Regeringen vil barbere 1,8 timer af skoleskemaet hver uge

Med et nyt folkeskoleudspil lægger regeringen op til at give eleverne kortere skoledage med mere fagundervisning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Folkeskolereformen har ikke haft en nem opvækst, siden den blev bragt til verden af et bredt flertal i Folketinget for fem år siden. Den er især blevet kritiseret for at have givet eleverne uforholdsmæssigt lange skoledage.

Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

1. Flere fagtimer

Regeringen vil reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt pr. klassetrin. Heraf veksles ca. 1,2 timer til fagundervisning. Det indebærer, at skoleugen forkortes med gennemsnitligt ca. 1,8 time ugentligt pr. klassetrin inkl. pauser. De ekstra fagtimer skal særligt prioriteres i udskolingen og målrettes naturfag, teknologiforståelse, sprog og praksisfaglighed.

2. Læsekampagne

Regeringen vil lancere en 3-årig læsekampagne, som skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning.

3. Færre faglige bindinger

De tværgående temaer it og medier og innovation og entreprenørskab skal indgå i udvalgte fag - fremfor som i dag i alle fag fra 0. til 9. klasse. Det skal reducere nogle af de faglige bindinger, som lærerne oplever. Hvis temaerne fordeles over færre fag, vil det fordele bindingerne på færre undervisere, lyder argumentet.

4. Færre vikarer

Der skal fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Der skal blandt andet laves en årlig opgørelse af brugen af vikarer.

5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser

Skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes, så kommuner forpligtes til ikke kun at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen om den ønskede kandidat, men til at have en repræsentant fra skolebestyrelsen med i ansættelsesudvalget.

6. Præcisering af brugen af § 16 b

Skolerne bruger i dag i meget vidt omfang folkeskolelovens § 16 b, der giver mulighed for at veksle afkortning af skoledagen til mere to-voksen undervisning. Det sker i vidt omfang i strid med intentionerne i lovgivningen. Regeringen vil derfor præcisere paragraffen og forventer, at der vil være en markant nedgang i brugen af paragraffen.

7. Forsøg med selvstyrende skoler

Regeringen vil lave et 10-årigt forsøg med en helt ny skoleform: Selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser.

Det vil regeringen nu lave om på ved at forkorte skoleugens længde med gennemsnitligt cirka 1,8 timer – inklusiv pauser – per klassetrin. Det fremgår af regeringens udspil, "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen".

Eleverne i 0.-3. klasse får 90 timer mindre årligt – svarende til lidt over 2 timer ugentligt. Eleverne fra 4.-9. klasse får 60 timer mindre årligt svarende til 1,5 time ugentligt.

- Vi ønsker grundlæggende ro om folkeskolen, men vi skal kombinere det med viljen og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde på Lillevang Skole i Allerød.

Her præsenterer han sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) regeringens udspil, "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen".

Netop Merete Riisager har været en af folkeskolereformens skarpeste kritikere, før hun selv blev minister for den. Da reformen blev vedtaget i 2013, var det uden Liberal Alliances stemmer, og dengang kaldte hun reformen "en katastrofe, der venter på at indtræffe".

På pressemødet i dag betoner hun, at regeringens udspil skal give skolerne større frihed, så de kan hæve fagligheden og planlægge skoledagen bedre for eleverne:

- Det her er ikke et opgør med folkeskolereformen, det er justeringer af de elementer, som ikke har virket efter hensigten, siger Merete Riisager.

Regeringen vil skrue ned for understøttende undervisning

Regeringen vil også reducere den såkaldte understøttende undervisning, der er tværfaglig undervisning som supplement til den almindelige undervisning, og i stedet give eleverne flere fagtimer.

- Vi lytter til de skoler, de forældre og de børn, der siger, at der kan være problemer med at udnytte den understøttende undervisning godt nok, og at skoledagene kan blive rigeligt lange. Samtidig vil vi forbedre den understøttende undervisning, som resterer. Det handler altså om at forandre og justere for at forbedre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt knap tre timer ugentligt per klassetrin. Heraf veksles gennemsnitligt cirka 1,2 timer ugentligt per klassetrin fra understøttende undervisning til fagundervisning. Det svarer til 480 ekstra fagtimer i løbet af en elevs skolegang.

Udgifterne til understøttende undervisning er mindre end til fagtimerne, fordi den understøttende undervisning både kan varetages af lærere og pædagoger, mens det kun er lærere, der kan undervise i fagtimer. Det betyder, at en times understøttende undervisning kan veksles til cirka 0,6 fagtimer.

Regeringen kan ikke selv ændre folkeskolereformen - den er nemlig aftalt i en bred forligskreds med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

- Jeg håber, at vi nu kan få et bredt samarbejde på tværs af de partier, og at vi kan gå konstruktivt til værks og sammen finde de bedste løsninger for dem, det handler om, nemlig eleverne, siger Merete Riisager.