er han klar til at 'drøfte i de kommende forhandlinger'.

- Erhvervslivet har brug for arbejdskraft, som kan være med til at sikre et stærkt og balanceret opsving. Samtidig er det afgørende vigtigt, at vi bruger opsvinget til at få så mange af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet, i beskæftigelse som muligt, siger han til DR.

Beløbsgrænsen er med andre ord ikke regeringens hovedprioritet i forhandlingerne, selvom der nu lyder nye toner.

- Jeg tror, vi kan rykke dem, lyder det dog fra Andreas Steenberg fra Radikale Venstre.

- Det er sådan, jeg tager statsministerens ord ned.

Både Enhedslisten og SF kommer dog til at trække i den anden retning.

- Det vil være decideret idioti at snakke om beløbsgrænsen, siger SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge.

- Under helt særlige vilkår for specifikke virksomheder i specifikke brancher kan det godt give mening, men det leder ingen steder hen, siger han.

Ifølge Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, er virksomhederne selv ude om den situation, de står i, når de ikke har uddannet og oplært folk i tide.

- Sagen er, at det ikke er hænder, vi mangler - det er opkvalificering: kundskab og kunnen, siger hun.

- Hvis vi skal gøre noget, skal vi sætte ekstra hårdt ind for at sikre kvalifikationer til dem, som ikke har et arbejde.

Ligesom Karsten Hønge anser hun en lavere beløbsgrænse for at være en alt for kortsigtet løsning.

- Når der er højkonjuktur, tænker arbejdsgiverne ikke på lavkonjukturer, men det er vi som politikere forpligtet til, siger hun.