Regeringen laver ny analyse af kontanthjælpsloftet efter kritik for at overdrive effekten

Får kontanthjælpsloftet flere i arbejde? Det skal en ny analyse svare på, efter den første analyse blev kritiseret for at være forkert.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil lave en ny analyse af kontanthjælpsloftet, efter at en analyse fra februar er blevet kritiseret. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

"Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen virker", lød overskriften på en pressemeddelelse, som Beskæftigelsesministeriet udsendte den 28. februar, hvori beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glædede sig over, at reglerne havde været med til at få flere i job eller uddannelse.

Men små to uger efter kunne DR's Detektor berette, at ministeriet i analysen havde brugt en regnemetode, som ministeriet selv skriver, at man ikke kan bruge.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Venstre-regeringen indgik i 2015 en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel, også kaldet "JobReform I", som trådte i kraft 1. oktober 2016.

Kontanthjælpsloftet sætter et loft for, hvor meget man som kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser.

225-timersreglen betyder, at alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, der kan arbejde, skal have mindst 225 timers ordinært, ustøttet arbejde i løbet af et år for ikke at blive skåret i ydelserne.

Og nu meddeler Finansministeriet i en ny kort pressemeddelelse, at man vil lave en ny effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, "fordi der fra flere sider er rejst kritik" af metoden i analysen fra februar.

- Vi har gennemført mange reformer på beskæftigelsesområdet, som har styrket dansk økonomi. Det er vigtigt, at vi finder den præcise virkning af tiltagene, så vi løbende kan vurdere, om vi skal skrue op eller ned, udtaler finansminister Kristian Jensen (V) i pressemeddelelsen.

Samme sted fastholder Troels Lund Poulsen, at regeringen med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har sikret, at "man altid har mere økonomisk ud af at arbejde end være på kontanthjælp":

- Det er samtidig afgørende, at vi som politikere følger op på det, vi har besluttet, og hvordan det virker. Der er rejst tvivl om den tidligere effektanalyse af JobReform1, og derfor laver vi nu en ny analyse.

Lige siden de fire borgerlige partier indførte kontanthjælpsloftet i 2016, har det været et stort stridspunkt på Christiansborg, om loftet rent faktisk får flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Kritik fra flere sider af regnemodel

Tilbage i februar konkluderede Beskæftigelsesministeriet, at knap 600 såkaldte fuldtidspersoner var kommet i job eller uddannelse på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Konklusionen byggede på, at den gennemsnitlige tid på kontanthjælp var faldet fra et år og knap seks dage til et år og cirka to dage, så tiden på kontanthjælp altså i gennemsnit var blevet forkortet med 3,4 dage.

Det svarede ifølge ministeriets beregning til, at 190 fuldtidspersoner var kommet i job eller i uddannelse. Men i analysen så ministeriet kun på cirka en tredjedel af alle kontanthjælpsmodtagere, og når effekten derfra blev overført til resten af kontanthjælpsmodtagerne, fik man de 600 fuldtidspersoner.

Det regnestykke kan man ikke lave, for der er stor forskel på den gruppe, ministeriet har undersøgt, og resten af kontanthjælpsmodtagerne, lød kritikken fra flere sider - blandt andre fra Anders Bruun Jonassen, der forsker i kontanthjælp i Rockwool Fonden:

- Man har ganget de 190 op til et tal, der er cirka tre gange højere. Det kan man måske, hvis man har en forventning om, at de personer, der ikke er med i undersøgelsen, bliver ramt og reagerer på samme måde.

- Problemet er, at den gruppe netop ikke er med, fordi de ikke bliver ramt på samme måde, og man ikke forventer, at de vil reagere på samme måde, sagde Anders Bruun Jonassen i marts til Detektor.

Liberal tænketank: Analysen er forkert

Troels Lund Poulsen fastholdt i et skriftligt svar til Detektor i marts, at analysen var lavet "efter højeste videnskabelige standarder", og at man kunne "fastslå med sikkerhed, at reglerne har en effekt".

I april istemte den liberale tænketank Cepos sig så kritikken."Beskæftigelsesministeriet fejlfortolker sine egne resultater og laver fejl i beregningerne", konkluderede cheføkonom Mads Lundby Hansen i et notat med overskriften ”Beskæftigelsesministeriets analyse er forkert”.

Hans kritik gik blandt andet på, at ministeriet i sin analyse medtog kontanthjælpsforløb tilbage fra 2012, selv om kontanthjælpsloftet først blev indført i 2016.

Efterfølgende inviterede Troels Lund Poulsen den liberale cheføkonom til et møde i ministeriet for at gennemgå analysen. Og nu har beskæftigelsesministeren altså sammen med Finansministeriet besluttet at lave en ny analyse.

Den nye effektanalyse forventes offentliggjort til efteråret.