Regeringen, støttepartier og Alternativet er enige om næste års finanslov

Flere pædagoger og et løft af folkeskolen er blandt hovedpunkterne. Øgede afgifter på bæreposer blandt finansieringskilderne.

Parterne bag finansloven præsenterer aftalen i Finansministeriet. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Endelig er glasdøren i Finansministeriet gået op. Endelig er regeringen blevet enige med støttepartierne De Radikale, Enhedslisten, SF samt partiet Alternativet om næste års finanslov. Det, der kan kaldes et nationalt budget for Danmark.

Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til den forsamlede presse i Finansministeriet.

- Danmark har her til aften fået en finanslov, siger en tydeligt glad finansminister, Nicolai Wammen (S).

Regeringen har forhandlet med partierne siden klokken 11 i formiddags, ligesom partierne forhandlede til klokken 01.30 i nat for at nå til enighed.

Flere pædagoger i børnehaven

Finanslovsaftalen indeholder som et af hovedpunkterne penge til at øge antallet af pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Målet er, at der på sigt skal være tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

- Jeg er glad. I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder – nemlig ved at lave minimumsnormeringer. Der ingen tvivl om, at det her har været en hjertesag for SF, siger Pia Olsen Dyhr, der er formand for SF.

I 2020 afsættes der 500 millioner kroner, 600 millioner kroner i 2021, 800 millioner kroner i 2022, 1,2 milliarder kroner i 2023, 1,4 milliarder kroner i 2024 og 1,6 milliarder kroner i 2025.

Hvorvidt der er tale om minimumsnormeringer, er dog en åben diskussion. Enhedslistens Pernille Skipper mener ikke, der er tilfældet.

- Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025, men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder. Og jeg mener ikke, at vi kan levere det, jeg opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat, siger hun.

Foruden pengene til at ansætte flere pædagoger er der også afsat penge til at styrke pædagoguddannelsen, ligesom folkeskolen får et løft med 275 millioner kroner i 2020 stigende til cirka 800 millioner kroner i 2023, som det fremgår det af aftalen.

Prisen på en pakke cigaretter stiger

Finansminister Nicolai Wammen (S) åbner døren til Finansministeriet for at præsentere en samlet finanslovaftale. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Et af stridspunkterne har været, hvad prisen på en pakke cigaretter skal være. Regeringen spillede ud med en gennemsnitspris på 50 kroner for en pakke cigaretter - 10 kroner mere end i dag.

Det har regeringens støttepartier kritiseret. Og noget tyder på, de fik deres vilje. Prisen for en pakke cigaretter stiger næste år til 55 kroner. I 2022 skal en pakke koste 20 kroner mere end i dag - altså 60 kroner.

Derimod kommer der ikke nogen flyafgift i forbindelse med denne finanslov. Det har der ikke været enighed om, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Til gengæld er der en række andre afgifter, der nu stiger.

- Vi hæver afgiften på tinglysning, når man eksempelvis køber en lejlighed. Det er et af de steder, hvor vi går ind og hæver en afgift, siger finansministeren.

Uddannelsesloft og kulturbesparelser fjernes

For at skaffe flere pædagoger og løfte folkeskolen har aftalepartierne været nødt til at finde nogle flere penge. Det gør de blandt andet ved at nedbringe statens forbrug af konsulenter og ved at tredoble afgifterne på bæreposer og engangsservice, oplyste Finansministeriet ved præsentationen af aftalen.

Blandt de andre hovedpunkter i aftalen er, at det såkaldte uddannelsesloft sløjfes til næste år. Loftet betyder, at hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, så kan man som udgangspunkt ikke tage en ny uddannelse på samme niveau eller lavere.

Derudover fjernes det såkaldte omprioriteringsbidrag - altså et krav om besparelser på to procent årligt - på kulturområdet.

De Radikale og Enhedslisten har set og ser fortsat forskelligt på eksempelvis finansieringen, mens De Radikale og Socialdemokratiet er uenige om udlændingepolitikken. Men nu er parterne altså nået til enighed.

At forhandlingerne om en finanslov er løbet helt ind i december hører til sjældenhederne. Det er kun sket én gang tidligere i de sidste ti år. I 2017 skulle vi helt hen til den 8. december, før den daværende VLAK-regering efter krisemøder i Statsministeriet blev enige med Dansk Folkeparti.