Næste år skal der flere penge til velfærden og landets uddannelser, hvis det står til regeringen.
Samlet set vil regeringen bruge cirka 5,4 milliarder kroner til et løft af velfærd og uddannelse i 2020. Det fremgår af regeringens udspil til næste års finanslov, der bliver fremlagt i morgen kl. 12 under overskriften ‘Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid’.
Flere af milliarderne til velfærd har regeringen dog allerede meldt ud i forbindelse med kommunerne og regionernes økonomi for næste år.
Genopretning af skattevæsenet
Regeringen vil oprette et nyt skattecenter med 250 medarbejdere, der især skal beskæftige sig med kontrol, svindel og udbytteskat. Centret får et budget på 150 millioner kroner næste år og 200 millioner kroner hvert år de efterfølgende tre år.
Derudover ønsker regeringen at sætte 1,5 milliarder kroner af til "genopretning af et skattevæsen, vi kan have tillid til".
De skal blandt gå til at videreføre tiltag, som allerede er i gang for at oprette Skattestyrelsens evne til at inddrive skat. Derudover skal pengene også bruges på "civilretlige" tiltag, hvilket kan betyde de retssager, som Skattestyrelsen er i gang med mod internationale forretningsmænd og banker.
Forhandlingsrummet med aftaleparterne
Samtidig vil regeringen afsætte 2,1 milliarder til blandt andet velfærd, grøn omstilling og minimumsnormeringer. Hvad pengene helt konkret skal bruges til, vil de forhandle med aftalepartierne om.
I årene 2021-2023 vil regeringen afsætte 1,8 milliarder årligt til prioriteringer inden for minimumsnormeringer, grøn omstilling og velfærd, som aftalepartierne kan udmønte.
Venstre: Det bliver dyrere at være dansker
For at finansiere udgifterne vil regeringen blandt andet andet rulle en række skattelettelser tilbage, som den tidligere VLAK-regering vedtog.
Det begejstrer ikke Venstres tidligere skatteminister og nuværende gruppenæstformand, Karsten Lauritzen:
- Det kommer til at skade vores økonomi, og det gør det dyrere at være dansker. Nu skal vi jo have gennemlæst det hele (red. udspillet), når det bliver præsenteret i morgen, men jeg tvivler på, at de forholder sig meget til, hvor pengene skal komme fra, men at de har travlt med at bruge de penge, der er, siger han.
Det ved vi om regeringens forslag til finanslov
- •
Det koster penge:
- •
Flere sygeplejersker: Regeringen vil næste år afsætte 300 millioner kroner og 600 millioner kroner året efter til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker frem mod 2021.
- •
Flere penge til politiet: Der skal afsættes 1,2 milliarder årligt over de næste fire år til politiet. Den første milliard fastholder det nuværende niveau i politiet, mens de sidste 200 millioner skal hjælpe med at uddanne 150 flere betjente. Desuden sættes der 130 millioner kroner af til at udbetale politiansattes overarbejde.
- •
Dropper sparekrav på uddannelser: Regeringen vil droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på videregående uddannelser, der har betydet, at uddannelsesinstitutioner siden 2016 hvert år har skulle spare to procent.
- •
Penge til jernbane på Vestfyn: Regeringen vil også sætte penge af i finansloven til en kommende jernbane over Vestfyn. Det drejer sig om 147 millioner, der dog først skal bruges i 2023.
- •
Tilskud til børnefamilier på lave ydelser: 300 millioner kroner afsættes til et midlertidigt tilskud til familier, der blandt andet er ramt af kontanthjælpsloftet.
- •
Penge til udsatte grupper: Regeringen vil bruge ca. 1,3 mia. kroner mellem 2020 og 2023 til indsatser for socialt udsatte borgere.
- •
Skat: Regeringen vil bruge 1,5 mia. kroner på genopretning af skattevæsenet i 2020.
- •
Grøn forskning: Regeringen vil afsætte 1 mia. kroner til ny grøn forskning.
- •
Det skaffer penge:
- •
Højere cigaretpriser: Regeringen vil hæve prisen på en pakke cigaretter med ti kroner. Prisen skal stige med fem kroner i 2020 og fem kroner i 2021.
- •
Dropper skattelettelse på firmatelefon: Den tidligere regering vedtog sidste år at fjerne skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet. Den skattelettelse vil regeringen nu sløjfe. Det skal give 580 millioner kroner årligt.
- •
Dropper lettelse af bo- og gaveafgift: Den tidligere regering besluttede at sænke skatten ved overdragelse af en virksomhed til næste generation og skatten på gaver. De lettelser vil regeringen også droppe.
- •
Fordobling af afgift på plastikposer og engangsprodukter: Afgiftsfordoblingen rammer ifølge regeringen ikke forbrugeren, der vil se en stigning på 50 øre for en plastikpose. Det ventes at give 195 mio. kroner i 2020, som falder til 175 mio kroner i 2025.
- •
Arbejdsgiver skal betale flere sygedagpenge: I dag refunderer staten sygedagpenge til arbejdsgiveren, når en ansat har været sygemeldt i mere end 30 dage. Fremover vil arbejdsgiveren først blive refunderet efter 40 dage. Det ventes at give 500 millioner i indtægter.
- •
Fastholdelse af loftet på aktiesparekonto: Loftet ligger i dag på 50.000 kroner per person, men den tidligere regering stod til at hæve det til 200.000. Ved at bibeholde loftet på 50.000 kroner ventes der indtægter for 60 millioner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem.