Forsvarsminister Trine Bramsen (S) sætter gang i arbejdet for styrke det danske forsvar.

Hun har en klar ambition om at skrue op for Forsvarets budget, og nu vil hun have konkrete svar på, hvordan det kan lade sig gøre.

- I næste forlig kommer vi til at se frem mod de her to procent. Skal vi opfylde det, så bliver vi nødt til at arbejde allerede nu, siger Trine Bramsen.

En ny arbejdsgruppe skal finde ud af, hvordan Danmark kan komme tættere på Natos målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvaret. I dag er det cirka halvanden procent af den samlede værdi, vi producerer i Danmark, der går til for eksempel soldater, kampfly og fregatter.

Udmeldingen kommer, kort tid før Trine Bramsen her i starten af december skal til Nato-møde i London sammen med de andre medlemslandes regeringsledere og forsvarsministre.

Især USA's præsident, Donald Trump, har længe kritiseret forsvarssamarbejdets europæiske parter for ikke at bidrage i den størrelsesorden, der er aftalt.

- Vi sender et signal til de andre Nato-lande om, at vi i Danmark tager vores ansvar meget seriøst: Vi er villige til at stille op, når det gælder, og vi er også villige til at bruge flere penge, forklarer Trine Bramsen.

Mere, flere og bedre

Hvis Danmark skal leve op til den såkaldte Wales-erklæring, hvori Nato-landene har lovet at sætte to procent af deres bnp af til forsvar, skal der skæres andre steder for at finde 17 milliarder kroner til forsvaret.

Det er ikke realistisk, mener Trine Bramsen. Men vi er nødt til at bruge flere penge på vores forsvar, når verden udvikler sig, som den gør, vurderer hun.

- Jeg ser desværre ikke et forsvar, der bliver mindre. Tværtimod.

- For at kunne modstå truslerne bliver vi nødt til at gøre vores forsvar mere robust, og det kræver, at vi allerede nu begynder at kigge på, hvordan vi kan arbejde frem mod Wales-erklæringen, siger forsvarsministeren.

Det er dét, arbejdsgruppen skal gøre, og så skal de politiske partier, der med forsvarsforliget sætter rammerne for forsvaret, drøfte, præcis hvor meget procentsatsen skal skrues op.

- Det handler både om at investere i nye kapaciteter, det handler om at bruge en større del af vores bnp, og så handler det om, hvor mange soldater, vi sender ud i verden, siger Trine Bramsen.

Sort bælte i syltekrukker

Arbejdsgruppen imponerer imidlertid ikke Kartsen Lauritzen, der er forsvarsordfører for Venstre.

- Jeg ville blive gladere, hvis der var noget konkret handling eller nogle penge bag ordene, siger han.

Målsætningen bifalder han, men mon ikke, der allerede sidder folk i Forsvarsministeriet, der kan finde ud af, hvordan den nås, spørger han retorisk.

- Den her regering har det sorte bælte i at nedsætte arbejdsgrupper - at udskyde tingene med forventninger om, at problemerne så går væk, siger Karsten Lauritzen.

I Dansk Folkeparti tager forsvarsordfører Bent Bøgsted dog godt imod den nye arbejdsgruppe.

- Det er udmærket at undersøge, om vi kan komme tættere på de to procent, for vi ser gerne, at Forsvaret i det hele taget bliver styrket.

'Det er et absolut maksimum'

Med det seneste forsvarsforlig fra 2018 blev Forsvarets årlige bevilling hævet med 20 procent, da politikerne lagde knap fem milliarder kroner oveni forsvarsbudgettet. Det gælder frem til 2023.

De Radikales forsvarsordfører, Martin Lidegaard, ser ikke for sig, at der bliver sat flere penge af til Forsvaret.

- Det står ikke på vores dagsorden, at vi skal højere end de 1,5 procent. Det er et absolut maksimum, siger han.

Han henviser til, at Tyskland har lagt sig fast på et bidrag i samme skala. Samtidig erkender han dog, at lille Danmark er nødt til at forholde sig til nye trusler og et USA, der ikke engagerer sig i samme omfang, som vi har været vant til.

- I den forstand giver det god mening allerede nu at tænke over fremtiden, for verden ændrer sig dramatisk lige nu, siger han.

Især håber Martin Lidegaard, at arbejdsgruppen kan kaste et klarere lys over, hvordan forsvarsudgifterne opgøres på tværs af Nato-landene - med andre ord, hvad der tæller med på vejen mod de to procent.