Regeringen og Dansk Folkeparti er netop blevet enige om en aftale, der skal gøre det lettere for folk på eksterne ventelister at få en attraktiv almen bolig.

Helt konkret vil partierne sikre, at hver anden almene bolig, der bliver ledig, skal tilbydes personer, som står på den eksterne venteliste.

I dag får de eksterne kun buddet, hvis ingen på den interne venteliste - altså personer som allerede bor i bygningen eller foreningen - takker ja.

- Vi vil gerne ligestille de to lister, sådan så hver anden bolig skal gå til den eksterne venteliste, og hver anden skal gå til den interne venteliste, hvor det i dag er sådan, at hvis der er én på den interne venteliste, så får de altid boligen, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

- Det er jo faktisk sådan, at vi alle sammen betaler til den almene boligsektor – der er både kommunale tilskud og statstilskud - og derfor mener jeg ikke, at det giver mening at gøre så stor forskel på folk og sige, at dem, som i forvejen har en almen bolig, har førsteret til de attraktive boliger, mens de andre pænt må vente.

Aftalen, som nu er sendt i høring, vil også have en anden fordel end at give mere lighed, mener Dansk Folkepartis boligordfører, Merete Dea Larsen.

- Der er også den fordel for kommunerne og boligselskaberne, at de får bedre mulighed for at styre beboersammensætningen i højere grad ved at sikre, at der også kommer ”frisk blod” ind, når der er boliger ledige.

S vil afvente høringssvar

I Socialdemokratiet modtages forslaget med en afventende positivitet.

Boligordfører Kaare Dybvad er helt enig med regeringen og Dansk Folkeparti i, at den almene boligsektor skal være et attraktivt tilbud til en bred gruppe af danskere.

- Men vi vil gerne se, hvilke konsekvenser det har for beboere i den almene sektor, før vi tager endelig stilling til forslaget, forklarer han.

Selv peger han på muligheden for, at folk dropper at flytte ind i mindre attraktive boliger for at "arbejde sig op" i systemet og få adgang til de attraktive boliger.

Kaare Dybvad vil derfor følge nøje med i høringsprocessen for at se, hvordan eksempelvis de almene boligforeninger vurderer forslaget.

- Vi vil gerne se, hvordan det rammer i virkeligheden, så vi ikke får nogle modsatrettede effekter oveni de positive, som der kan være.

BL: Det giver ikke flere boliger

I interesseorganisationen BL (Danmarks Almene Boliger), der repræsenterer omkring 530 almene boligorganisationer, modtages aftalen ikke med megen glæde.

Administrerende direktør Bent Madsen frygter, at det vil være et opgør med fleksibiliteten i systemet, hvilket eksempelvis vil gå ud over særligt de ældre.

- Det er det, som vi kan være bekymret for. At hele den rotation, hvor man får en bedre udnyttelse af boligmassen simpelthen bliver nedsat i de enkelte afdelinger og umuliggør for eksempel, at fru Jensen kan få sig en mere egnet bolig på sine gamle år, siger han.

- Det ville jo være mere logisk, hvis man lavede en analyse, inden man griber til at lave en ændring af tingene, som i virkeligheden formentlig får nogle meget utiltænkte effekter, end partierne har tænkt.

Ole Birk Olesen (LA) siger, at han er villig til at kigge på det, hvis der peges på nogle særlige udfordringer ved aftalen i forbindelse med høringsprocessen.