Regeringen, DF og S gør det igen sværere at blive dansk statsborger

Fremover bliver det sværere at få et dansk pas, hvis man har begået kriminalitet eller modtaget visse offentlige ydelser.

Her til eftermiddag har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet givet hinanden håndtryk på en ny indfødsretsaftale, der skærper kravene for at blive dansk statsborger.

Skærpede regler for dansk statsborgerskab

Skærpet selvforsørgelseskrav

Ansøgere må ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse - og inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år. Hvis ansøgeren har modtaget dagpenge udover fire måneder, forlænges selvforsørgelsesperioden.

Skærpet kriminalitetskrav

Enhver ubetinget fængselsstraf på et år eller derover, enhver ubetinget fængselsstraf på tre måneder eller derover for personfarlig kriminalitet samt straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn samt seksualforbrydelser vil i udgangspunktet medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab.

Særlig lægefaglig kontrolinstans

Kontrolindsatsen skal styrke de lægefaglige diagnoser i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Folketingets Indfødsretsudvalg kan anmode instansen om en udtalelse, hvis der opstår tvivl om kvaliteten af en lægeerklæring.

Ceremoni

Man skal deltage i en ceremoni i sin bopælskommune, hvor man skal skrive under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

- Det bliver sværere at blive dansk statsborger. Det at blive dansk statsborger er helt specielt. Det er noget, man skal række ud efter og gøre sig fortjent til, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ved præsentationen.

Indfødsretsreglerne bliver strammet på en række punkter. Blandt andet vil personer, der har deltaget i banderelateret kriminalitet, være permanent udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab.

Liste over statsborgerskab

Her kan du se listen over hvilke nationaliteter, der indenfor de seneste ti år, oftest er blevet tildelt dansk statsborgerskab.

2017: 7.272

Top tre nationaliteter: Bosnien-Hercegovina (374), Polen (372), Irak (357).

2016: 15.028

Top tre nationaliteter: Irak (2.917), Afghanistan (1.621), Somalia (995).

2015: 4.498

Top tre nationaliteter: Irak (1.174), Afghanistan (420), Somalia (253).

2014: 4.786

Top tre nationaliteter: Irak (1.577), Afghanistan (907), Somalia (394).

2013: 1.863

Top tre nationaliteter: Irak (371), Tyrkiet (202), Afghanistan (159).

2012: 3.671

Top tre nationaliteter: Irak (712), Afghanistan (482), Tyrkiet (297).

2011: 4.467

Top tre nationaliteter: Irak: (915), Afghanistan (642), Somalia (263).

2010: 3.833

Top tre nationaliteter: Irak: (509), Afghanistan (435), Tyrkiet (259).

2009: 6.869

Top tre nationaliteter: Irak (1.213), Afghanistan (795), Tyrkiet (534).

2008: 6.111

Top tre nationaliteter: Irak (1.178), Tyrkiet (603), Somalia (531).

2007: 4.150

Top tre nationaliteter: Tyrkiet (554), Irak (546), Somalia (352).

Kilde: Danmarks Statistik

Samtidig bliver personer, der har en dom på tre måneders ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet, permanent udelukket fra at få dansk pas.

- Det betyder, at man skal holde sig uden for kriminalitet i en længere periode, end man skulle førhen, siger Inger Støjberg.

Visse typer kriminalitet betyder allerede i dag, at ansøgeren ikke kan blive dansk statsborger. Det drejer sig blandt andet om ubetinget frihedsstraf på halvandet år eller mere.

DF's hovedkrav afvist

Dansk Folkeparti har haft som hovedkrav at indføre et loft, så maksimalt 1.000 personer om året kan blive tildelt dansk statsborgerskab. Men aftalen indeholder ikke noget loft.

- Vi har haft det mål, at det er 1000, og vi har i masser år kæmpet for at få det her tal ned. Vores formål med stramninger er, at der bliver givet færre statsborgerskaber, og det er det, vi gør med den her aftale, siger indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) .

- Jeg tør godt vædde på, at tallet bliver væsentligt lavere, siger han.

Man kan kun blive tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Det betyder, at Folketinget to gange årligt vedtager lovforslag med de personer, der har ansøgt om statsborgerskab - og har levet op til alle kravene.

Selv om Dansk Folkeparti selv har været med til at fastsætte kravene, har støttepartiet flere gange stemt nej til lovforslag, der gav flere tusinde personer dansk statsborgerskab, med henvisning til kravet om et loft på 1.000.

- Jeg kan godt se mig selv i spejlet og sige, at det her er en god aftale, siger Christian Langballe.

Selvforsørgelsespligten skærpes

Med den nye aftale skærpes samtidig den såkaldte selvforsørgelsespligt. Hidtil har dagpenge ikke været på listen over ydelser, der forhindrer udlændinge i at opnå statsborgerskab. Det laver den nye aftale om på.

Fremover må ansøgere ikke have modtaget visse offentlige ydelser de seneste to år forud for fremsættelsen af et lovforslaget om statsborgerskab - og inden for en periode på mere end fire måneder inden for de seneste fem år.

Hvis man har modtaget dagpenge udover fire måneder, forlænges selvforsørgelsesperioden.

- Aftalen står på ryggen af de grundprincipper, der gælder i dag, for at få dansk statsborgerskab. Det er noget, man skal gøre sig fortjent til, man skal forsørge sig og sine, man skal kunne sproget og overholde lovgivningen, siger Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Astrid Krag.

Socialdemokratiet har i forhandlingerne forsøgt at åbne for at fratage danske statsborgerskaber, hvis folk begår alvorlig kriminalitet.

- Da vi gik ind til forhandlingerne sagde ministeren, at det ikke kunne lade sig gøre, og at det bare var varm luft fra Socialdemokratiet. Det har så vist sig, at der er nogle muligheder.

- Det handler blandt andet om de mennesker, der underskriver en loyalitetserklæring over for Danmark og siger, at de vil respektere danske værdier og demokrati, og som så efterfølgende viser sig ikke at gøre det. Der har vi nu slået fast, at der vil man kunne gå ind og efterforske og rejse en sag i forhold til svig, der kan medføre, at de her mennesker vil miste deres statsborgerskab, siger Astrid Krag.

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti skærpede senest kravene for dansk statsborgerskab i 2015.

Tidligere fremgik det af underrubrikken af indeværende artikel, at dagpengemodtagere ikke kunne modtage statsborgersskab. Det er efterfølgende præciseret til: Kriminelle kan fremover skyde en hvid pil efter det rødbedefarvede pas.