Regeringen tøver med konsekvenser i minksagen, og det undrer eksperter: ’Normalt er det en afgørelse, man træffer på ganske få dage’

Eksperter undrer sig over, at der fortsat ikke er nyt om, hvad der skal ske med embedsmændene i minksagen.

Mattias Tesfaye reagerede hurtigt i instrukssagen, der handlede om Inger Støjbergs adskillelse af unge asylpar. Sagen endte med, at Støjberg blev dømt i rigsretten. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Samme dag, som beretningen fra Instrukskommissionen blev fremlagt, handlede Mattias Tesfaye.

Dengang var han udlændinge- og integrationsminister og havde dermed ansvaret for de embedsmænd i ministeriet, der fik kritik i sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar.

Ministeriet udsendte den 14. december 2020 en pressemeddelelse med citater fra Tesfaye.

- Det kan desuden oplyses, at det på baggrund af delberetningen er besluttet, at en afdelingschef i ministeriets departement fritages for tjeneste indtil videre, sagde Tesfaye.

Tesfaye hjemsendte afdelingschefen på baggrund af en delberetning. Beretningen, som fokuserede på embedsmændenes ansvar, kom først i april 2021, men Tesfaye handlede altså inden, den kom.

Nu er Mattias Tesfaye justitsminister og har dermed en nøglerolle i forhold til, hvad der skal ske med en række af de embedsmænd, der er under kritik i minksagen.

Minkkommissionen kom med sin rapport den 30. juni. Ifølge kommissionen havde ti embedsfolk svigtet deres ansvar i sådan en grad, at der var grundlag for en disciplinær sag.

Det er de enkelte ministerier, der har ansvar for at håndtere sagerne. Som justitsminister har Tesfaye ansvar for fem af de ti kritiserede embedsfolk. Det er dem fra Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Eksperter undrer sig

Men her seks uger efter, at beretningen fra Minkkommissionen blev offentliggjort, er der stadig intet sket i forhold til de embedsfolk, der får hård kritik. De fortsætter med at styre statsadministrationen fra deres ledende stillinger.

Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, er en af de eksperter, der undrer sig over, at der endnu ikke er sket noget i minksagen.

- Det strider imod hidtidig praksis. Det er en omfattende sag, hvor rigtig mange ledende embedsmænd er involveret, og det gør selvfølgelig, at det kan tage længere tid at foretage sagsbehandlingen. Men andre gange er det foregået meget hurtigt.

Mattias Tesfaye sendte en afdelingschef hurtigt hjem i instrukssagen. Her er der endnu ikke sket noget. Hvad siger du til det?

- Det hænger jo i høj grad sammen med, at han som integrationsminister ryddede op efter forgængeren fra en anden regering. Her er det regeringens egen misere, som man skal have ryddet op i. Det er nok den primære forklaring på den forskel, siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Lektor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Birgitte Poulsen havde også forventet, at der på nuværende tidspunkt ville være handlet.

- Det er gået relativ lang tid, hvor der ikke er sket noget. Umiddelbart kan det godt undre, for der har været en voldsom kritik af de her embedsmænd. Jeg tror, de fleste forventede, der ville komme nogle hjemsendelser med det samme, siger hun.

Birgitte Poulsen understreger, at hun ikke kan vide, hvorfor der endnu ikke er sket noget. Men hun har nogle bud.

- Sagen er speciel, fordi det er nogle af de allerøverste embedsmænd i centraladministrationen. Så hvis alle ti ryger, hvem er det så, der skal varetage deres funktioner?

- Det kan være ét argument for, at det trækker ud.

- Et andet kan være, at man rent politisk ikke synes, at Minkkommissionen har taget tilstrækkeligt hensyn til, hvilket pres embedsmændene arbejdede under, siger hun.

Dagen efter, at beretningen fra Minkkommissionen var landet, holdt Mette Frederiksen pressemøde. Her sagde hun, at regeringen nu bad om rådgivning i forhold til de kritiserede embedsmænd hos Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Der ligger sagen fortsat.

Styrelsen vil ikke sige noget om, hvornår der sker noget i sagen, eller hvilke overvejelser der bliver gjort.

'Hele departementet er inhabilt'

Mattias Tesfaye har afvist at stille op til interview om sagen. I stedet har han via sin presseafdeling sendt et skriftligt citat.

Her forklarer, at der er forskel på de to sager, fordi det er ministeriets departementschef Johan Legarth, der er udsat for kritik i minksagen.

'Det betyder, at hele departementet er inhabilt, og det er derfor jeg modtager rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. I Instrukssagen var der derimod tale om en afdelingschef. Derfor kunne jeg dengang godt modtage rådgivning fra mit eget ministerium.'

'En anden forskel er, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen ikke på forhånd har haft lejlighed til at læse Minkkommissionens rapport. Det er de nu i gang med. Og jeg vil, når jeg har modtaget rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, tage stilling til den videre proces,' skriver han.

'En markant anden proces'

Det er ikke kun i instrukssagen, at en embedsmand blev sendt hurtigt hjem. Da Statsløsekommissionen i 2015 kom med sin beretning, blev to embedsmænd sendt hjem med øjeblikkelig virkning.

Og det er ikke kun i direkte forlængelse af kommissionsberetninger, at der er sket hjemsendelse af embedsfolk.

Flere topembedsmænd er også blevet sendt hjem forud for kommissionsundersøgelser.

I 2020 blev chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel sendt hjem efter en rapport fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Efterfølgende blev der nedsat en kommission, der rensede de embedsmænd, der var blevet hjemsendt.

Og i 2012 blev departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, sendt hjem i forbindelse med en kommissionsundersøgelse af, hvad der skete, da Helle Thorning-Schmidts private skattepapirer blev lækket til pressen under valgkampen i 2011.

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing siger, at det er en skønsmæssig vurdering, om der skal ske hjemsendelser.

Han bemærker dog, at minksagen bliver grebet an på en anden måde end de andre sager.

- Det er svært at lave en vurdering af forskelsbehandling, men det er i hvert fald en markant anden proces. Der er ikke nogen særlig nødvendighed i, at det tager lang tid. Det er ikke de store juridiske overvejelser, der skal gøres. Det er en skønsmæssig afgørelse.

Er det overrasket over, der ikke er sket noget endnu?

- Jeg er lidt overrasket over, vi ikke har fået en melding på enten det ene eller andet. Normalt er det en afgørelse, man træffer på ganske få dage. Og derfor undrer det mig, at vi ikke har fået en melding om, at de ikke skal hjemsendes eller noget andet.

Han siger, at der kan være en række bevæggrunde for at hjemsende de folk, der har fået kritik, mens sagerne bliver færdigbehandlet.

- Ofte er det et spørgsmål om, at man ikke mener, det er hensigtsmæssigt, at medarbejderne går rundt på gangene. Dels fordi, de har fået en voldsom kritik, og dels fordi, der pågår et arbejde, hvor man skal lave nogle undersøgelser.

- Det kan også være et spørgsmål om, at man vil markere som myndighed, at man tager det seriøst og har nogle overvejelser i gang.

- Det kan også være for at skåne de pågældende medarbejdere. At man synes, det kan være ubehageligt at løse arbejdsopgaver samtidig med, at man har sager til vurdering. Så der kan indgå mange forskellige elementer, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen skal på et møde i eftermiddag i Folketingets Granskningsudvalg redegøre for, hvordan sagerne med de kritiserede embedsmænd bliver håndteret.