Regeringen erkender: Effekt af gulerødder i pensionsudspil er uklare

Det er ikke muligt for regeringen at regne på, hvad de økonomiske effekter af initiativerne, der skal få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, bliver.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at regeringen ikke kan vide, hvad de tiltag, der skal medføre, at flere danskere bliver længere på arbejdsmarkedet, får af effekter. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Først ville regeringen tvinge folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år i 2025.

Det ville skæppe godt i statskassen og indbringe 3,75 milliarder kroner, der blandt andet kunne bruges på investeringer i velfærd eller skattelettelser.

Men regeringen måtte for nylig droppe forslaget, da flertallet imod var for massivt.

Nu prøver regeringen så ved hjælp af gulerødder at få folk til at udsætte tidspunktet for deres pensionsalder.

Der lægges blandt andet op til, at de danskere, som har indbetalt til efterløn, får mulighed for at få udbetalt bidragene skattefrit.

Desuden kan danskerne se frem til at få en højere folkepension i form af et ekstra tillæg, hvis man vælger at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Finansminister Kristian Jensen (V) erkender dog på forhånd, at effekterne af tiltage er uklare.

- Ved at ændre de her incitamenter, bliver man nødt til at se, om vi så at sige får ret i, at danskerne vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Det kan vi ikke beregne på nogen måde. Det har vi ikke erfaring nok til.

- Derfor bliver det først, når vi kan konstatere, om danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet, at vi kan sige, at vi nu har et råderum, vi kan bruge til andre investeringer, siger finansministeren.

Jensen: Vi har været åbne om det

Så dermed siger du også, at det I fremlægger her er mere fugle på taget, end det I prøvede sidst?

- Altså hvis man ændrer lovgivningen, så er man rimelig sikker på, at det overholder danskerne. Nu ændrer vi incitamenterne og gevinsterne ved at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og vi kan se, at flere danskere allerede er begyndt at blive længere tid på arbejdsmarkedet, så med en større gulerod tror jeg også, at endnu flere danskere vil blive.

I nævner i udspillet en målrettet indsats for at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, og det skal gøres blandt andet ved kampagner. Det ser ret luftigt ud. Er regeringens mål i virkeligheden at ændre folks tankegang om det her?

- Vi tror på, at i takt med, at vi lever længere og sundere, at så vil der også være flere danskere, der har lyst til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Og nogen er måske ikke klar over, hvilke muligheder der er. Så ved at gøre opmærksom på det, kan vi måske få mere klarhed frem.

Medgiver du, at det i fremlægger i dag, er meget mere luftigt end det, I prøvede med at tvinge folk til at blive længere på arbejdsmarkedet?

- Hvis man laver lovgivning, er det meget konkret. Hvis man laver incitamenter, så kan man ikke på samme måde beregne, hvad det vil være, så det er en anden plan, vi lægger frem i dag, end det der var i V-regeringens Helhedsplan. Det har vi været meget åbne om, siger Kristian Jensen.

Regeringen skriver i sit udspil, at tiltagene forventes at styrke beskæftigelsen, og at det vil blive indregnet i de økonomiske fremskrivninger i takt med, at virkningerne indtræder.

Et nyt pensionssystem

  • 1. Mulighed for at spare mere op uden modregning - målretning af aldersopsparing.

  • 2. Pulje til håndtering af samspilsproblemet, som udmøntes i Jobreform fase II.

  • 3. Obligatorisk pensionsopsparing for lønmodtagere og overførselsmodtagere, som ikke eller kun i meget begrænset omfang indbetaler til pension.

  • 4. Pensionsudbetalingsalderen harmoniseres med efterlønsalderen for nye kontrakter.

  • 5. Forhøjelse af udbetalingsperioden for ratepensioner med 5 til 30 år.

  • Øget tilskyndelse til længere arbejdsliv

  • 6. Frivillig skattefri udbetaling af efterlønsbidrag.

  • 7. Mulighed for hurtigere udbetaling af opsat pension.

  • 8. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til folkepension.

  • 9. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til supplerende pensionsydelse, også kaldet ældrecheck.

  • 10. Opstramning af optjeningskrav for fuld ret til førtidspension.

  • 11. Målrettet indsats for fastholdelse af ældre medarbejdere.

  • 12. Nedsættelse af integrationsydelsen med to procent.

  • 13. Afskaffelse af dansktillægget og indførelse af danskbonus.

  • Kilde: Regeringens "Flere år på arbejdsmarkedet".

Facebook
Twitter