Regeringen har præsenteret reformpakke om arbejdskraft – men der er ikke flertal for det hele

Bag den politiske aftale står De Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Kristendemokraterne. De borgerlige partier præsenterer deres eget bud mandag.

Finansminister Nicolai Wammen har netop afholdt et såkaldt "doorstep" - altså et slags pressemøde - om den reformaftale, der efter en dags forhandlinger er blevet indgået. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

De sidste mange timer har regeringen siddet ved forhandlingsbordet med flere af Folketingets partier for at blive enige en aftale om en reform, der skal løse problemerne med mangel på arbejdskraft.

Fredag aften er der faldet en aftale på plads mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

Aftalen vil med dens initiativer øge beskæftigelsen med 12.000 personer, lyder det fra Finansministeriet.

- Jeg er meget glad for på regeringens vegne at kunne sige, at vi har lavet to aftaler, indleder finansminister Nicolai Wammen, der næsten har mistet stemmen.

Partierne er blandt andet blevet enige om at styrke dagpengesatsen for dem, der har været på arbejdsmarkedet i flere år, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kalder det for "det væsentligste løft i vores dagpenge for folk, der har været på arbejdsmarkedet længe".

Flere partier har forladt forhandlingerne

Omvendt vil dagpengesatsen med den nye aftale blive sænket for de nyuddannede, og tidligere i dag valgte Enhedslisten at forlade forhandlingerne, fordi partiet ikke ville gå med til en sådan forringelse af dagpengene.

Samtidig stod det klart, at de borgerlige partier heller ikke kunne få de økonomiske reformer, herunder skattelettelser, som de krævede, og derudover kunne de ikke acceptere, at dagpengene blev forhøjet med et par tusinde kroner om måneden i de første tre måneder efter ledighed. Derfor gik de også.

Finansminister Nicolai Wammen var en af dem, der tonede frem for at fremlægge aftalen fredag aften:

De Radikales Sofie Carsten Nielsen kunne godt have ønsket, at der havde været flere med i aftalen, så man kunne have nået endnu mere.

- Jeg er ærgerlig over, at det ikke er et endnu bredere forlig, siger hun.

Partierne er desuden blevet enige om, at 1,2 milliarder kroner skal gå til at lette bundfradraget for dem i arbejde. Beløbet er seks gange højere end det beløb, som regeringen lagde ud med i sensommerens udspil.

DF støtter ikke nedsættelsen af beløbsgrænsen

Med aftalen vil det også blive muligt for folkepensionister at tage job uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og tillæg.

Partierne har dog ikke kunnet blive enige om det meget omtalte delelement, nemlig nedsættelsen af beløbsgrænsen, som altså går på, hvor meget en person skal have i løn for at få lov til at komme og arbejde i Danmark. Det skyldes, at Dansk Folkeparti ikke vil støtte op om det.

I dag er beløbsgrænsen på 448.000 kroner, hvilket betyder, at en arbejdsgiver i dag skal tilbyde en årsløn på mindst 448.000 kroner for at hente arbejdskraft uden for EU. Ønsket, der dog ikke er flertal for, lød på at sænke grænsen til 375.000 årligt.

Borgerlige partier med kritik på eget pressemøde kort efter

De borgerlige partier vil ikke være med i dagens aftale, og derfor afholdt de deres eget presssemøde kort efter, at fredagens reformaftale var blevet præsenteres af blandt andet regeringen.

- Vi kan desværre konstatere, at der i dag er lavet en aftale, som vi ikke er en del af.

- For Venstre har det været afgørende, at det kan betale sig at arbejde. At kassemedarbejderen ikke oplever, at den, man ekspederer, får en højere udbetaling end en selv, siger Troels Lund Poulsen om modstanden mod regeringens nye reformpakke.

I stedet vil de borgerlige partier på mandag præsentere deres eget forslag, som de i stedet håber, der er opbakning til.