Regeringen kaster milliarder efter billige boliger til sygeplejersker, sosu'er og studerende

Regeringen har præsenteret sit boligudspil, der frem mod 2035 skal sikre 22.000 nye almene boliger.

22.000 ekstra almene boliger. 4.000 studieboliger. 2.900 ekstra billige boliger til socialt udsatte.

Det er nogle af målene i regeringens boligudspil, som i dag blev præsenteret på et pressemøde af indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Det her kræver lovændringer, og det kræver penge, sagde Kaare Dybvad Bek.

For at finansiere byggeriet foreslår regeringen at etablere en ny fond, der frem mod 2035 får tilført 10 milliarder kroner fra Nybyggerifonden.

Og det er et meget ambitiøst udspil, regeringen i dag præsenterede, siger Curt Liliegreen, der er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

- Der er virkelig tale om en betydelig volumen i de midler, man tilfører fra Nybyggerifonden. Det grænser til, at man kan kalde det historisk. Og det er nok større end det, man havde forventet fra de andre politiske partiers side.

Regeringen vil derudover også undersøge, om der kan etableres nye almene boliger på en lang række konkrete steder i København som Skjolds Plads på Nørrebro, Bispebjerg og i fristaden Christiania.

- Adgangsbilletten til at kunne bosætte sig i København eller på Frederiksberg er blevet for dyr for de fleste. Danskere med mellem- og lavindkomster såsom politibetjenten, SOSU’en og pædagogen, der alle løser vigtige opgaver i velfærdssamfundet, kan have svært ved at bosætte sig i de store byer, står der blandt andet i udspillet.

Her er stederne i København, hvor regeringen vil undersøge, om der kan bygges almene boliger. (© Indenrigs- og Boligministeriet)

33 procent almene boliger

Det er langt fra en ny problemstilling, at der mangler boliger, der er til at betale, i de større byer.

Især i København har flere regeringer og overborgmestre forsøgt at bygge nok boliger, så man kunne følge med efterspørgslen.

En af udfordringer har blandt andet været at effektuere kravet om, at 25 procent af boligarealet i nybyggerier skulle være almene.

Og så er det mildest talt dyrt at bygge nye almene boliger i København, hvilket i sidste ende gør dem for dyre at bo i, forklarer Curt Liliegreen.

- De koster omkring 1.200 kroner per kvadratmeter i årlig husleje, og det er for meget. Derfor er der brug for særlige tiltag og knapper at dreje på. Her bruger man pengene ved at dække de merudgifter, der er ved at bygge i de store byer, men også ved at målrette byggeindsatsen på mindre og mere betalbare boliger.

Hvis regeringen finder et flertal i Folketinget til sit udspil, og der dermed følger 10 milliarder kroner med, så mener Curt Lilliegreen godt, at man kan kalde målsætningen realistisk.

- Det er selvfølgeligt aldrig let at bygge titusinder af boliger midt i en storby. Forskellen i forhold til tidligere forsøg er, at her har vi altså en stor pose penge, der er bundet fast i halen på forslaget, fortæller han.

Udbud og efterspørgsel

Hans Skifter Andersen, der er adjungeret professor ved Aalborg Universitet, har fuldt by- og boligudviklingen tæt i de seneste mange årtier.

Han kalder regeringens målsætning god, men om den er realistisk er ifølge ham svært at sige.

Ifølge ham stammer problemet med manglen på billige boliger fra 1990'erne, hvor man for alvor begyndte at se vækst i storbyerne.

Det skyldes til dels, at det er her uddannelsesstederne findes, men også at de unge begyndte at blive hængende i stedet for at flytte ud af de store byer.

- København er blevet en meget mere attraktiv by. I gamle dage var det et sted, man flyttede væk fra, når man fik børn. Nu er der flere børnefamilier, der bliver inde i byerne. Derfor har vi fået den vækst i de store byer. Det handler i bund og grund om udbud og efterspørgsel, siger Hans Skifter Andersen.

Ifølge Curt Lilliegreen er der også især brug for betalbare boliger som almene boliger i de store byer, fordi der her bor mange singler.

- De er hårdere ramt, fordi når man kun har én indkomst, så er det svært at få plads på boligmarkedet i forhold til et par med to indkomster. Singler med lavindkomst eller på kontanthjælp bor typisk i almene boliger, siger han.

Private udlejningsboliger

I stedet for at se på almene boliger, så mener Hans Skifter Andersen, at det havde givet mere mening at se på de private udlejningsboliger, som der tidligere også har været meget diskussion om.

Der er nemlig langt flere, der bor i private udlejningsboliger og andelsboliger end ejerboliger i de store byer.

- Det er sådan set der, man skulle forsøge at bremse stigningen i pris og husleje, siger Hans Skifter Andersen.

Ifølge ham er problemet den meget omtalte paragraf i boliglovgivningen, der betyder, at når der er nogen, som flytter, så kan man bruge et relativt lille beløb på at sætte boligen i stand, for derefter at kunne hæve huslejen betydeligt.

- Man skulle stoppe paragraffen. Der er ingen grund til den. Man kan sagtens sætte boligmassen i stand med andre regler. Det kan ændre noget af situationen i København.

Den helt store grund til de store prisstigninger i de store byer skal dog findes i finansieringsmulighederne. Hans Skifter Andersen mener, at man for længst burde have have reguleret finansieringsvilkårene og beskatningen.

Et indgreb som regeringen for nylig har afvist at udføre.

- Man er bange for, at man får en situation som efter finanskrisen, hvor priserne lige pludseligt faldt. På lang sigt er det dog en god ting, at priserne falder, fordi de simpelthen er alt for høje, siger Hans Skifter Andersen.

Facebook
Twitter