Danskerne skal arbejde en dag mere, og det skal efter regeringens plan "givetvis" være store bededag, som skal afskaffes som helligdag.

Sådan lød det i onsdags, da de tre partiledere for Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde det regeringsgrundlag, de har brugt de seneste uger på at udarbejde.

Beslutningen er truffet for at få flere penge i kassen, så der er råd til at finansiere forsvarsudgifterne til krigen i Ukraine.

Men skal danskerne arbejde gratis?

Det blev Mette Frederiksen i to omgange spurgt om på pressemødet af DR’s politiske korrespondent, Christine Cordsen.

Første gang gentog statsministeren fra sin tale, at man vil afskaffe helligdagen for at finansiere øgede forsvarsudgifter og mente, at det "var relativt billigt sluppet" med en ekstra arbejdsdag for at betale for det.

Så det betyder, at man skal arbejde en dag mere uden at skulle regne med at få mere i løn? lød spørgsmålet i anden omgang.

- Ja, det vi beder danskerne om, er at arbejde en dag mere for, at vi hurtigere kan leve op til vores internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelse, ja, svarede statsminister Mette Frederiksen.

Du kan høre statsministerens svar i videoen herunder:

Uklart hvem der skal betale

Beslutningen har vakt opsigt og blandt andet fået dele af en særdeles utilfreds fagbevægelse til at flytte spørgsmålet om løn for den ekstra arbejdsdag over til de private overenskomstforhandlinger, der formelt begyndte i dag i detailhandlen og efter nytår begynder i resten af erhvervslivet.

Men fredag eftermiddag meldte den nytiltrådte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ud, at lønmodtagerne nok skal få løn for arbejdet.

- Vi er i en helt særlig situation, som kræver, at vi alle bidrager. Vi vil fremsætte et nyt lovforslag, hvor vi fjerner en helligdag – og i stedet gør den til en arbejdsdag, hvor lønmodtageren får kompensation, hvis man er på arbejde, skriver hun i et svar til Ritzau.

Hvem der skal betale, står dog hen i det uvisse, idet ministeren ikke har svaret på det.