Regeringen bløder op i udskældt lovforslag om påvirkningsagenter

Hjælper man fremmede efterretningstjenester skal det koste fængsel i 12 år.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Hvis du på din Facebook-profil deler et videoklip med kritik af den danske regering, som det russiske styre står bag, så kan det i fremtiden koste dig op til 12 års fængsel, hvis det kan bevises, at du har handlet i ledtog med russerne.

Overstående er et eksempel, men det er essensen i tankerne bag et udskældt lovforslag, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og regeringen står bag.

Lovforslaget vil - hvis det bliver vedtaget - kriminalisere borgere, der bistår fremmede efterretningstjenester med at påvirke den offentlige debat - de såkaldte påvirkningsagenter.

Regeringen lægger op til, at det skal det koste op til 12 års fængsel.

Men lovforslaget er alt for vidtgående og risikerer at gå ud over borgeres lovlige ytringer, har kritikere som Amnesty International, den juridiske tænketank Justitia, Retspolitisk Forening, Dansk Journalistforbund og IT-Politisk Forening tidligere sagt.

Det får nu justitsministeren til at ændre sit lovforslag, inden det skal behandles i folketingssalen. I det nye lovforslag er det udtrykkeligt nævnt, at man kun kan straffes, såfremt det kan bevises, at man "samarbejder" med udenlandske efterretningstjenester om at påvirke beslutningstagere eller meningsdannelsen i samfundet generelt.

Amnesty har blandt andet kritiseret lovforslaget for, at det ikke nødvendigvis kun var i disse situationer, man ifølge lovudkastet ville kunne blive straffet.

Alvorligt bekymret for ytringsfriheden

I det tidligere lovforslag, var det ifølge organisationen ikke er et ufravigeligt krav, at det kunne bevises, at påvirkningsvirksomheden fandt sted som resultat af et samarbejde mellem gerningspersonen og en fremmed efterretningstjeneste.

Retspolitisk Forening har i sit høringssvar skrevet, at lovforslaget "må vække alvorlig bekymring for ytringsfriheden".

Kritiske svar som har givet justitsministeren noget at tænke over, erkender han.

- Vi har lyttet til de bekymringer, der har været fremme, og har justeret lovforslaget, så der nu er et krav om, at der i forhold til påvirkningsvirksomhed skal være et samarbejde mellem gerningsmanden og den fremmede efterretningstjeneste, før der kan straffes.

- Det vil altså ikke være strafbart, hvis man uafhængigt af efterretningstjenesten f.eks. deler budskaber på sociale medier eller andre steder, selv om man godt ved eller tror, at efterretningstjenesten har fået til opgave også at sprede de pågældende budskaber i Danmark, skriver Søren Pape Poulsen i en mail til DR Nyheder.

Samarbejde kan være betaling for at mene noget

Justitsministeriet har i lovforslaget anført en række situationer, der hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil være strafbare. Det kan fx være, hvis der er sket betaling fra en udenlandsk efterretningstjeneste, eller "hvis der på anden måde består en afhængighed mellem parterne."

Retspolitisk Forenings formand Bjørn Elmqvist betegner ændringen som "et skridt i den rigtige retning".

- Det er konkret, velafgrænset og definerbart, at man skriver betaling. Men derfra er det elastiske i begreberne tilbage til. Man risikerer at få en pragmatisk fortolkning - det vil sige en formålsbestemt fortolkning af, hvornår der er tale om et samarbejde. Så er det jo, at man kan lade de politiske overbevisninger spille ind, siger han.