Regeringen vil barbere 1,8 timer af skoleskemaet hver uge

Med et nyt folkeskoleudspil lægger regeringen op til at give eleverne kortere skoledage med mere fagundervisning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterer regeringens udspil "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed - Justeringer af folkeskolereformen" på Lillevang Skole i Allerød. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Folkeskolereformen har ikke haft en nem opvækst, siden den blev bragt til verden af et bredt flertal i Folketinget for fem år siden. Den er især blevet kritiseret for at have givet eleverne uforholdsmæssigt lange skoledage.

Det vil regeringen nu lave om på ved at forkorte skoleugens længde med gennemsnitligt cirka 1,8 timer – inklusiv pauser – per klassetrin. Det fremgår af regeringens udspil, "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen".

Eleverne i 0.-3. klasse får 90 timer mindre årligt – svarende til lidt over 2 timer ugentligt. Eleverne fra 4.-9. klasse får 60 timer mindre årligt svarende til 1,5 time ugentligt.

- Vi ønsker grundlæggende ro om folkeskolen, men vi skal kombinere det med viljen og evnen til at justere undervejs, hvor det er nødvendigt. Det er præcis det, vi gør i dag, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde på Lillevang Skole i Allerød.

Her præsenterer han sammen med undervisningsminister Merete Riisager (LA) regeringens udspil, "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen".

Netop Merete Riisager har været en af folkeskolereformens skarpeste kritikere, før hun selv blev minister for den. Da reformen blev vedtaget i 2013, var det uden Liberal Alliances stemmer, og dengang kaldte hun reformen "en katastrofe, der venter på at indtræffe".

På pressemødet i dag betoner hun, at regeringens udspil skal give skolerne større frihed, så de kan hæve fagligheden og planlægge skoledagen bedre for eleverne:

- Det her er ikke et opgør med folkeskolereformen, det er justeringer af de elementer, som ikke har virket efter hensigten, siger Merete Riisager.

Regeringen vil skrue ned for understøttende undervisning

Regeringen vil også reducere den såkaldte understøttende undervisning, der er tværfaglig undervisning som supplement til den almindelige undervisning, og i stedet give eleverne flere fagtimer.

- Vi lytter til de skoler, de forældre og de børn, der siger, at der kan være problemer med at udnytte den understøttende undervisning godt nok, og at skoledagene kan blive rigeligt lange. Samtidig vil vi forbedre den understøttende undervisning, som resterer. Det handler altså om at forandre og justere for at forbedre, siger Lars Løkke Rasmussen.

Den understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt knap tre timer ugentligt per klassetrin. Heraf veksles gennemsnitligt cirka 1,2 timer ugentligt per klassetrin fra understøttende undervisning til fagundervisning. Det svarer til 480 ekstra fagtimer i løbet af en elevs skolegang.

Udgifterne til understøttende undervisning er mindre end til fagtimerne, fordi den understøttende undervisning både kan varetages af lærere og pædagoger, mens det kun er lærere, der kan undervise i fagtimer. Det betyder, at en times understøttende undervisning kan veksles til cirka 0,6 fagtimer.

Regeringen kan ikke selv ændre folkeskolereformen - den er nemlig aftalt i en bred forligskreds med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

- Jeg håber, at vi nu kan få et bredt samarbejde på tværs af de partier, og at vi kan gå konstruktivt til værks og sammen finde de bedste løsninger for dem, det handler om, nemlig eleverne, siger Merete Riisager.

Facebook
Twitter