Regeringen får voldsom kritik for at ville skære en lang række universitet-kandidater til ét år: 'Det glade vanvid'

Man kan ikke lære det hele på den halve tid, advarer både rektorer, studerende, akademikere og arbejdsgivere.

(Foto: © Illustration: Søren Winther Nørbæk)

I dag går den slagne vej gennem en universitetuddannelse gennem først tre års bacheloruddannelse og derefter to års kandidatuddannelse.

Men det vil regeringen gøre fundamentalt op med.

Statsminister Mette Frederiksen (S) foreslår, at halvdelen af alle universitetsstuderende i fremtiden får en kandidatgrad på blot et enkelt år.

Det vil gå voldsomt ud over kvaliteten og være et risikabelt eksperiment, lyder reaktionen fra både rektorer, studerende, akademikere og dele af erhvervslivet.

- Jeg er helt med på, at det er et stort forslag, der vil ændre mange ting, siger Mette Frederiksen.

Men hun fastholder, at der er brug for en grundlæggende reform, så flere tager kortere uddannelser som unge - for så til gengæld at blive efteruddannet senere i arbejdslivet.

- Vi skal kigge mere kritisk på, hvilke områder, man har brug for at gå fem år på universitetet. Det er der for eksempel ved forskning. Men omvendt er der uddannelser, hvor man godt kan komme på arbejdsmarkedet efter fire år, siger Mette Frederiksen.

Hun vil ikke pege på, hvilke konkrete kandidatuddannelser der skal forkortes. Men det vil især være på humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

- Hvis jeg skal give et bud, så vil det være cirka halvdelen, der får en fireårig universitetsuddannelse. Det vil frigøre nogle penge, som vi kan investere i de unge mennesker. På mere kvalitet i undervisningen og mindre hold, siger hun.

Se forskellen på de tre kandidater, regeringen lægger op til, i faktaboksen herunder:

Udspillet er en del af 'Danmark kan mere 3', regeringens tredje store reformudspil, som Mette Frederiksen præsenterer på et pressemøde i morgen.

Det er inspireret af Reformkommissionens anbefalinger fra april, der netop foreslog at indføre en kortere kandidatuddannelse.

'Man kan ikke lære det hele på den halve tid'

Det er et regulært eksperiment med universitetsuddannelserne, lyder kritikken fra Brian Bech Nielsen, der rektor ved Aarhus Universitet og formand for alle otte danske universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiter.

- Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper? Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele på den halve tid, siger han.

En etårig kandidat vil i hans optik ikke blive mere erhvervsrettet - nok tværtimod, vurderer han:

- Det vil betyde, at nogle kandidater vil have lavere kvalifikationsniveau. Det vil være til skade for dansk erhvervsliv, for vores samfund og for de studerende.

Regeringen "gambler med Danmarks fremtid", istemmer Camilla Gregersen, formand for DM, der er fagforening for cirka 60.000 akademikere:

- Det er det glade vanvid. Det kan potentielt køre Danmark i grøften. Det er en bombe ind i de faglige miljøer.

Hun kan slet ikke se for sig, hvordan man kan "putte så meget viden ind på ét enkelt år".

- Vi frygter, det vil medføre A- og B-uddannelser. Det er det sidste, vi har behov for. Vi har behov for kvalitetsuddannelser.

- Du kan jo ikke proppe to års viden ind i ét år og så samtidig sige, at de studerende også skal i praktik og alle de andre ting, der i dag ligger i den to-årige kandidatuddannelse, siger Camilla Gregersen.

Både rektorerne og akademikere minder om, at en etårig kandidatuddannelse ifølge Det Økonomiske Råd risikerer at koste op mod 14 milliarder kroner om året i produktivitetstab.

Arbejdsgivere er 'ret skepitske'

Heller ikke arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen Dansk Industri kan umiddelbart se fidusen i at skære et år af så mange kandidatuddannelser.

