Regeringen afskaffer hver femte fotovogn – og erstatter med stærekasser

20 ud af 100 fotovogne, der blitzer fartsyndere, fjernes fra vejene i løbet af i år, har en samlet blå blok besluttet.

Der bliver snart færre fotovogne som denne. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at fjerne hver femte mobile fartkontrol fra de danske veje. (Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2015) (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Regeringen skifter nu kurs i forhold til fartkontrol på de danske veje. 20 ud af politiets 100 fotovogne bliver afskaffet – og til gengæld erstattes de af fastmonterede stærekasser, hvor bilisterne bliver mødt med advarselsskifte på forhånd, så de kan nå at lette foden fra speederen. Ændringen kommer til at ske i løbet af det kommende år.

- Vi får mere fokus på trafiksikkerhed og på at rede menneskeliv frem for at skrabe penge i statskassen, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der præsenterer beslutningen på vegne af regeringen.

Transportminister Ole Birk Olesen står bag initiativet, men vil først udtale sig senere i dag, oplyser ministeriets presseafdeling. Det er planen, at de 20 nye stærekasser skal sættes op på nogle af de 44 vejstrækninger forskellige steder i Danmark, hvor der ifølge Vejdirektoratet sker flest uheld. De pågældende kommuner med farlige veje, kan så søge om at få opsat en stærekasse. Derfor vil ændringen øge trafiksikkerheden, lyder det fra Venstres transportordfører. Han henviser til Sverige, hvor fartkontrollen primært består at ubemandede stærekasser, hvor bilisterne møder et advarselsskilt forinden - i modsætning til fotovognene.

- Erfaringer fra Sverige viser, at stærekasser på farlige steder tvinger farten ned og redder menneskeliv, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Dansk Folkeparti jubler over udsigten til færre fotovogne.

- Det har længe været et ønske for os, at vi får skåret ned på antallet af fotovogne. Jeg ser det her som første skridt til at få endnu færre fotovogne og endnu flere stærekasser ud at stå på de mest farlige vejstrækninger, så vi får farten ned, siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.

Flere fotovogne kan være på vej ud

Det var Thorning-regeringen, der i 2015 firedoblede antallet af fotovogne fra 25 til 100. Siden har de 100 bemandede fotovogne været en torn i øjet på politikerne fra blå blok. Både Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kaldt fotovogne for ”rene pengemaskiner”, der mest af alt havde til formål at tjene penge hjem til statskassen. Venstre har været lige så kritiske over for fotovognene, men gik "kun" til valg på at ”mindske antallet af fotovogne.” Afskaffelsen af de 20 fotovogne er kun første skridt, fastslår Venstres transportordfører.

- Efter et års tid kan vi evaluere på det. Og hvis det går som forventet, at vi får farten ned og får færre ulykker på de farlige veje, så kan vi konvertere endnu flere fotovogne til de her faste stærekasser, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Færre penge i kassen

Sidste år blev 563.755 bilister blitzet, og der blev udskrevet bøder for i alt 701 millioner kroner. Eller hvad der svarer til cirka syv millioner kroner pr. fotovogn. Da den daværende VK-regering tilbage i 2010 i kølvandet på en forsøgsordning med 10 stærekasser besluttede at sætte i alt 500 stærekasser op på de danske veje budgetterede den med én millioner kroner i bødeindtægter pr. stærekasse. Bødeindtægterne er meget mindre ved stærekasser, fordi bilisterne bliver advaret med skilte om at der er fartkontrol forude, og dermed kan nå at sænke farten.

Med det regnestykke vil en udskiftning af 20 fotovogne til fordel af 20 stærekasser altså give færre indtægter til statskassen i størrelsesorden 120 millioner kroner. Regeringen har ikke lavet noget regnestykke for, hvad ændringen koster statskassen, men Venstres transportordfører erkender, at det ikke vil være en gratis omgang.

- Man kan ikke udelukke, at det kommer til at koste penge, men formålet med fartkontrol er at redde menneskeliv og ikke at skrabe penge i statskassen, siger Kristian Pihl Lorentzen.

I en baggrundsrapport, som en arbejdsgruppe under regeringen, har lavet, står der dog, at de resterende 80 fotovogne godt kan bruges i flere timer i døgnet end i dag – og at man dermed kan opnå ”samme kontrolomfang med fotovogne som hidtil.”

Fotovognene har cirka kostet 500.000 kroner stykket at indkøbe.

Kan du forstå, hvis der er nogen der synes, at det er lidt molbo, at I få år efter fotovognene er indkøbt nu dropper hver femte af dem igen?

- Ja det kan jeg godt forstå, men det ansvar må den tidligere SRSF-regering tage på sig, for vi var mange, der advarede dem om at satse ensidigt på mange fotovogne. Men pengene er ikke helt spildt, for vi flytter kameraerne over i de nye stærekasser, og selve bilerne skal politiet nok kunne bruge til noget andet, siger Kristian Pihl Lorentzen.

DF vil nu bevare nogle fotovogne

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup sagde før sidste folketingsvalg, at partiet helst så samtlige 100 fotovogne afskaffet og erstattet med stærekasser.

- Vi ser ikke noget stort behov for fotovogne, der er rene pengemaskiner, sagde Peter Skaarup til DR Nyheder i 2015.

I dag tror partiets transportordfører, at den bedste strategi i forhold til trafiksikkerhed er at have både stærekasser og fotovogne til at fange fartglade bilister.

- Jeg tror, at kombinationen af stærekasser sammen med nogle fotovogne, som man kan flytte rundt med til farlige steder, er den bedste, siger Kim Christiansen.

Facebook
Twitter