Det var en alvorstung statsminister, der 1. juli sidste år holdt pressemøde i kølvandet på Minkkommissionens rapport.

Den markante kritik, som kommissionen var kommet frem til, skulle tages alvorligt, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

- Det er klart, at med den kritik, som kommissionen rejser, skal der handles, og vi skal gøre tingene bedre, sagde statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

Derfor fremlagde S-regeringen fire konkrete initiativer, som ifølge dem skulle sikre, at der ikke ville opstå en minksag igen.

Men her ni måneder senere er kun et enkelt delelement af samtlige initiativer blevet til virkelighed.

Og det vækker kritik hos flere partier - blandt andet fra De Konservative:

- Jeg synes, det er skuffende, at der selv med de ret vage initiativer, der blev foreslået, ikke er sket noget. Det viser for mig, at det mest har været et valgløfte, der handlede om, at det skulle se godt ud, siger Rasmus Jarlov, der sidder i Granskningsudvalget for De Konservative.

Samme kritik kommer fra Enhedslisten.

- En af de klare konsekvenser af Minkkommissionen var netop, at vi skulle sikre, at der kom mere åbenhed og gennemsigtighed i magtens udøvelse. Så det er helt uforståeligt, der ikke er sket noget, siger gruppeformand Peder Hvelplund.

Åbenhed og mere magt til Folketinget

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede initiativerne dagen efter Minkkommissionens rapport, der gav en hård kritik til både politikere og embedsmænd for håndteringen af minkaflivningerne i slutningen af 2020 under coronaepidemien.

Kommissionen havde til opgave at undersøge regeringens beslutning om, at alle mink i landet skulle aflives. En beslutning, der siden viste sig at være ulovlig, fordi der manglede lovhjemmel.

Minkkommissionen konkluderede blandt andet, at Mette Frederiksens pressemøde den 4. november 2020 var "groft vildledende". En række centrale embedsfolk blev også kritiseret for deres rolle i sagen.

- Med de her initiativer handler vi på baggrund af kommissionens kritik, sagde statsminister Mette Frederiksen på det efterfølgende pressemøde.

Regeringen foreslog blandt andet at nedsætte en demokratiudvalg. Udvalget skulle ifølge statsministeren se på, hvordan regeringen indretter sit arbejde, og om samspillet mellem embedsmænd, politikere og særlig rådgivere fungerer godt nok.

Forslaget blev en del af en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet i oktober.

Men ni måneder senere er udvalget ikke nedsat endnu. Partierne bag aftalen har efter folketingsvalget ikke flertal, og derfor er aftalen ikke bindende for den nye regering.

Statsminister Mette Frederiksen sagde også på pressemødet, at hun var klar til at se på offentlighedsloven, så det ville blive nemmere at få indsigt i regeringens arbejde.

Både forslaget om et demokratiudvalg og et sagkyndigt udvalg, der skal kigge på offentlighedsloven er en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag.

Politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen kan dog ikke svare på, hvornår udvalgene bliver nedsat.

Det vækker kritik hos SF, som er et af partierne bag den tidligere aftale, at arbejdet ikke er gået i gang.

- Jeg synes, at Socialdemokratiet er kommet i dårlig selskab, når det handler om at styrke vores demokrati. Blandt andet er offentlighedsloven parkeret, selvom vi ved ganske meget om, hvor problemerne er, siger Karina Lorentzen, gruppeformand for partiet.

Statsminister Mette Frederiksen foreslog også at indføre en rådføringspligt, der påtvinger regeringen at tage Folketingets partier med på råd, når der skal træffes ekstraordinære beslutninger.

Heller ikke det tiltag har endnu set dagens lys. Politisk ordfører for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen siger, at regeringen for nuværende 'overvejer', hvad der ske med forslaget om en rådføringspligt.

Endelig skulle der indføres nye procedurer internt i regeringen, herunder at sikre, at væsentlige detaljer i en sag ikke først fremgik af bilagene, når regeringen holdt møder. Og så skulle der indføres en forretningsorden til regeringsmøderne, der satte nogle klare rammer op for, hvordan møderne skulle afholdes.

Statsministeriet oplyser i en mail, at retningslinjerne nu er blevet opdateret, så væsentlige detaljer ikke først fremgår af bilagene.

Men delen om en forretningsorden for reringsmøderne er ikke blevet gennemført endnu, oplyser Statsministeriet.

Christian Rabjerg Madsen forsvarer dog, at forslagene ikke i højere grad er blevet til virkelighed.

De her forslag fra S-regeringen, som du selv var en del af, kom for ni måneder siden. Tre af dem blev aftalt med de røde partier tilbage i oktober. Hvorfor har man ikke gjort noget endnu?

- Imellem juli og nu har vi fået en ny regering, og der har været et længere, grundigt forhandlingsforløb på Marienborg, hvor man har aftalt et regeringsgrundlag. Det er fornuftigt, at den nye regering forholder sig til, hvordan man vil forberede det her arbejde og så sætter arbejdet i gang.

Men den forklaring er ikke god nok, mener Danmarksdemokraternes politiske ordfører, Susie Jessen. Hun mener, at den nye regering burde have proriteret det højere.

- Vi har en regering, der reelt set bare kan træffe en masse beslutninger udenom resten af Folketinget, fordi de har deres flertal alene. Derfor er det endnu vigtigere med åbenhed, siger hun.

'Et fundamentalt problem'

Da regeringen fremsatte de fire initiativer, kritiserede flere oppositionspartier regeringen for, at forslagene var for vage og ikke nok i forhold til den markante kritik, der kom fra kommissionen.

Alligevel mener De Konservatives Rasmus Jarlov, at forslagene her ni måneder senere burde være blevet til virkelighed.

- Problemet i minksagen er jo ret fundamentalt. Der er nogle beslutningsgange, som simpelthen er kortsluttet. Det er jo et rimelig fundamentalt problem, som man burde få løst.

Men det er ikke mere end tre måneder siden, at den nye regering blev præsenteret. Er det ikke fair, de har prioriteret andre opgaver først?

- Det svarer lidt til at have en flad cykel og så alligevel køre videre, fordi man ikke lige har tid til at få den lappet. Altså man bliver nødt til at sørge for, at maskineriet fungerer i demokratiet, før man kører videre, siger Rasmus Jarlov.

Den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, er ikke enig i kritikken af, at regeringen ikke har gjort noget.

Han pointerer, at der i sidste måned kom en rapport fra Dybvad-udvalget, der har undersøgt samspillet mellem politikere, embedsværk og medier. Og den skal regeringen dykke ned i, før de går videre med forslagene, lyder det.

- Herefter vil man så vurdere, hvordan man griber anbefalingerne og det videre arbejde an, og det, synes jeg, er helt naturligt og og fornuftigt, at man ikke lige gør på de første 100 dage, siger Christian Rabjerg Madsen.

Mette Frederiksen sagde på pressemødet dengang, at 'det er klart, at med den kritik, som kommissionen rejser, skal der handles'. Synes du, at der er blevet handlet på den kritik, Minkkommissionen har rejst?

- Jeg mener i høj grad, at regeringsgrundlaget adresserer de her problemstillinger, dels ved at lægge op til, at man skal have et sagkyndigt udvalg, som skal forberede den drøftelse, vi skal have om en eventuelt ny offentlighedslov, og også med det meget lange afsnit, der er i regeringsgrundlaget, som tager fat om de her problemstillinger, siger Christian Rabjerg Madsen.