Radikale: Langvarige kontanthjælpsmodtagere skal på opskolingscenter hver dag

Ingen skal være på kontanthjælp i mere end tre år, lyder det i De Radikales nye valgplan.

Den radikale leder, Morten Østergaard, går til valg på at ændre kontanthjælpssystemet, så langvarige kontanthjælpsmodtagere skal møde op på et opskolingscenter hver dag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

De Radikale vil have et opgør med hele kontanthjælpssystemet, så "ingen er parkeret på kontanthjælp i mere end tre år", fortæller den radikale leder, Morten Østergaard, forud for partiets landsmøde i weekenden.

- Vi er bekymrede over at se rigtig mange, der går i 5, 10 og 15 år i kontanthjælpssystemet, selv om de ikke engang har kompetencer svarende til folkeskolen – især kvinder med anden etnisk baggrund.

Langvarige kontanthjælpsmodtagere

I 2017 fik Beskæftigelsesministeriet lavet en analyse af, hvordan fordelingen ser ud blandt de omkring 27.000 personer, der har været i kontanthjælpssystemet i over fem år:

  • Unge udgør 22 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 7,2 år.
  • Enlige ældre udgør 20 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 9,6 år.
  • Personer med anden etnisk baggrund og flere børn udgør 20 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 11,1 år.
  • Personer med anbragte børn og/eller forebyggende foranstaltninger på deres børn udgør 15 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 10,5 år.
  • Personer med langvarig sygedagpengehistorik udgør 9 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 7,1 år.
  • Personer med mange lægekontakter det seneste år udgør 5 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 9,2 år.
  • Personer med gentagen kontakt til privat psykiater de seneste 5 år udgør 4 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 9,6 år.
  • Personer med længerevarende fængselsstraffe og/eller gentagne indsættelser de seneste 10 år udgør tre procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 7,6 år.
  • Personer med mindst 5 hospitalsindlæggelser de seneste 5 år udgør 2 procent og har i gennemsnit været på kontanthjælp i 9,1 år.

- Derfor siger vi, at man skal ikke kunne være mere end tre år i kontanthjælpssystemet, før vi sætter ind og laver en plan for, hvordan man kommer videre, siger Morten Østergaard.

Efter tre år som kontanthjælpsmodtager skal man enten afklares til job, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension - eller opskoling. Hvad sidstnævnte angår vil De Radikale oprette nye opskolingscentre.

Det skal være obligatorisk for langvarige kontanthjælpsmodtagere at møde op på centret hver dag.

- Hvis man ikke har folkeskolens afgangsprøve, så skal man aktiveres hver dag og hele dagen. Det vil gøre en verden til forskel – ikke mindst i de udsatte boligområder. Så vil børnene også se, at deres forældre er oppe og afsted hver dag, så de må i daginstitution. Det er sundt for både børn og forældre, siger Morten Østergaard.

I dag er der omkring 27.000 personer, der har har været i kontanthjælpssystemet i mere end fem år.

Socialchefer: Det er et meget ambitiøst mål

De Radikale vil afskaffe den lavere integrationsydelse og kontanthjælpsloftet, så flere vil få en højere ydelse. Man skal ikke gøre folk fattige i håbet om, at de så løser deres egne problemer, betoner Morten Østergaard. Han vil heller ikke tage ydelserne fra folk, når de har været tre år i kontanthjælpssystemet.

- Men kommunen skal give folk den ret, at de efter tre år kommer ud i noget andet end den almindelige aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Minimumskravet til aktivering er i dag bare tre uger om året, siger den radikale leder.

Det er et "meget ambitiøst mål", at ingen skal være på kontanthjælp i mere end tre år, lyder vurderingen fra landsformand Helle Linnet hos Foreningen af Socialchefer i Danmark, FSD, der samler landets kommunale chefer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

- Nogle af borgerne i de her grupper har mange andre problemstillinger end ledighed, som gør, at de ikke kan møde op, siger hun og tilføjer:

- Jeg tror heller ikke, vi får alle med. Men det er nogle gange godt at have en målsætning at arbejde hen imod. Og det ligger tæt op af mange af de initiativer, vi har ude i kommunerne i dag.

Helle Linnet bifalder også idéen om opskolingscentre, hvor eksempelvis indvandrerkvinder skal møde op hver dag for at blive i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve.

- En af de helt store udfordringer for de her mennesker, det er at møde op et sted hver dag til tiden. Det er i sig selv en stor øvelse for nogle af de her grupper. Så det vil helt sikkert være med til at gøre en forskel, siger hun.

