Regeringen klar med hjælpepakke til tørkeramt landbrug

Landmændene får hjælp til selvhjælp af regeringens hjælpepakke.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer vurderer, at sommerens tørke kommer til at koste landbruget hele 6,4 milliarder kroner. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Dansk landbrug er hårdt trængt som følge af den langvarige tørkeperiode, der ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer kan koste branchen 6,4 milliarder kroner.

I en håndsrækning til landbruget kommer regeringen derfor nu med en hjælpepakke med en række initiativer.

FAKTA Landbrugets tørketab
  • Det er landbrugets rådgivningscenter Seges, der har regnet sig frem til, at tørken vil koste landbruget 6,4 milliarder kroner.
  • Der er tale om et estimat, som er fundet ved at holde det forventede udbytte for i år op mod et år med normaludbytte og normalpriser.
  • Indtjeningsprognoserne for landbruget kommer først senere på året, og det er derfor stadig uklart, hvad tørken i sidste ende vil koste landbruget.
  • Der vil desuden være store forskelle for den enkelte landmand.

Pakken skal blandt andet sikre, at landmændene kan skaffe tilstrækkeligt med foder til deres dyr, og der bliver mere fleksibilitet i forhold til såningen af de såkaldte efterafgrøder.

- Det her handler om endnu en omgang af det, som vi kan kalde hjælp til selvhjælp, for landbruget står altså i den mest alvorlige situation i de seneste 100 år, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Minister: Frist for efterafgrøder giver ikke mening

Det er anden gang denne sommer, at politikerne kommer landbruget til undsætning. I juli blev der også lempet på en række regler for blandt andet at hjælpe de økologiske landbrug.

Med den nye hjælpepakke udskydes fristen for, hvornår landmændene skal have etableret de såkaldte efterafgrøder, der er med til at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Hjælpepakkens regelændringer

Landmændene får mulighed for at høste MFO-græsefterafgrøder.

Fristen for etablering af alle typer af efterafgrøder bliver forlænget fra den 20. til den 3. september 2018.

Alle landmænd får mulighed for at udså rug i græsudlæg og græsefterafgrøder.

Ammoniakbehandling af halm tillades indtil den 31. december 2018, hvilket kan bidrage til at sikre grovfoderforsyningen til malkekvæg. Der fastsættes samtidigt afstandskrav til visse naturområder.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.

Den oprindelige frist lød på d. 20. august, men landmændene har nu frem til foreløbigt 3. september til at få dem sået. Det giver nemlig ikke mening at plante efterafgrøderne, når der er så tørt.

- Hvis du går ud og spreder din såsæd på marken og prøver at plante efterafgrøder, så kan du råbe og skrige og slå på tromme, men der kommer altså ikke noget op af jorden. Det svarer lidt til at kaste korn på køkkengulvet og så stille dig med armene over kors og vente på, at de begynder at spire. Det gør de altså ikke, siger Jakob Ellemann.

For at kunne sikre foder til dyrene får landmændene også lov til at så rug i de græsudlæg og græsefterafgrøder, som skal bidrage til at formindske kvælstofudvaskningen.

Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan udsåningen af rug bidrage til at mindske kvælstofudledningen, fordi rugen lettere kan spire under tørre forhold. Og derudover er det med til at sikre foder til dyrene.

Krisemøde senere i dag

Jakob Ellemann vil senere i dag præsentere hjælpepakken for landbruget.

Det sker på et krisemøde på Axelborg, som Landbrug & Fødevarer har indkaldt til omkring tørkesituationen.

Foruden et ønske om at få forlænget fristen for etableringen af efterafgrøderne, så har landbruget også peget på, at betalingen af grundskyld kunne udskydes for at hjælpe landmændene. Derudover har de også efterspurgt en forlænget betalingsfrist for moms.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at situationen følges tæt, og at der arbejdes på flere tiltag, der skal komme det tørkeramte landbrug til hjælp.

Jakob Ellemann afviser heller ikke, at det kan komme på tale med økonomisk hjælp.

- Når nu tabene begynder at blive gjort op, og vi får et bedre overblik over, hvordan katastrofens omfang ser ud - for det er jo en katastrofe for dansk landbrug - så kan det godt være, at vi skal til at kigge på om det kræver en økonomisk bistand, siger han.