EU-landene blev i går aftes enige om to centrale dele af en ny fælles asylpolitik i EU.

En del, der handler om at lave hurtigere asylbehandling ved EU's ydre grænser, så man hurtigere kan afvise ansøgere fra lande, der ikke har krav på asyl.

Og så en del, der handler om en mere ligelig fordeling af asylansøgere mellem EU-landene. En aftale, der betyder, at landene er forpligtet til at hjælpe, når et andet EU-land er presset af mange asylansøgere.

Der vil de andre lande enten skulle tage imod nogle af flygtningene - eller betale 20.000 euro (cirka 150.000 kroner) per asylansøger, man ikke tager imod.

Men Danmark er som udgangspunkt ikke en del af aftalen om solidarisk fordeling på grund af det danske retsforbehold.

Står det til De Radikales EU-ordfører, Christian Friis Bach, bør regeringen dog med det samme melde ud, at Danmark har tænkt sig at tilslutte sig aftalen.

- Det handler ikke kun om at tage flere flygtninge. Det er at tage et fælles ansvar, og det skal vi være med på i Danmark. Hvis ikke vi ønsker, der kommer flere flygtninge, så må vi hjælpe de lande, hvor de her flygtninge og asylansøgere ankommer. Det skal vi være med i, siger han.

DF: De ender i Danmark

Udlændinge- og integrationsminiser Kaare Dybvad (S) var med, da EU-landene i går aftes blev enige. DR har i dag forsøgt at få et opfølgende interview med ham for at spørge, om regeringen har tænkt sig at tilslutte sig aftalen. Det har ikke været muligt.

Aftalen er heller ikke endelig endnu. Den skal først forhandles på plads med EU-parlamentet, før den kan træde i kraft.

Også Moderaternes medlem af EU-parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, er glad for den nye aftale.

- Jeg håber, Danmark tilslutter sig så meget som muligt.

- Det er hele ræsonnementet i EU-samarbejdet, at vi arbejder sammen og løfter i flok, siger han.

Herhjemme er der dog også partier, der ikke ligefrem jubler over den nye aftale. Tværtimod.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendsten vil bestemt ikke have Danmark med i aftalen.

- Hvis Danmark tilslutter sig solidaritetsordningen, kommer vi til at betale for, at andre lande tager en hel masse ind. Så vil de på et tidspunkt også ende i Danmark og belaste velfærdssystemet, siger han.

Sniksnak

Hos Danmarksdemokraterne er Peter Skaarup også skeptisk.

Han mener, at aftalen trods intentioner om det modsatte vil give et større flygtningepres på EU-landene.

- For flere flygtninge vil sikkert synes om at blive fordelt til de nordeuropæiske lande.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle menneskesmuglere på spil, som udnytter folks ønske om at komme til Europa, hvor man har set, at der er guld og grønne skove. Derfor kommer vi til at belønne menneskesmuglerne, hvis vi laver en fordelingsmekanisme, som man lægger op til, siger han.

Det er altså som udgangspunkt op til den danske regering, hvad man vil tilslutte sig i aftalen.

Men at aftalen samlet set skulle give et større flygtningepres på EU er noget "sniksnak", mener Venstres EU-parlamentsmedlem Morten løkkegaard.

- Det her handler om, at man er solidarisk med de lande, der får mange flygtninge ind. Dem skal vi give en form for solidaritet, for ellers havner vi i en situation, hvor vi ikke kan regne med, at de lande vil være solidariske i andre sammenhænge.

Han siger, det har været svært at finde løsninger i EU, der fungerer for de lande, der modtager flest asylansøgere, eksempelvis Italien.

- Vi skal ikke være i en situation, hvor de begynder at sende alle deres flygtninge nordpå, som vi så i 2015. Det betyder kompromis. Men det kompromis betyder ikke flygtningestrømme til Danmark, tværtimod, siger Morten Løkkegaard.