Hvis du går i gymnasiet og stresser over, om dit karaktergennemsnit bliver højt nok til at komme ind på din drømmeuddannelse, så kan du måske ånde lettet op.
For fremover skal de høje karakterkrav på videregående uddannelser sløjfes, hvis det står til Reformkommisionen, der her til formiddag fremlagde deres forslag til en reformpakke med navnet 'Nye Reformveje 1' på et pressemøde.
Reformkommissionen er nedsat af regeringen og har til formål at komme med bud på reformer, der skal ruste Danmark til fremtiden.
Jørgen Søndergaard, der er forskningsleder i VIVE og medlem af kommissionen, siger, at det skal være med til at gøre op med karakterræset.
- Vi har en opfattelse af, at karakterer er blevet vigtigere end fag.
- Vores forslag er at indføre et loft og sige, det kan aldrig være over 9. Og hvis det så er sådan, at der er flere ansøgere, end man har optag, må man finde en anden måde at afgøre optag på, siger Jørgen Søndergaard.
Et gennemsnit på 9 skal i følge kommisionen give adgang til alle de videregående uddannelser, der i dag kræver et snit over 9 - også på uddanelser, der for eksempel kræver et karaktergennemsnit på 11,3 for at komme ind.
Hvis der så er for mange ansøgere kontra pladser, er kommissionens klare anbefaling, at man afgør optaget ved en optagelsesprøve.
Slut med karakterræset
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har afvist at stille op til interview men har sendt et skriftligt svar til DR Nyheder.
- Vi har nedsat Reformkommissionen, fordi vi ønsker nye perspektiver på nogle af de uløste udfordringer, som gennem de seneste årtier har fyldt politisk, men hvor vi må konstatere, at løsningerne ikke er ligetil. I dag har vi fået kommissionens rapport og anbefalinger. Der er altså ikke tale om et udspil fra regeringen, skriver han.
Astrid Carøe, der er uddannelsesordfører i SF, ser positivt på anbefalingen om at gøre op med karakterræset.
- Adgangskvotienten og karakterræset er netop noget af det, der har skabt et kæmpe pres. Det giver ikke mening for mig, at eksempelvis et 4-tal i musik skal spænde ben for fremtidens dygtige læger.
- Så det ser positivt ud, hvis vi kan få skabt et system med mere ro på, siger Astrid Carøe.
I Liberal Alliance er man åben for at kigge på en ændring af optagelsen på de videregående uddannelser.
- Det kan godt være, at man skal optage på en anden måde end på karaktersnittet. Men der skal jo stadig være en proces, hvor man skiller fårene fra bukkene, siger LA's politiske leder, Alex Vanopslagh.
- Man kan jo godt være et kvikt hoved og bestå en optagelsesprøve, men ikke have været så flittig i gymnasiet – det husker jeg i hvert fald selv, siger han med et smil.
I 2021 var der 64 uddannelser, hvor det krævede et karaktergennemsnit på 9 eller over for at komme ind.
Ingen SU til kandidatuddanelser
Kommissionen foreslår en lang række tiltag. Men et af forslagene, der længe har været genstand for debat, er, at der ikke længere skal gives SU til kandidatstuderende. Det skal være forbeholdt bachelor-uddannelser.
I stedet vil kommissionen omlægge SU'en til et lån og samtidig hæve satsen, for hvad det er muligt at låne, så den ligger omkring 12.500 kroner om måneden - det er næsten dobbelt så meget som den nuværende sats.
Nina Schmidt, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og formand for kommissionen slår fast, at intet tyder på, at det vil have en væsentlig negativ påvirkning på den sociale mobilitet.
- Det er den eneste overførselsindkomst, vi har i Danmark, hvor vi tager fra de laveste indkomster og giver til de større indkomster. Det mener vi, er forkert, siger hun med henvisning til, at folk med kanidatuddannelser generelt ligger højt i lønniveau.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) tager afstand fra kommissionens forslag om omlægningen af SU i et svar til DR Nyheder.
- Et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave, skriver han.
SF's uddannelsesordfører Astrid Carøe er meget imod at omlægge SU'en til et lån.
- Jeg kan da godt se, at de er skrevet af en anden generation til en generation af unge, der kæmper med mental mistrivsel og har svært ved at få billig bolig og budgettet til at gå op. Selvfølgelig er svaret på de problemer ikke at forgælde de unge, siger Astrid Carøe.
I Liberal Alliance synes man rigtig godt om at omlægge SU'en til lån på kandidatuddannelser. Det fortæller politisk leder Alex Vanopslagh.
- Jeg køber ikke den der venstrefløjs-fortælling om, at mennesker er svage, og hvis de skal tage noget ansvar selv, så kan de ikke det. Folk kan jo godt tage en uddannelse og så låne nogle penge, og så betale det af løbende, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre og De Konservative inden deadline, men vi forventer at få en kommentar senere på dagen.