Radikale vil skrotte grænsekontrollen, det vil Socialdemokratiet ikke: 'Det her ligner en konflikt'

Den nuværende aftale om grænsekontrol udløber ved årsskiftet.

Grænsekontrollen blev indført som midlertidig i januar 2016. Siden er den blevet forlænget flere gange (ARKIVFOTO). (Foto: claus fisker © Scanpix)

Politiet skal ikke længere stå permanent ved den dansk-tyske grænse og tjekke pas hos alle, der passerer.

Det mener Radikale Venstre, der vil have ophævet grænsekontrollen.

Lige nu bliver regeringens finanslovsforslag forhandlet, og her er der afsat penge til at forlænge grænsekontrollen. Som det er nu, finansieres det gennem et politiforlig, der udløber ved årsskiftet.

Derfor vil Socialdemokratiet afsætte penge til det på finansloven.

Men det bliver uden opbakning fra Radikale Venstre.

- Det kommer næppe som en overraskelse, at vi er imod paskontrollen mellem Danmark og Tyskland, som vi synes, er ren symbolpolitik, siger Radikale Venstres partiformand Morten Østergaard.

- Politiet skal selvfølgelig have deres ressourcer, men dem skal de bruge på at bekæmpe kriminalitet i virkelighedens verden. Ikke på paskontrol mellem Danmark og Tyskland, tilføjer han.

Men grænsekontrollen kommer til at blive præcis, som vi kender den - også efter den 1. januar, siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen.

  • - Vi synes, det er bedst at spille med åbne kort, og her siger vi altså, at for os skal politiets bevillinger bruges på at bekæmpe kriminalitet, lyder det fra Morten Østergaard. (© dr)
  • - Jeg har noteret mig den Radikale melding, siger Christian Rabjerg Madsen, men det ændrer ikke på, at grænsekontrollen fortsætter, lyder det videre. (© dr)
1 / 2

- Grænsekontrollen er afgørende i forhold til danskernes sikkerhed, i forhold til terrorisme, i forhold til international kriminalitet og også i forhold til vores udlændingepolitik.

Politisk korrespondent: S kan ikke give efter

Selvom partierne er uenige, returnerede de til forhandlingerne straks efter interviews. Men det her emne er vigtigt for begge parter, og derfor kan det blive et problem.

- Forhandlingerne om næste års finanslov er på vej ind i slutfasen, og det her ligner en konflikt, der kan give noget af det drama, vi ikke har set så meget af endnu, siger Christine Cordsen, der er DR's politisk korrespondent.

- De Radikale har kæmpet indædt imod grænsekontrol i flere år og vil have svært ved at skrive under på en finanslovsaftale, der åbenlyst sætter penge af til det.

Morten Østergaard siger også, at de "ikke vil finansiere en paskontrol mellem Danmark og Tyskland". Christine Cordsen kalder det dog for "altafgørende" for S-regeringen at kunne fortsætte grænsekontrollen.

- Statsminister Mette Frederiksen er politisk sårbar overfor anklager om, at hun slækker på rets- og udlændingepolitikken efter radikalt pres, og grænsekontrollen er ikke et af de områder, hvor Socialdemokratiet kan leve med at give efter.

Den midlertidige danske grænsekontrol vil fra midten af november blive udvidet fra at dække den dansk-tyske-grænse (gul farve) til også at inkludere den dansk-svenske-grænse (grøn farve).

En opgørelse fra Justitsministeriet viste i oktober, at det har kostet statskassen mindst 1,25 milliarder kroner at have grænsekontrollen fra den blev indført den 4. januar 2016 og frem til juni måned i år.

I oktober anbefalede Europa-Kommissionen Danmark at fjerne den nuværende grænsekontrol mod Tyskland fremfor for at indføre en ny.

For to dage siden intensiverede det tyske politi kontrollen ved den danske grænse på grund af en omstridt sag om en mafiaboss.

Regeringens finanslovsudspil

  • Det koster penge

  • Regeringen vil næste år afsætte 300 millioner kroner og 600 millioner kroner året efter til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker frem mod 2021.

  • Der skal afsættes 1,2 milliarder kroner årligt over de næste fire år til politiet. Den første milliard fastholder det nuværende niveau i politiet, mens de sidste 200 millioner kroner skal hjælpe med at uddanne 150 flere betjente.

  • Regeringen vil droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på videregående uddannelser, der har betydet, at uddannelsesinstitutioner siden 2016 hvert år har skullet spare to procent.

  • Regeringen vil også sætte penge af i finansloven til en kommende jernbane over Vestfyn. Det drejer sig om 147 millioner kroner, der dog først skal bruges i 2023.

  • 300 millioner kroner afsættes til et midlertidigt tilskud til familier, der blandt andet er ramt af kontanthjælpsloftet.

  • Regeringen vil bruge ca. 1,3 milliarder kroner mellem 2020 og 2023 til indsatser for socialt udsatte borgere.

  • Regeringen vil bruge 1,5 milliarder kroner på genopretning af skattevæsenet i 2020.

  • Regeringen vil afsætte 1 milliard kroner til ny grøn forskning.

  • Det skaffer penge

  • Den tidligere regering besluttede at sænke skatten ved overdragelse af en virksomhed til næste generation og skatten på gaver. De lettelser vil regeringen droppe. Det skønnes at give statskassen cirka 1 milliard kroner om året.

  • I dag refunderer staten sygedagpenge til arbejdsgiveren, når en ansat har været sygemeldt i mere end 30 dage. Fremover vil arbejdsgiveren først blive refunderet efter 40 dage. Det ventes at give 500 millioner kroner i indtægter.

  • Fastholdelse af loftet på aktiesparekonto: Loftet ligger i dag på 50.000 kroner per person, men den tidligere regering stod til at hæve det til 200.000 kroner. Ved at bibeholde loftet på 50.000 kroner ventes der indtægter for 60 millioner kroner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem.