Stram aftale om regionernes økonomi: 'Denne her aftale løser på ingen måde det pres, vi har på vores sundhedsvæsen'

Regeringen og Danske Regioner er blevet enige om en ny aftale for regionernes økonomi i 2023. Men det er ikke begejstrede regioner, der går fra forhandlingerne.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) og formand for Danske Regioner, Anders Kühnau præsenterer regionernes økonomiaftale for 2023. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

Et løft på 1 milliard kroner til regionernes sundhedsudgifter.

3 milliarder kroner til renovering af gamle sygehuse, og så skal regionerne ligesom kommunerne skære ned på brugen af eksterne konsulenter.

Sådan lyder nogle af punkterne i den nye økonomiaftale for 2023 mellem regeringen og Danske Regioner.

- Det er en stram aftale, som afspejler, at Danmark i øjeblikket er hårdt ramt af inflation, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Aftalen indeholder blandt andet også et mål om, at regionerne - der blandt andet står for vores sygehuse - i 2022 skal arbejde for at komme af med det efterslæb, der er på behandlinger på sygehusene, som falder indenfor det "planlagte, ikke tidskritiske område".

- Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at denne her aftale, den løser på ingen måde, det pres vi har på vores sundhedsvæsen. Tværtimod vil vi skulle foretage nogle relativt hårde prioriteringer i vores sundhedsvæsen på baggrund af det her, siger Anders Kühnau (S), formand for Dansk Regioner.

'En meget stram aftale'

Danske Regioner betegner aftalen som en ”meget stram aftale”, hvor der er ”ingen grund til hurraråb".

- Vi havde ønsket os et niveau, som var noget højere, siger Anders Kühnau.

- Det er et godt stykke fra det, som vi har behov for, så vi er nødt til at foretage svære prioriteringer. Det er en meget alvorlig situation, som vores land står i. Der er pres på økonomien på baggrund af krigen i Ukraine.

Anders Kühnau siger videre, at regionerne er "gået ind og har fået alt det, som vi overhovedet har kunne få" af penge af regeringen.

Nicolai Wammen kalder aftalen ”god og ansvarlig”. Den afspejler, at dansk økonomi er ramt af ”høj inflation”.

- I den nuværende situation er det afgørende, at vi ikke hælder mere benzin på bålet. Derfor er vi blevet enige om at lægge en dæmper på anlægsaktiviteten, siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.

3 milliarder til at renovere sygehuse

Ifølge Finansministeriet er der afsat i alt 6,95 milliarder kroner til nye anlægsudgifter. Men ifølge Danske Regioner, er der kun afsat 3 milliarder kroner til til at renovere og modernisere de gamle hospitaler.

Det skyldes, at de resterende millarder op til 6,95 er penge, som allerede var afsat til supersygehuse.

- Det er klart, at vi bliver nødt til at prioritere. Der vil være ting, som vi måske ellers ville have sat i gang, som vi ikke får sat i gang, siger Anders Kühnau.

I 2022 har regionerne måtte bruge 7,35 milliarder kroner på anlæg - altså renoveringer og nybyggeri.

1 milliard mere til sundhed: Havde håbet på mere

Selvom 1 milliard kroner mere til sundhedsudgifter umiddelbart kan lyde af meget, så er det kun lige det, der dækker de stigende udgifter i forbindelse med den demografiske udvikling.

Den demografiske udvikling dækker blandt andet over det stigende antal ældre, men også et befolkningstal, der stiger.

- Pengene rækker til at dække den demografiske udvikling for det næste år. Jeg skal være ærlig og sige, at i lyset af de meget store udfordringer, som sundhedsvæsnet står overfor, havde vi håbet på mere. Men vi må erkende, at det blev en stram aftale i en ekstraordinær situation, siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Det er også aftalt, at regeringen fortsat dækker afholdte udgifter for regionerne i forbindelse med håndtering af covid-19. Det er eksempelvis indkøb af medicinsk udstyr og værnemidler samt udgifter til testkapaciteten. Kompensationen lyder på 3,5 milliarder kroner.