Regeringen: Mindre topstyring og færre regler skal sikre milliarder til den offentlige sektor

Regeringens nye reform skal afbureaukratisere for fire milliarder kroner.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) fremlagde idag regeringens afbureaukratiseringsreform, der skal luge ud i den offentlige sektors overføldige regler. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Efter halvandet års arbejde og flere forsinkelser undervejs kunne VLAK-regeringen i dag præsentere det første - ud af i alt seks - delementer i regeringens såkaldte sammenhængsreform.

Under overskriften ”Færre regler og mindre bureaukrati” vil regeringen gøre den offentlige sektor mindre bureaukratisk og samlet set fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for 4 milliarder kroner fra 2019 til 2022.

- Der er for mange situationer, hvor borgerne bliver klemt fordi systemerne ikke hænger sammen. Vi vil tage et opgør med de meningsløse skemaer og den rigide kontrol, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med dagens fremlæggelse.

Der er for mange situationer, hvor borgerne bliver klemt fordi systemerne ikke hænger sammen.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

Mindre topstyring

Det er regeringens minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), som har stået i spidsen for arbejdet med afbureaukratiseringsreformen.

Og ifølge hende skal udlugningen af overflødige regler i den offentlige sektor sikres ved at sætte ind på fire overordnede temaer.

For det første vil skal der være mere tillid til selve opgaveløsningen for de offentligansatte.

- Regeringen vil igangsætte et forsøg med friinstitutioner i alle landets 98 kommuner, så medarbejdere på plejehjem, sociale botilbud, ungdomsuddannelser og folkeskoler kan fritages fra statslige kommunale regler og dermed arbejde inden for friere rammer, siger Sophie Løhde.

Det vil ifølge regeringen resultere i, at enkelte institutioner får mere frihed til at løse deres kerneopgaver.

Som led i regeringens ambition om at sikre mindre topstyring skal der samtidig gives større frihedsgrader til de frie grundskoler, og så skal der skabes mere fleksible regler for udbud af ungdomsuddannelser, så flere aktører kan udbyde erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.

Færre og større offentlige puljer

Ifølge innovationsministeren er antallet af små nichepuljer i det offentlige alt for højt. Det kræver unødvendig meget tid og energi fra medarbejderne og derfor skal der fremover oprettes færre, men beløbsmæssigt større puljer mener ministeren.

- Antallet af landets statsligepuljer til kommuner og regioner skal halveres ved udgangen af 2022 og samtidig skal nye puljer være på mindst 10 millioner kroner, siger Sophie Løhde og tilføjer:

- Vi ønsker et opgør med puljetyranniet i den offentlige sektor som i dag optager alt for mange medarbejdere i stat, kommuner og regioner med at udforme, dokumentere, evaluere og ansøge om puljer. Det giver simpelthen ikke mening, at alle landets 98 kommuner bruger deres ressourcer på at jagte de samme få millioner.

Antallet af landets statsligepuljer til kommuner og regioner skal halveres ved udgangen af 2022

Sophie Løhde (V), innovationsminister

Dagens afbureaukratiseringsreform skal ses som led i regeringens overordnede sammenhængsreform, der består af seks delreformer. Alle seks delelementer kommer i mere eller mindre grad til at berøre de omkring 800.000 offentligt ansatte og et endnu større antal borgere.

Færre registreringskrav og færre mål

Selvom præsentationen af afbureaukratiseringsreformen fandt sted i dag, har flere medier i løbet af ugen kunne præsentere dele af reformen.

Blandt andet har det været fremme, at regeringen op baggrund af en underrsøgelse vurderer, at der kan frigives omkring 2000 årsværk på ældreområdet ved at luge ud i antallet af regler og generelt bureaukrati inden for ældreområdet. Derfor er et af reformens helt centrale temaer regelforenkling.

Som konkret eksempel på et sted, hvor regeringen har planer om at forenkle bliver kravet om indberetning af visse hændelser i ældreplejen fremhævet.

- Det skal være muligt for medarbejderne i kommunerne at indberette utilsigtede hændelser af mindre alvorlig karakter samtidig i stedet for omgående og hver for sig. Det frigør tid fra administrative opgaver, som medarbejderne i stedet kan anvende sammen med borgerne, står der Finansministeriet tekst om afbureaukratiseringsreformen.

Som fjerde tema i forbindelse med rækken af afbureaukratiseringsinitiativer vil regeringen reducere antallet af mål i den offentlige sektor.

- Vi har adskillige eksempler på, hvordan offentlige institutioner bliver målt startende med nogle få mål fra den øverste ledelse, der så udvikler sig til at blive op imod 100 mål, når det rammer medarbejderne og lederne ude i virkeligheden.

- Det giver ikke mening, hverken som leder eller medarbejder at stå i en dagligdag, hvor man skal styre ud fra 100 mål, siger Sophie Løhde.

Den offentlige sektor skal derfor styres efter få, men ifølge regeringen klare mål.

Mette F: positivt, men lusket

Socialdemokratiets formand roser regeringen for at ville afbureaukratisere, men kalder samtidig planen for "lusket".

- Super godt at få afskaffet noget af bureaukratiet og kontrollen i den offentlige sektor, det kan bare ikke stå alene, siger Mette Frederiksen og understreger samtidig, at regeringen endnu har til gode at indfri ambitionen.

- Nu må vi se om det holder hele vejen, siger hun.

Ifølge Mette Frederiksen er regeringens ambition om at luge ud i antallet af regler og krav i den offentlige sektor positiv, men der mangler en overordnet prioritering af velfærden, lyder kritikken.

- Hvis regeringen bliver ved med at skære ned på velfærden, så er det her initiativ simpelthen ikke nok. De mange medarbejdere i den offentlige sektor har i dag to problemer, de mangler kollegaer og de løber for stærkt, og derfor skal vi løse begge problemer samtidig, siger Mette Frederiksen.

Foruden dagens afbureaukratiseringsreform består regeringens sammenhængsreform af en ledelses- og kompetencereform, en visitationsreform, en sundhedsreform, en ungereform og en digitaliseringsreform.