Dansk Folkeparti har et alvorligt problem, hvis Danmark ender med at få en aftale om Europol, hvor dansk politi ikke selv kan slå op i kriminalitetsregistrene.

Sådan lyder det fra De Radikales leder, Morten Østergaard, der fornemmer væsentlige tilbageskridt i Danmarks tilknytning til det fælleseuropæiske politisamarbejde.

- Det tåler ingen sammenligning med det, Kristian Thulesen Dahl stillede danskerne i udsigt. Nemlig at man trygt kunne stemme nej, fordi vi fortsat ville kunne forblive en integreret del af Europol. Det står sløjt til med troværdigheden hos Thulesen Dahl, siger Morten Østergaard.

Dansk Folkeparti lovede forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015, at Danmark trods et "nej" kunne fortsætte i et fuldt og helt medlemskab af Europol.

- Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag, skrev Morten Messerschmidt blandt andet i et blogindlæg på Jyllands-Posten.dk.

Afviser ikke ny afstemning

I dag er det ifølge Kristian Thulesen Dahl tilstrækkeligt, at Danmark fremover får adgang til Europols kriminalitetsregistre.

- Og det tyder det på. Og så stiller det os i den ønskelige position, og så er opgaven løst. Hvis vi får præsenteret det her som en aftale, så skal Danmark hugge til, siger Kristian Thulesen Dahl.

Men den køber Morten Østergaard ikke.

- Jeg kan godt forstå, man griber ud efter det, man kan, men selv, hvis der er mere i aftalen, end det forlyder, tåler det ikke sammenligning med de vilkår, dansk politi har i dag, siger Morten Østergaard.

Han vil ikke afvise, at De Radikale vil gå efter en ny folkeafstemning udelukkende om Europol, når Folketingets partiledere mødes hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

- Nu møder vi op og får at vide, hvor langt regeringen er kommet. Men det er åbenlyst, at hvis der er noget om snakken i forhold til de konturer, vi ser i dag, så er der lysår mellem det, som Dansk Folkepartis formand stillede danskerne i udsigt - nemlig et fortsat fuldt medlemskab af Europol, og så det, der er nu er på bordet.

- Det stiller spørgsmålstegn ved, om man bare kan skride videre, eller om man skal forholde sig til, at det var noget helt andet, danskerne blev stillet i udsigt, da de var til folkeafstemning sidste år, siger den radikale leder.