Underdirektør for uddannelse og industri, Mikkel Haarder, vil gå kontruktivt til de drøftelser, regeringen lægger op til, men han erklærer sig på forhånd "ret skeptisk".

- Det er svært at argumentere for, at en kortere uddannelse bliver en bedre uddannelse, siger han.

- Det er meget vanskeligt at forestille sig, at man kan omlægge kandidatuddannelser til etårige uddannelser i det omfang, regeringen spiller ud med.

Underdirektøren har også svært ved at se, hvordan en kortere kandidat skulle give bedre mulighed for at rette uddannelsen mere mod erhvervslivet.

- Det gør jo, at det er sværere at have specialesamarbejde med en arbejdsgiver samtidig med praktik og opgaveskrivning, siger Mikkel Haarder.

DI roser dog regeringen for at lægge op til en reform, der vil gøre flere universitetsuddannelser mere erhvervsrettede.

Både arbejdsgiverne, rektorerne og fagforeningerne er langt mere positivt stemt over for regeringens forslag om at udvide erhvervskandidat-ordningen, hvor de studerende netop har mulighed for at arbejde ved siden af kandidatuddannelsen over enten to eller fire år.

Den etårige kandidat risikerer at blive en "discount-uddannelse" uden plads til dyb faglighed, istemmer Julie Lindmann, der er forperson hos Danske Studerendes Fællesråd.

- Det betyder også en meget mere intens studieplan, der er ikke skaber meget rum til at have et studiejob ved siden af, siger Julie Lindmann.

Herunder kan du se en håndfuld studerendes reaktioner på udsigten til en etårig kandidat:

Mette Frederiksen: Vi investerer i mere kvalitet

Mette Frederiksen afviser, at regeringen risikerer at skabe A- og B-uddannelser med reformen.

- Det er rigtigt, at det er en ny måde at gå til uddannelsespolitikken på. Men det er også en måde, der sikrer en kvalitet, som ikke helt er der i dag, siger Mette Frederiksen.

Hvordan giver det mere kvalitet at gøre kandidaten et år kortere?

- Fordi vi ikke på den måde gør uddannelsen kortere, men vi gør noget af undervisningen mere komprimeret. Og så kan vi med det her frigøre en masse penge, som vi bruger til at investere i uddannelse og flere timer.

Statsministeren afviser samtidig kritikken af, at de etårige kandidater skal lære det hele på den halve tid.

- Idéen er jo ikke, at man skal nå det, man når i dag, på halv tid. Idéen er, at nogle uddannelser fremover vil kræve fire år. Så skal du ud på arbejdsmarkedet, hvor du også lærer nogle ting, og så kan du vende tilbage senere til universitetet, hvis det er det, du ønsker.

Mette Frederiksen affejer også Det Økonimiske Råds vurdering af, at en kort kandidatuddannelse vil koste op mod 14 milliarder kroner i tabt produktivitet om året for samfundet.

- Det er et lidt specielt regnestykke, for man tager udgangspunkt i, at alle universitetsuddannelser er bedre som femårige med mindre kvalitet end en fireårig uddannelse med mere kvalitet. Så jeg tror, man bliver nødt til at sige, at det her er så stor en ændring, at det vil man ikke kunne regne så præcist på, som nogen har forsøgt, siger hun.

Det er trods alt Det Økonomiske Råd, der har regnet på det. Hvad er din evidens for, at man vil kunne skabe mere kvalitet på en kortere uddannelse, og at det ikke vil gå ud over produktiviteten?

- Mere kvalitet følger i mine øjne med, at vi reinvesterer pengene.

- Det gør stort indtryk på mig, at mange unge faktisk ikke synes, kvaliteten er høj nok. Og deres oplevelser er ikke regnet ind i de regnemodeller, der gælder i dag, siger Mette Frederiksen.

Regeringen lægger op til, at både universiteter, erhvervsliv og studerende skal være med til at implementere reformen. Efter planen skal de første etårige kandidater dimittere i 2029.