Østergaard: Det er ikke 132 ultimative krav

Opgøret med kontanthjælpssystemet er ét af i alt 132 forslag i De Radikales valgplan, "Tør vi, kan vi - FREMAD", som partiet præsenterer i forbindelse med sit landsmøde i weekenden.

Det er den plan, De Radikale vil gå til valg på - og forhandle ud fra med Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hvis hun skal lede regeringsforhandlingerne.

Morten Østergaard har på forhånd opsat nogle forudsætninger for radikal støtte til en S-ledet regering. Den må først og fremmest ikke gøre sin politik afhængig af Dansk Folkeparti. Det meddelte han tilbage i juni.

I august tilføjede han så, at han også krævede en skriftlig aftale med Mette Frederiksen forud for regeringsdannelsen med en forsikring om, at en S-ledet regering vil føre en ny politik.

Den radikale leder havde knap fremsat sit krav, før Mette Frederiksen afviste det. Siden har Morten Østergaard ved flere lejligheder understreget, at De Radikale ikke har nogen ultimative krav. Den nye valgplan indeholder heller ikke ultimative krav, betoner han:

- Det, jeg siger til Mette Frederiksen, det er, at vi gerne vil være med til at sætte et nyt skib i søen, men vi vil vide, hvor det skal sejle hen. Det her er vores søkort til at sætte kursen.

- Derfor kræver vi, at vi har en politisk aftale om, hvilken retning en ny regering skal trække Danmark i. Vi har vores bud, andre må komme med deres bud – og så bliver der en forhandling, før vi afgør, om vi bakker op om en ny regering.

De Radikales valgplan: Tør vi, kan vi - FREMAD

  • ARBEJDSMARKED
  • Efter tre år i kontanthjælpssystemet skal man enten afklares til job, fleksjob, ressourceforløb, førtidspension eller opskoling.
  • Det skal være obligatorisk for langvarige kontanthjælpsmodtagere at møde op hver dag på nye opskolingscentre.
  • En omlægning af skattepolitikken skal flytte mindst 10 milliarder kroner fra arbejds- og erhvervsskatter over på primært grønne og sundhedsfremmende afgifter.
  • Kvinder og mænd skal have lige ret til barselsorlov: Tre måneder til kvinden, tre måneder til manden og seks måneder til deling.
  • UDDANNELSE
  • Stop for de årlige to procent sparekrav til uddannelser og stop for uddannelsesloftet. Der skal varigt investeres en "fremtidsmilliard" i uddannelse hvert år.
  • Mindst halvdelen af nye studiepladser på de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal oprettes uden for landets fire største byer.
  • Alle skal indbetale til en uddannelseskonto - ligesom man indbetaler penge til ferie - så man kan uddanne sig hele livet.
  • Gymnasier skal have lov til at droppe karaktererne i 1.g. Karakterer skal også betyde mindre i optaget på de videregående uddannelser.
  • BØRN
  • Der skal ansættes 4.500 flere pædagoger, så der mindst er to pædagoger og en medhjælper per 10 vuggestuebørn og per 19 børnehavebørn. Alle dagplejere skal have en relevant grunduddannelse.
  • Folkeskolen skal have en milliard kroner ekstra som et varigt ressourceløft - og en milliard kroner i en fremtidsfond til at udvikle nye undervisningsformer.
  • INTEGRATION
  • Kommunerne pålægges at sikre en sammensætning af børn i daginstitutioner og skoler, der afspejler befolkningen. Regionerne skal have pligt til at sørge for, at der også kommer en balanceret sammensætning af gymnasieelever.
  • Man skal have dansk statsborgerskab i 18 års fødselsdagsgave, hvis man er født og opvokset i Danmark, har afsluttet folkeskolens afgangsprøve og ikke har begået kriminalitet.
  • Asylansøgere skal have lov til at arbejde fra første dag, og det skal hurtigst muligt afklares, hvad de kan.
  • KLIMA OG NATUR
  • 1/3 af de nuværende marker skal udtages fra dyrkning inden 2050. De resterende 2/3 skal udvikles til at være et giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug.
  • Biler skal beskattes efter deres CO2-belastning og salget af nye benzin- og dieselbiler stoppes i 2025 - og der skal laves en plan for at få alle offentlige køretøjer til at køre på vedvarende energi.
  • I 2050 skal alt vores affald konverteres til nye ressourcer. Maksimalt tre typer emballage-plastik skal være tilladt, og så skal der indføres pant på flere produkter.