Radikale efter regeringens pensions-retræte: Løkke er historisk svag

Det er Dansk Folkeparti og ikke regeringen, som reelt udformer den økonomiske politik, mener De Radikale.

Statsministeren har alt for tidligt kastet håndklædet i ringen, siger De Radikales politiske leder, Morten Østergaard. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) burde have kæmpet hårdere og mere indædt for at få hævet danskernes pensionsalder.

Det mener De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, efter at statsministeren i aftes droppede sine planer om at hæve folkepensionsalderen med et halvt år efter pres fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Den beslutning ærgrer De Radikale, som gerne så, at danskerne blev lidt længere tid på arbejdsmarkedet.

- Statsministeren har alt for tidligt kastet håndklædet i ringen. Selvom det er Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, der sidder i regering, så er det tilsyneladende Kristian Thulesen Dahl, der regerer. Det her er en total maveplasker for regeringens økonomiske politik, og vi har at gøre med en regering, der lever på skrømt, siger Morten Østergaard og kalder Lars Løkke Rasmussen for ”en af Danmarkshistoriens svageste statsministre”.

- Løkke sagde en gang, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Det kan godt være, at han troede på det dengang. Men i dag har han tydeligvis indtaget et andet synspunkt.

Brug for flere penge

Ønsket om at hæve folkepensionsalderen fra 67 til 67,5 år har længe stået højt på Lars Løkke Rasmussens og resten af VLAK-regeringens ønskeliste.

Danskerne lever i gennemsnit længere end hidtil antaget, og ved at skubbe pensionsalderen med et halvt år fra 2025 håbede regeringen, at man derved kunne skaffe sig flere penge til statskassen.

- Vi vil bede dem, der kan, om at blive lidt længere tid på arbejdsmarkedet. Personer, som er nedslidte, vil fortsat have gode muligheder for at trække sig tilbage, står der i regeringsgrundlaget fra sidste år.

Trods opbakning fra De Radikale blev forslaget mødt med en kold skulder fra resten af oppositionen.

Og det blev endegyldigt skudt ned i går, da regeringens eget støtteparti, Dansk Folkeparti, og Socialdemokratiet meddelte, at de ikke ville være med til at hæve pensionsalderen.

Men der er brug for flere penge, hvis vi i fremtiden skal have en solid velfærdsstat, understreger Morten Østergaard.

- Hvis vi skal investere i eksempelvis uddannelse og grøn omstilling, som vi skal leve af i fremtiden, så kræver det, at vi skaffer os et økonomisk råderum til det. Det kunne man have gjort ved at fremrykke pensionsalderen, men nu må vi finde andre veje, siger han.

Regeringen vil om en uges tid præsentere sin såkaldte 2025-plan, der skal udstille den langsigtede økonomiske kurs for Danmark. Den ser De Radikale nu frem til at se.

- Vi må bare håbe, at ambitionerne stadig er intakte. Hvis man vil føre stilstandspolitik, så får man ikke råd til at investere i eksempelvis uddannelse og forskning. Derfor er der behov for større ambitioner på Christiansborg, siger Morten Østergaard.

Ændringer i pensionsalderen:

  • I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, hvor folkepensionsalderen stiger fra 65 til 67 år med effekt fra 2027. Det blev samtidigt besluttet, at pensionsalderen skal følge den gennemsnitlige levetid, som skal reguleres hver femte år med maks et år ad gangen og med virkning fra 2030. Pensionister skal i gennemsnit forvente 14,5 år på pension. Justeringer skal dog vedtages hver gang af forligspartier.

  • Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.

  • I 2015 blev partierne enige om at forhøje pensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030 – således at det i dag er planen, at Folkepensionsalderen fra 2019 og frem til 2022 bliver gradvist hævet til 67 år, og efterfølgende reguleres den yderligere, så folkepensionsalderen i 2030 er 68 år. Venstre-regeringen foreslog med sin 2025-plan i sensommeren at hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år allerede fra 2025.

Facebook
Twitter