Radikale: Boligjob-ordning er penge ud af vinduet

Det er spild af milliarder af gode skattekroner at fastholde dyr boligjob-ordning, der giver 4.400 færre job end forventet, siger radikal skatteordfører.

De røde partier, der var med til at genskabe boligjob-ordningen, må lukke den igen, nu da grundlaget for ordningen viser sig at være falsk, mener Martin Lidegaard, skatteordfører for De Radikale. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Venstre og de røde partier, der var med til at genskabe boligjob-ordningen, må lukke den igen, nu da grundlaget for ordningen viser sig at være falsk.

Det siger Martin Lidegaard, skatteordfører for De Radikale, efter nye udregninger fra Skattemisteriet viser, at boligjob-ordningen ikke giver 5.000 nye job, som Venstre ellers hævdede under valgkampen, men nærmere 600 job.

Boligjob-ordningen koster årligt 1,1 milliarder kroner, hvilket omregnet betyder, at det koster staten over 1,83 millioner kroner for hvert fuldtidsjob, der kommer ud af boligjob-ordningen.

- Det her understreger, at det rent ud sagt er penge ud af vinduet at bruge over en milliard på den boligjob-ordning, siger Martin Lidegaard.

- Og jeg håber da, at så ringe en beskæftigelseseffekt vil gøre et indtryk på Venstre, så de seriøst overvejer, om pengene kan bruges på en bedre måde – både til at skabe beskæftigelse og til at bekæmpe sort arbejde og alt det andet, som var det egentlige formål med boligjob-ordningen, men som åbenbart ikke har nogen effekt.

Opfordrer SF og Alternativet til at vælte boligjob-aftale

Boligjob-ordningen var et af valgets store debatemner med den tidligere SR-regering på den ene fløj og Venstre på den anden.

SR-regeringen lukkede boligjob-ordningen ved årsskiftet, fordi de to partier mente, at der var for ringe jobeffekt af ordningen i forhold til omkostningerne.

Modsat mente Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, at boligjob-ordningen var garant for 5.000 job, og han gik så langt som at kræve ordningen genindført, hvis han overhovedet skulle være statsminister.

Da boligjob-ordningen blev genindført af den nye Venstre-regering for en måneds tid siden, skete det med støtte fra SF og Alternativet.

Og Martin Lidegaard mener, at der ligger et ansvar hos de to partier fra rød blok for at gøre fejlen god igen ved at fjerne grundlaget for aftalen under Venstres fødder, nu da boligjob-ordningen viser sig at give 4.400 færre job end forventet.

- Jeg vil gerne rette en appel til Alternativet og til SF. De bør nøje overveje, om de nu, hvor hele forudsætningen er ændret, og beslutningsgrundlaget viser sig at være forkert, om de stadig agter at støtte boligjob-ordningen.

- For sagen er jo, at regeringen ikke har flertal for boligjob-ordningen, hvis ikke SF og Alternativet støtter den, men de har indgået aftalen på falske forudsætninger, siger han.

SF: Gammel ordning var ikke god nok

Det er der dog intet, der tyder på, kommer til at ske. I hvert fald ikke, hvis man spørger SF's skatteordfører Lisbeth Bech Poulsen.

SF og Alternativet gik med til at lade den nuværende ordning genopstå med tilbagevirkende kraft for 2015 og fortsætte med nye og grønnere krav i 2016 og 2017.

- Vi var med til at afskaffe den eksisterende ordning, fordi vi ikke synes, den var god nok. Den var ufokuseret, og den blev brugt til mange forskellige ting, og det synes vi ikke var rimeligt, siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun er dog godt tilfreds med den nye ordning, som har flere grønne krav indbygget.

- Vi synes, at det er noget andet, når det er en ordning, som har nogle klare miljø- og klimagevinster.