Det skal være slut med at få kontant belønning for at ”høvle elever” ind på gymnasier og andre ungdomsuddannelser. I stedet skal skolernes finansiering afhænge af, hvorvidt de unge kommer videre i job eller på en videregående uddannelse.

Det mener Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation, der nu varsler et grundlæggende opgør med den måde, hvorpå ungdomsuddannelserne finansieres og dermed styres på.

Som det er i dag, belønnes skolerne ”alt for ensidigt” for at få eleverne igennem systemet, mens pengeposen fra staten slet ikke tager højde for, om eleverne faktisk bliver klogere.

- Jeg synes, det er et problem, at vi i dag belønner, hvor god du er til at være et populært, lokalt gymnasium. Og alt for lidt belønner, hvor dygtig du er som uddannelsesinstitution til at løfte de unge mennesker og sørge for de bliver dygtigere. Altså hvor dygtige er skolerne til at sikre, at de kommer videre i videregående uddannelse eller få varigt fodfæste på det danske arbejdsmarked, siger hun.

Hun har dog ikke lagt sig fast på, hvor stor en andel af pengene, der skal udmøntes på baggrund af skolernes evne til at løfte eleverne. Det vil være op til en konkret forhandling med Folketingets partier.

- Hvis det der kommer ud i den anden ende ikke er meget dygtigere, så er vi da ligevidt, siger Sophie Løhde.

Udspil om unge og uddannelse

Reformen af taxameterordningen for ungdomsuddannelserne er et centralt element i det udspil om unge og uddannelse, som regeringen offentliggør i morgen.

I dag afhænger skolernes finansiering af taxametersystemet, hvor bevillingerne lettere simplificeret er afhængige af elevtal, en fastsat pris per elev og tilskud per elev, der færdiggør uddannelsen.

Hvordan vil du sikre, at den belønning ikke blot tilfalder gymnasier, der tiltrækker børn- og unge fra ressourcestærke hjem. Altså er der ikke en risiko for, at et resultattilskud i højere grad tilgodeser eksempelvis Birkerød Gymnasium end Brøndby Gymnasium?

- Nej, vi ønsker at belønne de uddannelsesinstitutioner, der er dygtige til at løfte eleverne, fuldstændig uafhængigt af, hvor de er beliggende i landet.

- Så er det klart, at nogle steder har de et optag, som kommer med nogle forudsætninger, der er meget anderledes end i et hårdt belastet område. Men der skal vi sørge for, at belønne de steder hvor de også formår for eksempel at sikre, at unge med en anden etnisk baggrund end dansk får gennemført en ungdomsuddannelse, siger Sophie Løhde.

Små, lokale gymnasier skal sikres

Et andet element, der skal undersøges, er det såkaldte udkantstilskud, der gives til gymnasier i tyndt befolkede egne. De har typisk ikke adgang til at tiltrække samme elevantal som de populære bygymnasier. Det koster på bundlinjen, når der skal uddeles tilskud. Derfor kompenseres gymnasierne i dag med et ekstra tilskud.

Hvordan vil I sikre jer, at gymnasierne i de tyndt befolkede egne også eksisterer i fremtiden?

- Vi har klart en udfordring med de ungdomsuddannelser, der er beliggende i de mere tyndt befolkede områder. Der er det helt afgørende for regeringen, at vi sikrer, at der er et varieret udbud af ungdomsuddannelser – også uden for de større byer. Derfor kommer vi også til at se på hele udkantstilskuddet.

Regeringen har årligt og varigt afsat 60 millioner kroner fra finanslovens reserver til formålet. Foruden at løfte elevernes faglighed er et andet formål en gennemgribende "hovedrengøring" af taxametersystemet på ungdomsuddannelserne.

I dag findes der en bred palet af taxametre og tilskud, som skolerne kan få. Undervisningstaxameter, fællesudgiftstaxameter, grundtilskud, udkantstilskud og mange andre. Det vil regeringen gøre op med.

- Der er mange taksttyper og tillægstakster, som i dag er fastsat ud fra historiske årsager og tilfældigheder. I et samlet taxametereftersyn kommer vi til at se på hele paletten af taksttyper, siger Sophie Løhde.

Danske Gymnasier: Gode takter

Hos de almene gymnasiers interesseorganisation, Danske Gymnasier, finder man flere gode takter i innovationsministerens udspil.

Specielt bliver det godt for de mindre gymnasier, der ikke har så stor tilstrømning, mener organisationens formand Birgitte Vedersø.

- Vi håber, at det kan give mindre skoler lidt mere ro på i deres økonomi, fordi en større del af økonomien bliver fast i form af et større grundtilskud. Det synes vi er fornuftigt, siger hun.