Regeringen afviser folkeafstemning om store bededag: 'Skal vi så have folkeafstemninger en gang om måneden?'

En samlet fagbevægelse har krævet, at regeringen enten dropper forslaget eller udskriver en folkeafstemning.

Der bliver ingen folkeafstemning om at afskaffe store bededag, hvis det står til regeringen.

Det har en samlet fagbevægelse ellers krævet i dag, og flere partier på Christiansborg står klar til at forsøge at sende forslaget til en folkeafstemning.

Men de tre partiledere i toppen af regeringen afviste i dag blankt tanken om at lave en folkeafstemning om forslaget.

- Man kan jo prøve at tænke tanken til ende. Hvad så næste gang, nogen i folketinget er uenige om klimapolitikken, folkepensionen eller folkeskolen? Skal vi så have folkeafstemninger en gang om måneden eller hvert halve år, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Regeringen vil afskaffe store bededag for at skaffe penge til at øge udgifterne til forsvaret. Men forslaget har udviklet sig til at være et af de helt store politiske slagsmål i øjeblikket.

For regeringen møder modstand fra flere kanter.

En samlet fagbevægelse opfordrede tidligere i dag regeringen til at tage en folkeafstemning om forslaget og lancerede samtidig en underskriftindsamling på bevarstorebededag.dk, som ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation har fået mere end 200.000 underskrifter her til aften.

Og samtidig pønser flere partier på Christiansborg på at prøve at fremtvinge en folkeafstemning.

Forslaget kan nemlig godt ende til afstemning blandt danskerne, selvom regeringen siger nej.

For der skal "kun" 60 mandater i Folketinget til for at sende en lov til folkeafstemning på grund af paragraf 42 i Grundloven.

Så selvom regeringen har flertal og derfor kan gennemføre forslaget helt uden opbakning fra de andre partier i Folketinget, kan et mindretal på 60 mandater eller mere altså sende afskaffelsen af store bededag til folkeafstemning.

Tre partier ønsker folkeafstemning

Men det synes regeringen altså ikke er nogen fremragende idé.

Venstre-formand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen mener i hvert fald ikke, at Danmark er bedst tjent med at sende ting til folkeafstemning generelt.

- Hele pointen med at have et repræsentativt demokrati er jo, at vi ikke mødes hver torsdag hele befolkningen og stemmer om alting, men at vi vælger nogle politikere, der gør det på vores vegne.

For hvis der skulle stemmes om alt, ville det være svært at få vedtaget de forslag, der skal skaffe penge til de ting, man gerne vil bruge penge på, lyder hans argument.

- I modsat fald vil man jo aldrig kunne få finansieret noget som helst. For hvis man stiller det op enkeltvis, er det jo ikke de populære forslag. Så er det klart, at det bryder folk sig ikke om. Det forstår jeg godt. Men derfor er der nødt til at være den sammenhæng, at hvis man vil bruge penge, så anviser vi dem også.

Statsminister Mette Frederiksen holdt i dag en længere tale i Folketingssalen. Efterfølgende holdt de tre partiledere i regeringen et kort pressemøde foran et stort opbud af medier. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Både Nye Borgerlige, Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil indtil videre sende forslaget til folkeafstemning.

- Danskerne har ikke fået lov til at tage stilling til det her. For ingen partier har ærligt fremlagt inden valget, at de ville afskaffe store bededag. Og det synes jeg er kerneargumentet.

- For det er klart, at vi kan ikke udskrive folkeafstemninger hver eneste dag, når vi er uenige i noget, men vi har altså at gøre med en flertalsregering, som vil tromle hen over befolkningen uden at have varslet dem først, siger Enhedslistens leder, Mai Villadsen.

Partier i tvivl

Det var Nye Borgerlige, der i første omgang besluttede at prøve at aktivere paragraffen i grundloven. De tre partier har dog kun 19 mandater og er derfor et stykke fra at nå målet.

De andre partier udenfor regeringen forholder sig mere afventende. En række af dem er dog skeptiske overfor at sende forslaget til folkeafstemning.

Liberal Alliance og deres 14 mandater har "indtil videre" sagt nej til forslaget, siger partileder Alex Vanopslagh.

De Radikales syv mandater med Martin Lidegaard i spidsen vil ikke umiddelbart lægge stemmer til at sende forslaget til folkeafstemning. Han siger til Ritzau, at det er et "meget, meget stort" værktøj at tage i brug.

SF's Pia Olsen Dyhr siger, at SF umiddelbart er kritiske overfor en folkeafstemning. SF har 15 mandater.

- Jeg synes, man skal passe på med folkeafstemninger.

- Men hvis der er et meget massivt folkekrav, og jeg oplever, at alle ønsker det, så skal SF selvfølgelig ikke være dem, der hindrer det, lyder det.

De Konservative formand, Søren Pape Poulsen, siger, at partiet og deres 10 mandater endnu ikke har besluttet, om man vil stemme for en folkeafstemning.

- Jeg synes, det er et meget stort redskab at tage op af værktøjskassen. Det skal vi ikke bare gøre. Man skal tænke sig om, inden man gør det.

- Så det er vi ikke afklaret med. Nu ser vi lige regeringens reaktion, og hvordan de har tænkt sig at arbejde, og så tager vi en beslutning ud fra det.

Hos Danmarksdemokraterne med 14 mandater i Folketinget lyder det fra Inger Støjberg, at hun ikke vil lukke nogen døre, og at det kommer an på regeringens handlinger den kommende tid.

Lige nu ser der altså ikke ud til at kunne samles 60 mandater i Folketinget for at sende forslaget til folkeafstemning.

I dag understregede regeringen, at trods modstanden mod af afskaffe store bededag, så bliver det, som regeringen har sagt. Regeringen kommer til at stemme det igennem selv, uanset hvad. Dermed skal der altså gang i en folkeafstemning, hvis det skal laves om.