Radikale om Facebook-censur: 'De fleste har jo rent mel i posen'

Facebook-overvågning løser ikke digitale sexkrænkelser, lyder det fra De Radikale.

- Jeg tror ikke, man kan få Facebook til at gennemtrawle alt vores indhold, siger De Radikales retsordfører, Zenia Stampe. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Vi skal passe på med at stille for store krav til internetudbydere og sociale medier, når det kommer til yderligere overvågning af vores kommunikation på nettet - også når det gælder digitale sexkrænkelser.

Sådan lyder det fra De Radikales retsordfører, Zenia Stampe, efter at eksperter og advokater stiller spørgsmål ved, hvem der bærer ansvaret for at få stoppet delinger af sexkrænkende videoer på nettet.

- Jeg tror ikke, man kan få Facebook til at gennemtrawle alt vores indhold. Jeg tror i øvrigt heller ikke, at alle os, der ikke deler sexkrænkende videoer, har lyst til, at Facebook skal se alle vores private videoer, siger Zenia Stampe.

Der er især kommet fokus på digitale sexkrænkelser, efter at politiet har meldt ud, at flere end 1.000 unge vil blive sigtet for distribution af børneporno, fordi de har delt krænkende videoer af en 15-årig pige på blandt andet Facebook, hvor hun optræder i seksuelle situationer.

Sagen begyndte i foråret 2015, hvor videoerne blev optaget og delt på Facebook mod den 15-årige piges vilje. Her bliver sagen meldt til politiet. Men Facebook bliver først opmærksom på sagen i 2017, hvor de blokerer videoen, så den ikke længere kan ses på Facebooks egne platforme. Her er videoen blevet delt mere end 4.700 gange.

Skærpede krav til Facebook

Derfor efterspørger flere eksperter og fagfolk, at politikerne indfører en lovgivning, der stiller skrappere krav til internetudbyderne som Facebook og Instagram, hvor delingerne i høj grad foregår.

Blandt andet fra advokat Miriam Michaelsen, som har stiftet foreningen Digitalt Ansvar for at sætte fokus på digitale krænkelser.

Politiet og sociale medier skal have et større ansvar for at rydde op efter krænkende delinger. De skal altså sørge for, at videoerne bliver slettet de steder, hvor de er delt, lyder det fra Miriam Michaelsen.

- Vi er nødt til at lægge ansvaret over på nogle andre aktører, og det kunne passende være politiet og myndighederne, som jo har adgang til materialet, og som har mulighed for at stoppe delingen, siger hun.

Men står det til Zenia Stampe, er det ikke nødvendigvis vejen frem.

- Vi skal finde en balance her. På den ene side skal vi gøre noget ved problemet med digitale sexkrænkelser. Men vi skal jo heller ikke krænke privatlivets fred. De fleste har jo rent mel i posen, og de skal ikke opleve Facebook-censur, hvor Facebook kigger deres private billeder igennem over skulderen, siger hun.

Politiet har ansvaret

Ifølge politiloven skal politiet ”bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold.”

Ifølge professor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet står det altså klart, at politiet af egen drift skal stoppe børneporno. Og hvis en sexkrænkende video på nettet er blevet anmeldt til politiet, er det også politiets ansvar.

- Det kan for eksempel ske i form af beslaglæggelse og krav om konfiskation af de midler, der er brugt til at gennemføre forbrydelsen. Her er det politiets opgave at efterforske og bringe sagen for retten, siger Sten Schaumburg-Müller.

Derfor understreger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, at det er vigtigt at holde fast i, at politiet bærer den største del af ansvaret for at få stoppet delingen af sexkrænkende videoer på nettet.

- Udgangspunktet er, at det er politiet, der skal sikre tryghed, sikkerhed og fred og orden. Ud fra den betragtning så ligger ansvaret hos politiet, siger Preben Bang Henriksen.

V vil tage snak med Pape

Ifølge Preben Bang Henriksen kan der muligvis være et hul i loven, der ikke helt konkret afgør, hvem der bærer ansvaret, og i hvilket omfang man kan lægge ansvaret over på virksomheder, hvor ulovligt materialet bliver delt.

Derfor vil Preben Bang Henriksen også kigge på, om reglerne rent faktisk er klare nok.

- Der er ingen tvivl om, at der her kan være et hul i loven. Jeg vil tage spørgsmålet op med justitsministeren og høre, om det er en pligt, som politiet har – eller om det er bistandsadvokaten, der har pligten til, at det bliver bragt i orden, siger Preben Bang Henriksen.

Det bliver positivt mødt af Justitsminister Søren Pape Poulsen. I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver han:

”Ofre for digitale sexkrænkelser skal føle sig sikre på, at politiet strækker sig så langt som muligt for at hjælpe dem, når de kommer til politiet. Derfor har jeg bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at mødes i indeværende uge for at drøfte problematikken. Jeg har en klar forventning om, at denne uklarhed bliver løst meget hurtigt. Det er ingen tjent med”.