R: Straffeattest blank efter kun et år

De Radikale og SF går ind for en blank straffeattest efter kun et år. Men den er hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti med på.

Straffeattest skal være blank allerede efter et år, mener de Radikale og SF. (Foto: Jakob Boserup © Scanpix)

Et voldeligt overfald, biltyveri eller et villaindbrud skal kun stå på straffeattesten i 12 måneder.

I dag står lovovertrædelser på straffeattesten i fem år, og det er alt for længe, mener de Radikale og henviser til, at mange virksomheder ikke vil ansætte straffede personer, skriver Berlingske Tidende.

- For mange især unge medfører en plettet straffeattest, at de ikke kan få job. Så i stedet for at få de unge på ret køl igen, holder vi dem ude af samfundet, ved at lovovertrædelsen står på straffeattesten i fem år. Det er for lang tid. Et år vil være mere passende, siger de Radikales retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

God idé at finde slettelakken frem efter bare 12 måneder, mener SF.

- Vi er enige i, at det er et stort problem for de unge, der engang har fået plettet deres straffeattest. Der er jo nærmest ingen steder, de kan få job i dag, siger retsordfører Karina Lorentsen.

Ser ikke ud til at bive til noget

Forslaget ser dog ikke ud til at blive til virkelighed. Hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti vil være med til at nedsætte tidsgrænsen.

- Hvis man har stjålet nogle penge, er det helt relevant, at arbejdsgiveren i en butik har adgang til den oplysning i fem år, siger Marlene Harpsøe, medlem af retsudvalget for Dansk Folkeparti. Samme afvisning kommer fra Socialdemokraterne.

- En generel sænkning vil jeg ikke bryde mig om. Der, hvor det har en relevans, er det fint nok, at overtrædelsen står på attesten i fem år, siger retsordfører Karen Hækkerup. Hun taler i stedet varmt for en model, der begrænser arbejdsgiveres frie indsigt i ansøgeres straffeattester. Kun i de tilfælde, hvor det kan have betydning for udførelsen af det konkrete job, bør arbejdsgiveren få lov til at kigge.

- Der er situationer, hvor det dybest set ikke vedrører arbejdsgiveren, hvad man har stående på straffeattesten, siger hun. Det er Dansk Folkeparti enig i. Men i stedet for at lovgive vil Marlene Harpsøe nøjes med at appellere til arbejdsgiverne om i nogle tilfælde at se gennem fingre med ansøgerens synderegister.

- For eksempel behøver man måske ikke en helt ren straffeattest, hvis man skal være skraldemand, siger hun.

Facebook
Twitter