Regeringen pointerer: Danmark er et kristent land

Den nyslåede V-regering slår fast i regeringsgrundlaget, at Danmark er kristent. Problematisk, synes flere.

Ny regering med Lars Løkke Rasmussen præsenteres på slotspladsen her Bertel Haarder (Foto: LARSEN CLAUS BJØRN © Scanpix)

Danmark er et kristent land. Sådan står der i den nye Venstre-regerings arbejdsprogram, det såkaldte regeringsgrundlag. Og at den sætning er at finde under afsnittet om folkekirken, er helt naturligt, mener den nye kultur- og kirkeminister Bertel Haarder.

- Den er jo ubestridelig på den måde, at kristendommen er sammenvævet med dansk historie, kultur, kunst, arkitektur og litteratur. Den kristne fortælling, de bibelske fortællinger, den kristne anskuelse er jo fundamental i dansk kultur. Det er jo også derfor, at kristendomskundskab er obligatorisk i skolen, for man kender ikke Danmark, hvis man ikke kender den kulturelle baggrund – og den er lige vigtig, hvad enten man er troende eller bare kulturkristen, siger Bertel Haarder i en debat i Religionsrapport på P1.

Føler sig ekskluderet

Men det at pointere folkekirkens særstatus over andre trossamfund med den sætning vækker kritik fra flere kanter.

Lone Ree Milkær, der er formand for Humanistisk Samfund, synes, det er en unødvendig pointering af skillelinjer. Som humanist og agnostiker, der ikke bekender sig til ’transcendente magter’, som det kræves for at være et trossamfund, føler hun sig ekskluderet med den formulering.

- Jeg kan jo ikke være uenig med Bertel Haarder i, at vi har en kulturkristen baggrund for det samfund, vi har i dag. Men dét at trække den op til nutiden og pointere, at Danmark ER et kristent land i stedet for at skrive, at det danske samfund bygger på kulturkristne værdier for eksempel, så kunne man have favnet mere af befolkningen, siger hun.

- Jeg føler ikke, at det Danmark, jeg bor i, er et kristent land, tilføjer hun.

Totalitært skær over udtrykket

Også lektor og ph.d. Jeppe Bach Nikolajsen, der underviser på Menighedsfakultetet, finder formuleringen problematisk, fordi han ikke mener, den holder rent deskriptivt.

- Vi har over hundrede anerkendte trossamfund i Danmark; vi har jøder, muslimer, ateister og agnostikere. Også historisk har vi haft forfattere, forskere og politikere, der har været ateister, og som har betydet meget for dansk kulturarv. Hvis man vil bruge sætningen normativt eller som en værdipolitisk markering, så er det en anden sag. Men der er et totalitært og diskriminerende skær over det udtryk, som jeg finder problematisk, siger han.

Han undrer sig over, at Venstre med sin baggrund i grundtvigianismen ikke i højere grad har betonet trosfriheden og mistænker Dansk Folkeparti for at have haft en finger med i spillet.

Generer ikke muslimer

Men det afviser Bertel Haarder pure.

- Du må tage mig på ordet, når jeg siger, at det er en formulering, jeg 100 procent står bag og som er stærkt i familie med Venstres partiprogram, siger han og tilføjer, at formuleringen ikke vil genere muslimer. - Der er næsten ingen muslimske børn, der er fritaget fra kristendomsundervisningen. Muslimske forældre har ikke problemer med kristendommen. De har problemer med sådan nogen som Lone Ree Milkær og dem, der ikke tror på noget, mener Bertel Haarder.

Facebook
Twitter