Hjemløse, misbrugere og andre udsatte borgere får fra i dag mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året helt skattefrit og uden at blive trukket i offentlige ydelser.

Det nye sociale frikort var en del af det regeringsgrundlag, som blev indgået mellem Venstre, De konservative og Liberal alliance i 2016. Og nu skal det køre som en forsøgsordning over de næste to år. Økonomi og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-bille(LA) ser det som en stor socialpolitisk gevinst og uddyber:

- Jeg tror, det er vigtigt for alle mennesker at kunne stå op til noget om morgenen, at kunne være med til at give et bidrag til ens eget liv og det lokale miljø man bor i.

Det sociale frikort skal give dem mulighed for at få en lille fod ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Tanken bag det sociale frikort er at borgere med særlige problemer, der har lyst til at arbejde, ikke skal bøvle med skat og modregning af ydelser. Det skal være nemt og ubureaukratisk.

- Det skal være enkelt. Man skal kunne få pengene med det samme, når man har udført arbejdet, så vi sikrer os, at de ikke skal gå at vente på pengene, så nogen kan tænke ’ej, så gider jeg ikke alligevel’, siger ministeren

Et vigtigt skridt

I organisationen Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere på gaden, ser man det som et vigtigt skridt i den rigtige retning.

- Det kommer til at betyde, at de kan tage hånd om egen tilværelse, når de er sultne og ikke har nogen penge eller er blevet sanktioneret på kontanthjælpen. Så kan de tage et job her og nu. Det de kan overkomme, og så kan de købe mad, medicin eller hvad de nu har brug for, siger Nanna Gotfredsen, der er leder af gadejuristen.

I flere år har de efterspurgt en model, hvor udsatte borgere kan få en lille fod en på arbejdsmarkedet.

- De sukker efter meningsfuld tilværelse. De sukker efter at kunne bidrage og kunne være en del af samfundet, siger Nanna Gotfredsen.