Regeringen udskyder politiforhandlinger: 'Løsninger på politiets problemer kræver omtanke'

Der kommer alligevel ikke et politiforlig her til efteråret.

150 flere betjente skal uddannes hurtigst muligt, og de mere end 800.000 timers opsparet afspadsering i politiet skal nedbringes med kontante beløb til betjentene, foreslår regeringen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Der er så meget pres på dansk politi, domstolene og Kriminalforsorgen lige nu, at justitsminister Nick Hækkerup (S) vælger at udskyde forhandlingerne om et nyt politiforlig.

Meningen var ellers, at der skulle komme et nyt fireårigt forlig her til efteråret, fordi den nuværende politiske aftale udløber til nytår.

Men der er ganske enkelt så store udfordringer i politiet og hos anklagemyndigheden, at der er brug for mere tid, lyder det.

- Vi har et politi og en anklagemyndighed, som er meget presset, og som mangler ressourcer og har masser af overarbejde. Hvis vi skal have løst de problemer, er vi nødt til at tænke os godt om.

- Det handler både om, at de skal have flere ressourcer, men også om at se, om der er nogle ting, vi kan gøre bedre, så politifolkene kommer tættere på borgerne, siger justitsministeren.

For nylig kom det frem i Berlingske, at over 47.000 straffesager har ventet over et halvt år på at komme for retten. Det er en firedobling på tre år.

Og politiet bruger generelt rigtig mange hænder på blandt andet bevogtningsopgaver og grænsekontrol, som de ikke gjorde for bare få år siden. Det gør ifølge politiet, at der sjældent er tid til andet end brandslukning - og ikke patrulje og opsøgende arbejde.

150 flere betjente næste år

Selv om forhandlingerne altså udskydes, løfter Nick Hækkerup sløret for, hvor mange penge regeringen har tænkt sig at bruge på politiet og afsætte i finansloven: 4,8 milliarder kroner svarende til 1,2 milliarder kroner om året.

- Så har vi pengene til flere politifolk og til det samme politi, som vi har haft i år, siger justitsministeren.

Den første milliard hvert år skal bruges til at holde det nuværende niveau i politistyrken, mens de resterende 200 millioner skal hjælpe til at uddanne 150 flere betjente.

Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, er ganske godt tilfreds med, at forhandlingerne om et nyt politiforlig bliver udskudt. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Scanpix)

I Politiforbundet havde forbundsformand Claus Oxfeldt gerne set, at en flerårsaftale for politiet kunne gælde fra 1. januar 2020, men han reagerer meget positivt på de signaler, der kommer fra regeringen nu.

- Dansk politi er i krise, og man er nødt til at kigge meget seriøst på det. Vi skal lave en langsigtet plan, der rækker ti år frem, og i løbet af den periode skal politistyrken gerne udvides med 3.000 mand. Så det er positivt med 150 ekstra mand allerede i 2020.

- Det her viser, at man tager det seriøst, og at man ikke træffer hurtige, nemme beslutninger, for det skal bare være i orden på den lange bane, siger Claus Oxfeldt.

800.000 overarbejdstimer

Siden terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i København i 2015 har politiet haft mere og mere overarbejde.

Men den overarbejdspukkel skal politiet ikke på vente til næste år med at få barberet ned, lover Nick Hækkerup.

- Overarbejdspuklen kan vi løse delvist allerede i år ved at sætte nogle ekstra penge af. Der har vi fundet 130 millioner, som vi tilbyder politiet til udbetaling.

- I stedet for at politifolkene skal afspadsere, så vil de kunne få udbetalt pengene, og det betyder, at de kan blive ved at være en del af vores aktive politistyrke, siger justitsministeren.

Mængden af overarbejdstimer er i øjeblikket helt oppe på 800.000, og det forventes, at de 130 millioner kan barbere det ned til omkring 240.000.

Regeringens støttepartier SF og De Radikale er positivt stemte over for at udskyde politiforhandlingerne og få lavet et grundt analysearbejde, før en aftale indgås.