Regeringen vil ændre boligjobordningen - målrettes rengøring og børnepasning

Det skal ikke længere være muligt at få fradrag for håndværkerarbejde, fremgår det af regeringens finanslovsudspil.

I dag består boligordningen af en håndværks-del, hvor man kan få fradrag på op til 12.000 kroner for udgifter til miljørigtige boligrenoveringer. Derudover kan man trække udgifter på op til 6.000 kroner fra til serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning. (Foto: søRen Bidstrup © Soren Bidstrup)

Det skal være slut med skatterabat for håndværkerarbejde derhjemme - til gengæld bliver det billigere at få passet børn, slået græsset og gjort rent.

Regeringen vil i sit finanslovsudspil gøre boligjobordningen permanent og samtidig ændre den, så fradraget fremover kun er målrettet serviceydelser. I dag er det muligt at få fradrag for udgifter til både hushjælp og håndværkerarbejde.

Men regeringen lægger nu op til et opgør med den populære skatterabat på håndværkerarbejde, der giver et fradrag på op til 12.000 kroner per person for miljørigtig boligrenovering. I stedet bliver servicefradraget mere værd.

I dag er fradraget for serviceydelser på 27,6 procent af loftet på op til 6.000 kr. Det skal ifølge regeringen hæves til 40 procent. I kroner og ører svarer det til, at man går fra at have cirka 1.700 kroner til at have cirka 2.400 kroner i hånden per person.

Ifølge tal fra Skatteministeriet brugte 383.000 danskere håndværkerfradraget i 2016 - et betydeligt fald i forhold til året før, hvor hele 577.000 benyttede sig af skatterabatten.

Dansk Erhverv: Betydelig jobeffekt

Flere økonomer har talt for, at et stop for håndværkerfradraget giver god mening i en tid, hvor der er masser at lave i byggebranchen.

I Dansk Erhverv glæder administrerende direktør Jens Klarskov sig over udspillet fra regeringen, der i hans øjne vil medføre en betydelig jobeffekt.

- Det er et overordentligt godt forslag, der vil gavne familierne, beskæftigelsen og samfundsøkonomien. Vi vil især se en opblomstring af små servicevirksomheder, og det har vi brug for:

- Der vil være en masse ufaglærte, som i dag er uden for arbejdsmarkedet, der får en mulighed for at komme ind. Og så vil det for mange mennesker være en lettelse, at man kan bruge lidt mere tid på at arbejde. Det synes jeg som arbejdsgiver er godt, siger Jens Klarskov.

I Dansk Byggeri ser man noget anderledes på det. Administrerende direktør Lars Storr-Hansen advarer om, at en fjernelse af fradraget for håndværkerarbejde er lig mere sort arbejde.

- Vi synes, det er ærgerlig. Håndværkerfradraget har været vigtig i kampen mod sort arbejde, så det vil være et tilbageslag, og det er vi selvfølgelig kede af. Det her vil betyde mere sort arbejde, siger han.

Regeringen vil målrette boligjobordningen mod serviceydelser som havearbejde og generel hushjælp. (Foto: Andreas Beck © Scanpix)

Skatteministeriet fremlagde i forsommeren en evaluering af erfaringerne fra den svenske boligjobordning, der kun er målrettet serviceydelser.

Konklusionen lød, at en sådan ordning i højere grad øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende danske ordning.

På den anden side af Øresund er boligjobordningen noget mere omfangsrig.

Svenskerne kan få et statstilskud på 50 procent for udgifter til serviceopgaver som børnepasning, madlavning og rengøring i hjemmet op til 50.000 svenske kroner – og derudover 30 procent i tilskud for håndværksudgifter op til 50.000 svenske kroner. Samlet kan tilskuddet højst udgøre 50.000 svenske kroner

Dansk Folkeparti er varme fortalere for at videreføre boligjobordningen - også med fradrag for håndværkerarbejde.

Tidligere har Liberal Alliance været direkte imod boligjobordningen, som de betegner som et ”ekstremt ineffektivt” statstilskud til bestemte brancher.

Løkkes løfte

Op til folketingsvalget i 2011 udstedte statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) kun to valgløfter. Heraf var det ene, at en borgerlig regering med Løkke for bordenden ville genindføre håndværkerfradraget. Det blev dog ikke gennemført i en permanent udgave, som Løkke ellers selv havde talt varmt for inden valget.

Derimod indgik den daværende Venstre-regering lige efter valget i 2015 en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Alternativet og SF. Aftalen betød, at boligjobordningen fik en mere grøn profil end tidligere.

Det indebar, at man fra og med 2016 ikke har kunnet bruge håndværkerfradraget, hvis man har fået istandsat sit køkken eller badeværelse.

Til gengæld kan man trække en del af regningen fra, hvis man har fået opsat solceller på sit tag eller installeret såkaldt intelligent varme-, ventilations eller lysstyring. Altså grønne opgaver.

  • FRADRAGET I DAG:

  • Blev kort efter folketingsvalget genindført med tilbagevirkende kraft for hele 2015.

  • Ordningen ændrede karakter fra 2016, hvor det samlede fradrag steg med 3.000 kroner årligt til 18.000 kroner om året, men de 12.000 kroner øremærkedes til arbejde med energi- og klimaforbedringer.

  • De sidste 6.000 kroner er øremærket til serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning.

  • Bag aftalen står Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet. Aftalen står til at udløbe med udgangen af 2017.

  • Boligjobordningen ventes ifølge Skatteministeriet at koste statskassen 400 millioner om året i 2016 og 2017.