Regeringen forventer, at der kan komme 'markant' flere end 20.000 ukrainere til Danmark

I dag træder særloven for ukrainske flygtninge i kraft. Her til morgen har 5.000 søgt om opholdstilladelse efter den nye lov, siger minister.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil samt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemødet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Mange af os vil få ukrainske flygtninge som naboer, klassekammerater eller kollegaer de næste år.

Flygtningetilstrømmen til Danmark vil blive stor, lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

- Vi står over for den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, siger han på et pressemøde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Onsdag vedtog et stort flertal i Folketinget en særlov, der skal give ukrainske flygtninge opholdstilladelse i to år og dermed adgang til det danske samfund uden at skulle søge asyl.

Og Mattias Tesfaye forventer, at der kommer "markant" flere ukrainske flygtninge til Danmark, end de 20.000 pladser, der lige nu er i asylsystemet i landets kommuner.

Se video med Mattias Tesfaye fra dagens pressemøde:

Stor opgave for kommunerne

De flygtninge, der kommer til Danmark, skal søge om opholdstilladelse efter den nye særlov. Og her til morgen er antallet, der har søgt, stort.

- Cirka 5.000 ukrainere har bestilt opholdstilladelse efter ny særlov, siger Mattias Tesfaye, der forventer, at der hurtigt vil komme 10.000 ansøgninger.

- Det tror jeg aldrig nogensinde, vi har prøvet før. Det økonomiske udfordringer med at håndtere den her humanitære katastrofe kan vise sig at blive meget omfattende, siger han.

Ministeren tilføjer, at han forventer, at give første opholdstilladelser til ukrainere i weekenden.

Kommerne står for at fordele ukrainerne, når de kommer til Danmark. Senest fire dage efter, at de har fået opholdstilladelse, skal kommunerne tage ansvaret for dem.

Og kommunerne vil strække sig langt for at få dem bosat dér, hvor de ønsker, hvis der er en tilknytning i forvejen, siger ministeren.

Der vil dog blive lavet en særskilt og jævn fordeling af ukrainerne, så enkelte kommuner ikke overbebyrdes.

Vil ikke hæve klasseloftet

Selvom også flere børn vil få nye, ukrainske flygtninge som klassekammerater den næste tid, så vil børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ikke sætte klasseloftet i spil, siger hun på pressemødet.

Lige nu er loftet 28 elever i klasserne.

- I grove træk er der 25.000 klasser i Danmark, og gennemsnittet er 21 elever. Så der er meget langt igen, før vi skal diskutere klasseloftet, siger hun.

Kommunerne skal nu til at tage stilling til, om det er bedst at oprette selvstændige modtagerklasser for ukrainerne, eller om der kan komme ekstra børn i nogle af klasserne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke hæve klasseloftet på 28 elever. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

- Vi bliver nødt til at have en snak om, at et antal ekstra børn per klasse vil betyde ekstra sprogstøtte og have en betydning for klassen i det hele taget. Og det er vi i gang med at håndtere, siger hun og tilføjer, at der ikke vil være muligt at tilbyde tolke i skolerne fra dag ét, da der ikke er nok.

Heller ikke pasningsgarantien vil blive sat i bero, siger ministeren, men omvendt lægger særloven op til, at kommunerne ikke blive straffet økonomisk, hvis de afviger fra pasningsgarantien i op til to måneder.

Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer både forældre og børn til at tage godt imod de ukrainske børn, der har oplevet krig i deres land.

- Venner er den bedste kur imod dem (oplevelserne), også selv om de ikke taler dansk, siger hun.