Regeringen: Arrangementer med flere end 1.000 deltagere bør udskydes eller aflyses

Myndighederne tager nu en række yderligere tiltag for at stoppe spredningen af coronavirusset.

Regeringen tager nu en række yderligere

tiltag
i brug i et forsøg på at inddæmme og forhindre spredningen af coronavirus.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Statsministeriet, hvor hun opfordrer til, at en række arrangementer udskydes.

- Myndighederne opfordrer til at

udskyde
eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere, siger statsministeren.

I første omgang gælder opfordringen resten af marts måned.

- Der kan være omkostninger for almindelige mennesker og familier, virksomheder og arrangører. Når vi tager de skridt, så er det fordi, det, vi ønsker at

afværge
, er
potentielt
at miste menneskeliv, siger Mette Frederiksen.

- Der er grund til, at alle tager situationen meget alvorligt. Vi skal passe på de mest udsatte i vores samfund. Vi skal passe på hinanden.

Ved arrangementer med mindre end 1.000 deltagere skal arrangøren vurdere den eventuelle smitterisiko, oplyser regeringen videre.

Hvordan kan det være tilstrækkeligt at lade arrangørerne tage beslutningen?

- Det er en

opfordring
, vi forventer bliver efterlevet, siger Mette Frederiksen.

- Vi går ud fra, man lytter efter, hvad

myndighederne
siger. Skulle det vise sig ikke at holde stik (at arrangementerne bliver aflyst, red), så har vi overvejet næste skridt, siger hun videre.

Ny hjemmeside i luften

Desuden har

myndighederne
lavet en ny hjemmeside, hvor alle oplysninger om corona bliver samlet. Adressen er coronasmitte.dk.

Myndighederne har mulighed for at aflyse offentlige arrangementer gennem den særlige epidemilov. Hvis der er en "alment farlig sygdom" eller mistanke om det, kan epidemikommissionen forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer, fremgår det i loven.

Allerede i mandags godkendte Sundheds- og ældreministeriet, at

myndighederne
kan tage paragraf 5 til 9 i epidemiloven i brug for at inddæmme smitte.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger på

pressemødet
, at sundhedsmyndighederne anbefaler man ikke opholder sig tæt på en større gruppe af andre mennesker i eksempelvis et metrotog. Man skal desuden lade være med at røre ved
potentielle
smittekilder som håndtag i offentlig transport, siger han.

Rejsende i karantæne

De

paragraffer
giver foruden muligheden for at aflyse offentlige arrangementer
myndighederne
mulighed for at afspærre områder. Samtidig kan politiet sættes til at sørge for, at borgere i karantæne overholder karantænen.

Dagens

tiltag
er de seneste i rækken fra
myndighederne
. I begyndelsen af denne uge anbefalede
Sundhedsstyrelsen
alle, der har været i særlige risikoområder, at blive hjemme i 14 dage.

Mens det var en anbefaling til almindelige borgere, blev det til et krav for

sundhedspersonale
, der har været i risikoområder.

- Der er borgere, der er udsatte, og vi skal gøre alt for at passe på dem. Derfor en appel om tålmodighed og sammenhold, siger Mette Frederiksen.

Regeringen opfordrede ved samme lejlighed danske virksomheder til at udbetale løn til de medarbejdere, der bliver hjemme på grund af risiko for smitte med coronavirus.

Det samlede antal af smittetilfælde i Danmark er oppe på 21 personer, oplyser statsministeren.

Facebook
Twitter