Regeringen og S vil begrænse antallet af udenlandske studerende i Danmark

Udenlandske studerende er overrepræsenterede på engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionsbacheloruddannelser.

På engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne i Danmark er op mod fem ud af seks studerende udlændinge. (Foto: Simon Skipper © Scanpix)

Op mod fem ud af seks studerende på engelsksprogede uddannelser på landets erhvervsakademier er udlændinge, viser de seneste optagelsestal.

Og frygten hos både Socialdemokraterne og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er, at danske skatteborgere betaler SU og en uddannelse for udlændinge fra andre EU-lande, der rejser hjem igen, når de har fået deres eksamensbevis.

Flere end 2.000 EU-borgere er blevet optaget på en uddannelse på et af de danske erhvervsakademier i år, mens det tal er flere end 1.000 på professionsuddannelserne.

Det tal er for højt. Derfor er Socialdemokraterne klar til at se på, hvordan man kan begrænse adgangen af udenlandske studerende på især de korte videregående uddannelser.

Det siger Kaare Dybvad (S), medlem af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg.

- Når det kun er en ud af seks, der starter på en uddannelse, der er dansker, så skal vi overveje, om vi bruger vores penge rigtigt. Vi har altså et system, hvor fem ud af seks, der starter på en uddannelse, er udlændinge, og langt de fleste tager hjem igen bagefter, siger Kaare Dybvad og sætter spørgsmålstegn ved antallet af engelsksprogede uddannelsespladser:

- Vi må overveje, om vi skal blive ved med at have tusindvis af uddannelsespladser i den sektor.

S: Kan skære flere steder

Ifølge Kaare Dybvad er Socialdemokraterne klar til at tage flere skridt for at undgå, at statskassen betaler hundrede af millioner for at uddanne udenlandske unge, uden at de kommer til at spæde i kassen senere ved at komme ud på det danske arbejdsmarked.

Socialdemokraterne er åbne for at skære i uddannelsespladserne på de engelsksprogede uddannelser, hvor antallet af udenlandske studerende er højt. Det kan også komme på tale at ramme uddannelsesinstitutionerne på økonomien ved at skære i taxameterpengene på de enkelte uddannelser.

- Her til efteråret skal vi jo se på, hvordan taxameterpengene skal fordeles. Der må vi jo se på, at hvis man har en masse udenlandske studerende gående, som tager hjem igen bagefter, så er det jo spørgsmålet jo, om de skal have det samme økonomisk, siger han.

Ulla Tørnæs er i gang med at stramme op

Før sommerferien satte uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs en undersøgelse i gang af udlændinge på danske uddannelser. Og man er nødt til at gøre noget ved det, forklarer ministeren, efter at hun har set de seneste optagelsestal.

- Vi bliver nødt til at se på, om kvaliteten af uddannelserne er i orden, og om de færdiguddannede så også finder job i Danmark, eller om det er, som jeg frygter er situationen, at udlændingene kommer til Danmark for at få en gratis uddannelse for bagefter at tage hjem og bruge uddannelsen i deres hjemland, siger ministeren.

Undersøgelsens konklusioner er officielt færdige inden for kort tid. De skal bruges til forhandlingerne til efteråret. Ulla Tørnæs mener, at det bliver svært at give uddannelsesinstitutionerne færre penge per studerende, sådan som Socialdemokraterne åbner for, men afviser ikke de andre muligheder.

- Det giver selvfølgelig ingen mening. Vi skal ikke uddanne andre landes borgere for de danske skatteyderes regning. Det bliver vi nødt til at se på, siger Ulla Tørnæs.

På de engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademierne er 16 procent i gennemsnit danskere. På professionsbacheloruddannelserne er det 36 procent, mens det i universitetsverdenen er 69 procent.

Facebook
Twitter