- Det er gået i stå nu. Jeg er bange for, at hvis vi ikke snart sætter os sammen, så ender det en i en syltekrukke.

Jacob Mark er gruppeformand for SF og en af dem, der gerne vil have ændret politikernes egne løn- og pensionsvilkår.

- Det er noget, som er grundlæggende uretfærdig, og som der bør ændres på, konkluderer han.

I 2019 afdækkede DR Nyheder en række forhold om politikeres vilkår, som fik Socialdemokratiet og Venstre til at ændre kurs.

Tidligere havde de to store partier afvist at ændre løn og pensioner til dem selv, men nu skulle det ske.

Forhandlingerne skulle varetages af partiernes gruppeformænd. Flemming Møller Mortensen, som dengang var gruppeformand for Socialdemokraterne, slog fast, at der ville komme en reform i løbet af det næste år, 2020.

Siden er det eneste, der er sket, at Flemming Møller Mortensen i november blev ny udviklingsminister og har overladt posten som gruppeformand til Leif Lahn Jensen.

- Jeg tror, de fleste ved, at vi blev overhalet af corona. Vi har haft meget andet at se til med at få vores land og samfund gennem den her krise, som stadig rammer os. Som ny gruppeformand har jeg ikke haft tid til at sætte mig ordentlig ind i det endnu. Vi kommer til at arbejde med det på et tidspunkt, jeg kan bare ikke sige hvornår, siger Leif Lahn Jensen nu.

Lukrative pensioner skal omlægges til løn

Politikernes løn har skabt debat i mange år. Løn til medlemmerne i Folketinget kaldes for vederlag. De 179 medlemmer får et grundvederlag på 57.615 kroner om måneden. Men tror man, at det svarer til en månedsløn på 57.615 kroner om måneden, tager man grueligt fejl.

For ved siden af grundvederlaget har de folkevalgte en række andre lukrative ordninger. Der er et skattefrit omkostningstillæg. Tillægget blev indført i 1954 og skulle blandt andet dække udgifter til porto og telefon. I dag har folketingsmedlemmer fri telefon, som de bliver beskattet af, men tillægget fra 1954 består alligevel. Det er på 5.275 kroner om måneden.

Og så der er pensionerne. Mens livslange tjenestemandspensioner er blevet udfaset på det almindelige arbejdsmarked har politikerne holdt fast i deres. Og endda i en udgave, hvor optjeningen går markant hurtigere end for andre. Det kræver kun 20 år som folketingsmedlem at få den fulde livslange pension på mere end 31.000 kroner måneden.

Da Venstre og Socialdemokraterne i 2019 gik med til at se på det forholdene, lød det, at en reform skulle lægge sig i sporet på en række anbefalinger, som var kommet fra en ekspertgruppe tre år tidligere.

Kort fortalt anbefalede den at skabe gennemsigtighed i politikernes forhold. Slut med skattefrie tillæg og lukrative pensioner, som andre kun kunne se misundeligt efter. I stedet skulle grundlønnen hæves, så det hele blev meget mere gennemskueligt.

Pension på speed

I SF erkender Jacob Mark, at coronaen har udskudt mange andre politiske processer. Men tålmodigheden er ved at være brugt op.

- Derfor sagde jeg til Socialdemokratiet nye gruppeformand, da han blev valgt, at det første vi skulle i gang med, var at ændre politikernes pensions- og eftervederlagsregler.

- I SF ser vi gerne, at man afskaffer de politikerpensioner, som jeg kalder tjenestemandspensioner på speed, hvor man på meget få år kan spare op til en livslang pension. Vi ønsker også at ændre på det skattefrie omkostningstillæg. Vi mener ikke, der er noget argument for, at vi skal have et skattefrit tillæg hver måned. Og vi ønsker at ændre på de meget langt eftervederlagsperioder, som politikerne har i dag, siger Jacob Mark.

Dansk Folkeparti sat uden for døren

Både Socialdemokraterne og Venstre har sagt, at reformen skal holde sig inden for ekspertgruppens anbefalinger. Oversat betyder det, at den samlede værdi af lønpakken cirka skal være den samme. Så hvis pensionerne bliver forringet eller det skattefrie omkostningstillæg forsvinder, skal grundvederlaget være højere.

I slutningen af 2019 regnede Medarbejder og Kompetencestyrelsen på, hvad det ville betyde for politikernes løn. På bundlinjen stod, at månedslønnen skulle op på 80.000 kroner og derudover skulle der være en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17,5 procent.

Det kan Dansk Folkeparti ikke acceptere. Partiet vil have den samlede løn sat ned. Og det synspunkt har ifølge gruppeformand Peter Skaarup haft den konsekvens, at partiet ikke kan være med i forhandlingerne.

- Jeg fornemmer, vi er sat uden for døren, fordi vi ikke på forhånd vil love, at vi ikke vil forringe politikernes løn- og pensionsvilkår. Det er en urimelig ting at forlange, for alle kan se, at de forhold, vi har, er langt bedre end de burde være, siger Peter Skaarup.

- Der er brug for, at man får nogle lønninger og pensionsforhold for politikere, som svarer nogenlunde til resten af befolkningens. Det betyder, at man skal væk fra de her meget lukrative pensionsordninger, der er langt mere favorable end det, som man kender fra det almindelige arbejdsmarked.

Men kan konsekvensen ikke være, at nogen fravælger at gå ind i politik, fordi de ikke synes, vilkårene er gode nok?

- Jeg tror aldrig, det bliver et valg eller fravalg på grund af løn. Det skal ikke være pengene, der er afgørende for, hvad der foregår på Christiansborg. Det afgørende skal være det politiske og det, man gerne vil gøre for den danske befolkning, siger Peter Skaarup.

Har ikke sat sig ind i det

Leif Lahn Jensen kan ikke endnu ikke sige, hvilke ændringer han går ind for.

- Jeg har ikke nået at sætte mig ind i det endnu. Jeg vil selvfølgelig lytte til, hvad den tidligere gruppeformand har sagt, og så må vi i gang med arbejdet, når vi kommer dertil.

Det er rigtigt, at coronaen betød, at der var mange ting, som man ikke nåede. Men der var trods alt også mange ting, I nåede. Hvorfor var det så lige jeres egne løn og pensionsforhold, som I ikke nåede?

- Corona var så vigtigt, og derfor tror jeg også, de fleste har respekt for, at det var nogle ting, vi måtte lade ligge. Men nu har jeg overtaget posten som gruppeformand, og så må vi kigge på det, når jeg mener, vi er klar til det.

I hævede den generelle pensionsalder i 2020, så den fra 2035 er på 69 år. Kan du forstå dem, der synes, det er lidt mærkeligt, at I godt kan finde tid til at hæve danskernes pensionsalder, men I havde ikke tid til at se på jeres egne pensionsvilkår?

- Det med pensionsalderen er efter velfærdsaftalen fra 2006, hvor vi bandt os til, at der hver femte år i oktober/november at forlængere pensionsaldre. Det var noget vi skulle i forhold ti det forlig. Derfor kan man ikke sammenligne de to ting, siger Leif Lahn Jensen.