De kaldte det selv ambitiøst, da de kom ud fra forhandlingslokalet i starten af maj sidste år.

- Det bliver en udfordring at nå, men det er en udfordring, jeg som klimaminister glæder mig til.

Sådan lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S), efter han og regeringens støttepartier havde forhandlet sig frem til et mål om at reducere Danmarks CO2-udledning med 50 til 54 procent i 2025.

Men ét år senere ser udfordringen ud til at have vokset klimaministeren over hovedet.

I hvert fald er vi nu der, hvor Klimarådet ikke har megen tiltro til, at regeringen kan overholde sit eget klimaløfte.

- Der er sket fremskridt, der er bare ikke sket nok til, at vi kan tro på, at vi når 50 procent i 2025, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Du tror ikke på det?

- Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, men vi er der bare ikke endnu. Vi har ikke set konkret politik, som gør, at vi kan tro på, at vi når det.

Regeringen har ellers lavet en række klimaaftaler, der skal reducere Danmarks udledning af drivhusgasser.

Blandt andet med en ny CO2-afgift til danske virksomheder og en aftale om, at landbruget skal reducere sin CO2-udledning med over 55 procent.

Det er bare ikke nok.

Når alt er talt sammen, mangler regeringen ifølge Klimaministeriet stadigvæk mellem 0,4 og 3,5 millioner ton CO2, for at regnestykket går op.

"Der er ingen undskyldning for ikke at nå i mål"

Klimarådets udmelding får både SF og Radikale Venstre til at kritisere regeringen for at smøle med reduktionerne.

SF's klimaordfører Rasmus Nordqvist understreger, at der er lavet mange store klimaaftaler. Men det er ikke en undskyldning for ikke at nå målet.

- Det har været afgørende for SF at få et 2025-mål. Derfor er det selvfølgelig også afgørende for os, at vi når det, siger han.

Målet om at reducere Danmarks udledning med 50 til 54 procent i 2025 er et delmål, der skal sikre, at regeringen når 2030-målet, som et stort set enigt Folketing vedtog for tre år siden.

Det hænger politikerne op på at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Og hos Radikale Venstre mener fungerende politiske ordfører Katrine Robsøe, at det ser sort ud med målene, hvis ikke regeringen kommer i arbejdstøjet.

- Jeg er bekymret for, at vi ikke når målet i 2025. Og der er ingen undskyldning for ikke at nå i mål.

Over målstregen

DR ville gerne have interviewet klimaminister Dan Jørgensen om det mål, han selv kaldte ekstremt ambitiøst for et år siden, men som nu ser ud til at glide ham af hænde.

Han vil ikke stille op til interview.

Men regeringen er klar til at finde de CO2-reduktioner, der skal til. Det siger fungerende politiske ordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel.

- Jeg forstår godt, at folk er utålmodige, men alene i sidste måned lavede vi flere store aftaler, der har betydet, at vi er ekstremt tæt på både vores 2025-mål og vores 2030-mål.

Han peger på aftalen om en grøn skattereform, som regeringen landede i juni med et flertal i Folketinget.

Her blev partierne enige om, at det i 2030 skal koste de fleste danske virksomheder 750 kroner, hver gang de sender et ton CO2 ud i atmosfæren.

Det er dog stadig ikke nok til at nå op på en reduktion på 50 til 54 procent om tre år. Men det tager Jens Joel roligt.

- Det er klart, vi skal helt over målstregen. Derfor mødes vi også næste år og diskuterer, hvad der skal til for at komme helt i mål.

Partierne bag de store klimaaftaler har aftalt at genbesøge aftalerne i 2023 og se på, om nogen af indsatserne skal fremrykkes.

Men selv hvis man genåbner aftalerne næste år, er det ikke sikkert, at man kan nå det, siger Klimarådets formand Peter Møllgaard.

- I 2023 er vi altså meget meget tæt på 2025, og derfor er det ikke sikkert, det kan nås.