Regeringen overvejede at sætte tempo på mink-aflivninger ved at blande gift i foderet: 'Det kan ikke have været fra en dyrlæge. Det tror jeg ikke på'

Notat afslører, hvordan myndighederne overvejede at sætte tempo på minkaflivningerne ved at forgifte dyrene via deres foder.

Aflivning af mink med gift blev bragt i spil for at skrue op for tempoet i aflivningerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

- Det kan næsten kun have været en skrivebordsovervejelse i min verden – det kan ikke have været fra en dyrlæge. Det tror jeg ikke på.

Minkavler Jens Friis Jørgensen fra Skave ved Holstebro ved næsten ikke, hvad han skal tænke om det faktum, at myndighederne sidste år overvejede at sætte speed på aflivningen af mink ved at forgifte dyrene via deres foder.

En overvejelse, som i hans verden slet ikke rimer på godt landmandskab.

- Det kan jeg slet ikke se er foreneligt. Vi afliver jo ikke dyr med gift, konstaterer den nu tidligere minkavler, Jens Friis Jørgensen.

Den gængse aflivningsmetode på landets minkfarme har været aflivning i såkaldte aflivningskasser, hvor dyrene blev gasset ihjel med kuldioxid og kulilte.

På farmen i Skave nåede Jens Friis Jørgensen at pelse 22.000 af sine mink, før han måtte i gang med at aflive 27.000 mink, fordi hans gård lå i nærheden af farme, hvor dyrene var konstateret smittet med coronavirus.

Myndighederne ønskede, at der blev skruet gevaldigt op for tempoet i aflivningerne, og i den forbindelse har det været overvejet, om forgiftning via foderet var en mulighed.

Det fremgår af et notat, der er blevet fremvist i Minkkommissionen.

Den omtalte giftaflivning indgik som et bilag i materialet til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november sidste år, hvor det blev besluttet at aflive alle mink.

Det har også været fremme i kommissionen, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, på et tidspunkt overvejede gift som en mulighed, da smitten spredte sig, hurtigere end myndighederne kunne håndtere. Oplysningen stammer fra noter, som afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup havde udarbejdet til sig selv.

Hanne Knude Palshof, formand for Den Danske Dyrlægeforening, kalder det fornuftigt, at man i sidste ende valgte at aflive minkene på den måde, branchen i forvejen benyttede.

Men hun stiller sig stærkt skeptisk over for, at gift var i spil som en mulighed.

- Alene det med at blande det i foderet er svært. Hvor meget skal der blandes i? Kan det lige pludselig indgå i en kemisk forbindelse, hvor dyrene ikke vil spise det? Man ved heller ikke, om dyrene vil lide under giften, siger Hanne Knude Palshof.

Zoologisk direktør og dyrlæge Mads Frost Bertelsen fra Købehavns Zoo mener også, at det er problematisk at anvende gift til aflivning af mink.

Dels det praktiske og dels det dyrevelfærdsmæssige og det miljømæssige i forhold til at skaffe sig af med kadaverne bagefter.

Ingen smuk død

Hvis minkene skulle dø ved hjælp af gift, ville det ifølge Mads Frost Bertelsen have været nødvendigt at tage skrappe midler i brug, fordi den type gift, som er godkendt til eksempelvis rotter, ikke ville fungere til mink.

Det betyder ifølge dyrlægen, at det vil være gifttyper som stryknin og cyanid, som skulle i anvendelse. Gifttyper som er farlige – både for mennesker og dyr.

- Det er problematisk, at det er meget giftige ting, man har med at gøre, og det kan være en sikkerhedsrisiko for de mennesker, der er involveret. Det er også problematisk, fordi man ikke ved, hvilke dyr der spiser hvor meget, og om de får en tilstrækkelig dosis, og dyrene kan blive temmelig giftige at håndtere efterfølgende, når de er døde.

Mads Frost Bertelsen konstaterer, at forgiftning ikke stemmer overens med de overordnede retningslinjer for aflivning af dyr i Danmark.

- Aflivning af dyr skal ske så hurtigt og smertefrit som muligt, og det er vanskeligt at opnå ved hjælp af gift.

- Det er ikke en særlig smuk død, man vil få.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen inden for deadline.

FacebookTwitter