Regeringen lægger op til besparelser på 290 millioner kroner på uddannelse

Socialdemokraterne anklages for løftebrud. Garanterede før valget, at besparelser ikke kom.

Regeringen vil skære 290 millioner kroner på en række universitetsuddannelser. (Arkivfoto) (Foto: Dennis Lehmann © Scanpix)

Regeringen begår løftebrud og lægger op til massive besparelser på uddannelser på 290 millioner kroner.

Sådan lyder det både fra regeringens egne støttepartier og Dansk Magisterforening.

- Når man samlet set kigger på de løfter, som regeringen gav i valgkampen og sammenligner med det, de rent faktisk fremlægger i finansloven, kan man tale om, at de har lavet nogle uddannelsesløfter, som de ikke kan holde. Derfor mener jeg også, det er et løftebrud, siger SF uddannelsesordfører, Jacob Mark.

Sagen handler om et såkaldt taxameterløft. Det er penge, som humanistiske og samfundvidenskabelige uddannelser har fået siden 2010. Her viste en rapport, at netop de udannelser var underfinansierede i forhold til andre. Derfor har de siden fået ekstra penge hvert år.

Men i regeringens udspil til en ny finanslov er pengene ikke med. Regeringens egne tal viser, at der er tale om en besparelse på 290 millioner kroner.

Forpligtede sig før valget

Få dage før valget var socialdemokraten Mattias Tesfaye ellers helt klar i spyttet. Til Altinget.dk sagde han om taxameterløftet:

- Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge penge på.

Nu sidder Socialdemokraterne på magten og er vendt 180 grader. Pengene er forsvundet fra finansloven.

Dansk Magisterforening repræsenterer de ansatte på universiteterne. Formand Camilla Gregersen er mildest talt forbløffet over, at regeringen er vendt på en tallerken.

- Det er et løftebrud, når man lover at sikre uddannelserne den økonomi, som de har behov for, og så har glemt det, når finansloven skal præsenteres. Det går simpelthen ikke.

- Det vil betyde fyringsrunder på universiteterne, og for de studerende vil det betyde færre undervisningstimer. Det vil betyde, at de kommer ud med en dårligere uddannelse.

Nu var det her jo et løft. Kan man ikke bare sige, at man bringer tilstanden tilbage til det normale?

- De ekstra penge kom på baggrund af en rapport, som ministeriet fik lavet tilbage i 2009. Den viste, at lige præcis de her uddannelser, var exceptionelt underfinansierede. Det gjorde, at man var nødt til at give uddannelserne en håndrækning, siger hun.

Samme toner lyder fra Sofie Carsten Nielsen, politisk ordfører for De Radikale. Hun peger på, at regeringens videreførelse af taxameterbesparelserne vil ramme de uddannelser, som gennem flere år har været hårdt ramt af de årlige uddannelsesbesparelser i form af omprioriteringsbidraget.

- Jeg synes, der er meget lidt retning på regeringens uddannelsespolitik. Der er mange flotte ord, men der bliver ikke rigtigt leveret. Hvis uddannelserne skal i gang med massive fyringer og nedskæringer her til januar, så får vi nogle meget ringere uddannelser, og vi har altså brug for det modsatte, siger Sofie Carsten Nielsen.

Kommer med i forhandlinger

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Hun henviser i stedet til partiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær. Han siger, at det nu må indgå i forhandlingerne om en ny finanslov. Her er der afsat 2,1 milliarder kroner til alle de krav, som de partier, der står bag regeringen, møder op med.

- Det har været et midlertidigt løft, man har haft. Vi har overtaget en regning fra den tidligere regering, og nu lægger vi op til, at man kan tage det i drøftelserne ved de videre forhandlinger.

I sagde klokkeklart til vælgerne før valget, at I ville videreføre det her, hvis I vandt?

- Ja, og det er en mulighed, at vi ender med at gøre det i finansloven. Det, vi har sagt nu, er, at det kan tages med ind til bordet sammen med andre ønsker, og så drøfter vi det i fællesskab alle fire partier.

Synes du, det skal videreføres?

- Det er op til en drøftelse med de andre partier om, hvad det er vigtigst at prioritere.

Men hvad med jer som parti. Hvad mener I? I sagde før valget, at det skulle videreføres. Hvad mener I nu?

- Vi er der, hvor vi klar til at se på at videreføre det, men det kommer an på en drøftelse med de andre partier.

Hvad siger I til, at SF kalder det efter løftebrud?

- Det må stå for SF’s egen regning.

Men det er vel et løftebrud, når I siger før valget, at I vil videreføre det her, og så fremlægger i en finanslov, hvor I ikke viderefører det?

- Døren står stadig åben for, at det her bliver videreført. Vi lægger så op til, at hvis det skal videreføres, skal det ske efter en drøftelse med de tre andre partier, siger Kasper Sand Kjær.

Opdateret: Takster i faktaboksen er rettet.