Regeringen og DF enige: Styrker det nære sundhedsvæsen med 8,5 mia.

Parterne er enige om at styrke den såkaldte nærhedsfond yderligere.

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en sundhedsreform. Arkivfoto (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en reform på sundhedsområdet, hvor de vil nedlægge de fem regionsråd ved udgangen af 2020 og styrke det nære sundhedsvæsen med 8,5 milliarder kroner frem mod 2025.

Det fremgår af parternes aftale, der netop er blevet offentliggjort.

Forhandlingerne har stået på i flere måneder, efter at VLAK-regeringen i januar fremlagde sit sundhedsudspil.

Og den endelige aftale ligner langt hen ad vejen regeringens udspil. Parterne er dog blevet enige om at hæve midlerne i den såkaldte Nærhedsfond og lægge 2,5 milliarder kroner mere i puljen end først planlagt. Den ender derfor med at blive på 8,5 milliarder kroner.

Nærhedsfonden er essentiel i reformen, da den skal være med til at finansiere det nære sundhedsvæsen heriblandt moderne læge- og sundhedshuse frem mod 2025.

De 2,5 milliarder kroner findes på integrationsområdet og i reserverne i finansloven. Til gengæld er man ikke blevet enige om at hæve afgifterne på cigaretter, som Dansk Folkeparti ellers havde foreslået.

Til gengæld har Dansk Folkeparti fået et andet forslag igennem. Fra 2021 kan man nemlig få tilskud til fysioterapi uden, at man har fået henvisning fra egen læge.

Prisen for dette er ifølge aftalen 140 millioner kroner årligt.

DF's formand, Kristian Thulesen Dahl, er glad for aftalen, siger han på et pressemøde.

- For os har tryghed været helt afgørende. Derfor skal der flere penge til. Derfor har vi fået afsat i alt ni milliarder kroner i udspillet nu.

- Med aftalen sikrer vi, at der kommer hurtigere hjælp frem til de, der har brug for det. Samtidig sikre vi større nærhed med sundhedshuse, der kan hjælpe borgerne tæt på deres bopæl, siger han.

Penge til 'flere hænder'

I reformen sættes der også penge af til styrkede patientrettigheder og 'flere hænder'. Derfor løber regningen op på knap ni milliarder kroner over de næste seks år.

Store dele af den resterende del af reformen er allerede kendt fra udspillet.

I og med at regionsrådene skal nedlægges, skal der etableres en ny struktur i sundhedsvæsenet med tre lag. Man indfører et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som skal placeres i Aarhus.

Desuden etablerer man fem sundhedsforvaltninger, der står for driften og har hovedsæde samme sted som de nuværende regioner, ligesom man laver 21 nye sundhedsfællesskaber, der oprettes omkring landets akutsygehuse.

Desuden har man i reformen en klar ambition at komme sygeplejerske-manglen til livs. Derfor skal der mellem 2019-2022 uddannes 2.000 flere sygeplejersker – ligesom man også vil uddanne flere praktiserende læger.

Hvis planerne skal realiseres, kræver det højst sandsynligt, at blå blok vinder valget. Der har nemlig været stor skepsis i oppositionen mod blandt andet planerne om at nedlægge regionsrådene.

Flere af de andre partier i Folketinget var også inviteret til forhandlingerne. Det var dog kun Alternativet, som blev siddende ved bordet igennem længere tid. De forlod dog forhandlingerne i begyndelsen af denne måned, hvor partileder Uffe Elbæk opfordrede regeringen til at udskyde aftalen efter folketingsvalget.

- I den bedste af alle verdener, skulle vi skubbe de her forhandlinger til efter et folketingsvalg. Så skulle man gå efter at få et bredt politisk flertal bag en sundhedsreform, og inden i den kunne man sagtens diskutere, om regionsrådene skal have den størrelse, de har i dag, sagde Uffe Elbæk til DR.

To delaftaler allerede indgået

Den endelige aftale kommer, efter at partierne de seneste dage har underskrevet to delaftaler. I søndags blev de enige om en jordforureningsaftale, hvor de afsatte 600 millioner kroner over 10 år til at få bugt med de såkaldte generationsforureninger – heriblandt forureninger ved kemikalievirksomheden Cheminova og ved Grindstedværket.

Ansvaret for at bekæmpe forureningerne overgår samtidigt fra regionerne til staten. 500 millioner kroner af midlerne afhænger af effektiviseringer, som regeringen mener, der kommer, når ansvaret overgår til staten.

I går aftalte regeringen og Dansk Folkeparti så, at man skyder spørgsmålet om, hvem der skal have ansvaret for de specialiserede på socialområdet til hjørne.

Derfor vil de lave en undersøgelse af, hvem der skal have ansvaret for blandt andet specialsyede tilbud på blandt andet handicapområdet. Undersøgelsen skal være færdig til august. Det var i første omgang planen, at ansvaret skulle gå fra regionerne til kommunen. Men efter massiv kritik blev de enige om at kulegrave området.

Facebook
Twitter