Om få år - i år 2025 - skal Danmarks udledning af CO2 være reduceret med 50 til 54 procent.

Det er regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale blevet enige om i dag.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder aftalen 'ekstrem ambitiøs'.

- Vi er et lille land, vi står kun for 0,1 procent af verdens samlede CO2-udledning, så hvis vi vil have en stor indflydelse, så skal vi være foregangsland, som andre lande bliver inspirerede af, siger han.

Aftalen om reduktionen i 2025 er en del af det samlede mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Og at indføre et delmål har været en klar ambition fra støttepartierne.

- Vi har lyttet til hinanden, og regeringen har imødekommet det stærke ønske fra SF, Det Radikale og Enhedslisten til, at vi kom i et endnu højere gear, når det gælder den grønne omstilling, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Klart krav fra støttepartierne

Forud for forhandlingerne lagde de tre ledere fra støttepartierne op til armlægning med klimaministeren om størrelsen på CO2-reduktionen.

Støttepartierne har stået fast på, at Danmark ved år 2025 skulle have reduceret 50-54 procent, mens klimaminister Dan Jørgensen (S) mente, at regeringens udspil - en reduktion på 46-50 procent - var "ambitiøs, realistisk".

- Vi kan diskutere virkemidler. Vi kan diskutere hastighed indenfor enkelte aftaler. Et ambitiøst delmål på minimum 50-54 pct. ikke er til diskussion, skrev SF-leder Pia Olsen Dyhr torsdag på Twitter.

Og skulle støttepartierne ikke have få deres vilje:

- Der vil være alvorlige konsekvenser. Jeg kan ikke sige hvilke, men det vil være at føre åben krig mod os, sagde Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen på vej ind til forhandlingerne.

Da aftalen faldt på plads, var det til stor glæde for støttepartierne.

- Det har været en afsindig lang proces, der burde have været på plads for lang tid siden. Det er næsten som at trække en hest baglæns til truget, siger De Radikales leder Sofie Carsen Nielsen.

Hvordan skal målet nås?

Men det bliver en udfordring at nå målet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Og hvordan de 50-54 procent skal nås, det skal der forhandles om fremadrettet.

Står det til De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, så skal en afgift på CO2 være en del af løsningen.

- Det er en af de bedste og billigste veje. Nu er regeringen bundet til at levere, så må det komme an på de konkrete forhandlinger, siger hun.

Det er Enhedslisten enige i. Og så skal Nordjyllandsværket ved Limfjorden stoppe med fyre med kul, Mai Villadsen.

Spørger man SF, er der mange steder, der kan spares på CO2-udledningen.

- Både i landbruget, på transportsektoren, i husholdningen og i industrien, siger Pia Olsen Dyhr.

- Vi vil snakke om at udtage lavbundsjord, der skal mere til end regeringen lægger op til. Vi kan få endnu flere elbiler ud at køre, siger hun.

Det næste store klima-slag er på langbrugsområdet, hvor regeringen har lagt op til at spare 7,1 millioner ton CO2. Der forhandles på området i de her dage.

- Med de reduktioner, vi har lagt op til her, der er det realistisk at nå de her mål, men det bliver ikke nemt, siger Dan Jørgensen (S).

Klimarådet: 'Det betyder en hel del'

At lave et delmål for 2025 på 50-54 procents reduktion har også været anbefalet af Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan.

- Det øger sandsynligheden for, at vi kan nå 70 procent i 2030. Og det gør det billigere, fordi vi får rykket nogle af de nødvendige omstillinger frem i tid, siger formand for rådet, Peter Møllgaard.

Det gør en stor forskel, at det netop er det, aftalen er endt med og ikke regeringens udspil med 46-50 procent, mener rådet.

- De der små procentsatser betyder faktisk en hel del. Hvis man ikke havde indgået det her delmål, så kunne regeringen sætte sig på hænderne i resten af valgperioeden. Det her betyder, at man er nødt til at komme videre end det, der er sket nu, siger han.