Radikale laver kovending: Indfør minimumsnormeringer i daginstitutioner

R skifter holdning og mener nu, der mindst skal være to pædagoger og én medhjælper til 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn. Røde partier klapper, mens S afviser.

De Radikale lægger i et nyt børneudspil op til, at der i fremtiden mindst skal være to pædagoger og én medhjælper til 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Minimumsnormeringer i daginstitutioner er ikke vejen frem.

Sådan har det gang på gang lydt fra De Radikale - senest da partiet selv havde børneministerposten i S-R-regeringen.

Men nu har partiet skiftet holdning og lægger i et nyt børneudspil op til, at der i fremtiden mindst skal være to pædagoger og én medhjælper til 10 vuggestuebørn eller 19 børnehavebørn.

- Hvis lille Anton på fire år altid skal være hund, når der leges far-mor-børn eller måske slet ikke må være med, så lærer han, at han ikke er god nok, og gør måske dumme ting for at få opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at der er dygtige pædagoger, der kan støtte og guide børnene, så vi sikrer, at alle kommer med, siger partiets børneordfører Lotte Rod.

Udspillet skal finansierers ved en højere pensionsalder og er partiets indspark til de kommende forhandlinger om fremtidens Danmark, som regeringen har bebudet skal finde sted i løbet af foråret.

Samtidig vil De Radikale også sætte 1 milliard af til efteruddannelse af pædagoger. I alt ender regningen ifølge partiet på 2,8 milliarder, når det er fuldt indfaset efter fire år.

Antallet af pædagoger per barn skal være fordelt kommunalt, så det er op til den enkelte kommune at bestemme normeringerne inden for de forskellige institutioner:

- Det er stadig vigtigt, at kommunerne har friheden til at rykke pædagogerne til de institutioner, der har mest brug for det, siger Lotte Rod.

Rød blok lægger pres på S

Og med De Radikales holdningsskift går alle partier i rød blok - på nær Socialdemokraterne - nu ind for at indføre minimumnormeringer i landets daginstitutioner.

- Nu har vi i SF talt om minimumsnormeringer hver uge det sidste halvandet år, så det er rart at se, at der er bevægelse hos De Radikale. Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan stå sammen om at presse Socialdemokratiet på det her, siger partiets børneordfører Jacob Mark og fortsætter:

- Men jeg synes, man skal kigge andre steder, når man skal finansiere minimumsnormeringer. Og så er jeg lidt ked af, at de ikke foreslår den normering, som Bupl (pædagogernes fagforening, red.) anbefaler - én pædagog til tre børn i vuggestuen og én pædagog til seks børn i børnehaven.

Selvsamme normering har både SF og Enhedslisten tidligere foreslået, mens også Alternativet har efterlyst minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Men i Socialdemokratiet giver man ikke meget for restens af rød bloks minimumsønsker:

- Jeg tror, man skal passe på med se minimumnormeringer som den evige sandhed til, hvordan vi sikrer vores mindste den bedste start på livet. Men vi er enige i målet om at investere i landets mindste, så jeg er også sikker på, at vi nok skal finde hinanden, siger partiets børneordfører Ane Halsboe-Jørgsensen.

Heller ikke selve finansieringsforslaget fra De Radikale vækker dog begejstring hos socialdemokraterne:

- Vi har sagt nej til højere pensionsalder før, det gør vi igen. Når vi kæmper for, at den enkelte pædagog skal få flere kollegaer, så synes jeg ikke, at det skal betales med, at den selvsamme pædagog skal gå senere på pension. Hun skal også have år, hvor hun kan lege med sine egne børnebørn og ikke kun vores andres, siger Ane Halsboe-Jørgsensen.

Baglandet har presset på

Da De Radikale, Socialdemokraterne og SF sidst havde regeringsmagten, stod det ellers nedfældet i regeringsgrundlaget, at de ønskede at kvaliteten af de danske dagtilbud blev styrket, "eksempelvis ved at der stilles krav om minimumsnormeringer".

Det skete dog aldrig, og da den radikale social- og børneminister Manu Sareen lige inden valget i 2015 præsenterede en længe ventet børnepakke, var det også uden de minimumsnormeringer, som flere organisationer og eksperter havde påpeget var nødvendige, hvis man ville styrke landets dagtilbud.

- Minimumsnormeringer kan godt gå hen og blive maksimumnormeringer andre steder. Derfor synes jeg, det er bedre at have en fleksibilitet, hvor kommuner og institutioner selv ved, hvor der skal skrues op og ned, lød det fra den daværende radikale minister.

I dag erkender Lotte Rod, at partiet har ændret standpunkt:

- Nu har vi chancen for at sætte pengene af til det. For det er ikke en god idé bare at stille krav til kommunerne, hvis ikke pengene følger med. Så risikerer man jo også, at man får nogle medarbejdere, der ikke er uddannet.

Tog Manu Sareen så fejl?

- Ja, det synes jeg, fordi det handler om normeringer. Men det handler også om efteruddannelse. For det handler både om, at vi har pædagoger nok, men også at de er dygtige til at se det enkelte barn.

De Radikales bagland har modsat partitoppen på Christiansborg længe ønsket, at partiet skulle arbejde for at få indført minimumsnormeringer.

I weekenden holder partiet nytårsstævne i Nyborg.